Mit navn er Sussi Helene Hansen.
Jeg er uddannet socialpædagog i 1999 og har siden da arbejdet fuldtid med børn, unge, voksne, familier og par. Jeg har derfor haft mange samtaler gennem årene med enkelt personer og par. Samtalerne har omhandlende familieudfordringer, manglende trivsel, misbrug, lavt selvværd, traumer, forskellige livskriser og parforholdsudfordringer.
Derudover har jeg uddannet mig til narrativ psykoterapeut hos Dispuk. Jeg er certificeret PREP leder og har taget uddannelser og kurser i bl.a. Emotionsfokuseret parterapi (EFT), og flere andre retninger.
Det er vigtigt for mig, at du eller i føler jer trygge og i min praksis vil du opleve psykoterapi med empati, omsorg og respekt.
Min mission er, at du eller i oplever, at det vi har gang i sammen har en effekt, så du oplever at komme tættere på det, som er vigtigt for netop dig eller jer. Derfor evaluerer vi på, hvordan det går og om, vi har det rigtige fokus.
Jeg er passioneret omkring mit arbejde, har i mange år hjulpet mennesker hen imod et mere foretrukken liv, både i individuel terapi og i familie og parterapi.
Parforholdet har en særlig interesse og jeg har længe nørdet, og gør det fortsat, i evidensbaseret redskaber og viden indenfor parforholdsudfordringer.
Skilsmissetallet er voldsomt og parforholdet er på mange måder udfordret, hvilket ifølge forskningen også påvirker børnenes trivsel.
Jeg kan hjælpe par, der oplever kommunikations udfordringer. Hjælpe par til at opnå kendskab til hinandens sårbarheder, finde ud af, hvad der skaber afstand mellem jer og hvad der bringer jer tættere på den dybe kærlighed i havde til hinanden engang. Derudover kan jeg hjælpe jer videre efter utroskab og andre svigt.
Jeg praktiserer narrativ psykoterapi, som handler om at hjælpe dig med at folde dine fortællinger ud og få dine erfaringer med at leve og handle frem i lyset og se på, hvordan du eller i som par, kan leve i overensstemmelse med det liv du eller i længes efter og foretrækker.
Vi holder fast i, at det er problemet, der er problemet og ikke hverken dig, dine børn eller din partner, der ér problemet. Vi går på opdagelse i det, som er svært, vigtigt eller værdifuldt og vi udfolder, hvilken betydning det har for dig eller i jeres parforhold.
Jeg bruger også emotions fokuseret terapi (EFT). Dette kan hjælpe dig eller par med at blive opmærksomme på -og kunne udtrykke følelser, komme i kontakt med sårbarheder og undersøge uhensigtsmæssige mønstre, som kan skabe problemer i jeres liv.
Ved at aktivere emotioner kan du eller i komme tættere på det, som er vigtigt. Dette er væsentligt, hvis man ønsker at skabe varige forandringer.