Hvad er depression?

En depression er en alvorlig sindslidelse, hvor man er meget nedtrykt, træt og mangler energi til at klare hverdagen.

Når man har en depression, har man ofte negative tanker og kan have svært ved at føle en mening med livet. Mange har svært ved at føle noget som helst. Ting, som før gjorde én glad, føles pludselig ligegyldige. Koncentrationsevnen og hukommelsen kan være svækket, og man kan føle sig mere træt end normalt.

Depression har siden 1994 været klassificeret som en diagnose ud fra Verdenssundhedsorganisationen WHO’s ICD-11 system, som anvendes i Danmark.

Der findes forskellige former for depression. Man skelner mellem lettere, moderate og svære depressioner.

De fleste af os kender til at have en dårlig dag, hvor vi føler os mere triste og nedslåede end normalt. Men når man har en depression, er man ramt af en gennemgribende nedtrykthed, tristhed og manglende livslyst over længere tid - uden nødvendigvis at kunne pege på en direkte årsag.

For at man kan stille diagnosen depression, skal symptomerne som udgangspunkt have stået på i mere end to uger, og flere af symptomerne skal være til stede på samme tid. Ved mistanke om depression er det vigtigt at reagere og søge hjælp til behandling.

Symptomer på depression

• Man er meget nedtryk og trist – ofte uden at vide hvorfor
• Man mangler energi og føler sig mere træt end normalt
• Man har negative tanker og føler, at alt er meningsløst og håbløst
• Man har mistet lysten og interessen for ting, man plejer at gå op i
• Man er rastløs og har en indre uro
• Man har svært ved at huske og koncentrere sig
• Man bebrejder sig selv og har skyldfølelse over at have det, som man har det
• Man har søvnproblemer
• Man har måske selvmordstanker
  
  

Tegn på depression

Tegnene på depression vil være forskellig fra person til person. Dog er der nogle generelle tegn på depression, som man ofte ser. Hvis du har mistanke om, at du selv eller en pårørende har en depression, skal du være opmærksom på disse tegn og søge hjælp. Tilstanden skal have varet i to uger eller mere.

Tegnene på depression kan være:

• Nedtrykthed
  En vedvarende følelse af nedtrykthed, tristhed eller håbløshed.
  
  
• Nedsat lyst eller interesse
  Mangel på interesse eller glæde i aktiviteter, der normalt blev betragtet som behagelige eller interessante.
  
  
• Træthed eller mangel på energi
  Konstant følelse af udmattelse, selv efter hvile.

Andre tegn kan være:

• Ændringer i appetit eller vægt
  Enten ved en signifikant vægtøgning eller vægttab, kan være et tegn.
  
  
• Søvnforstyrrelser
  Hvor man enten har svært ved at falde i søvn eller at sove igennem natten, eller at man sover meget mere end normalt.
  
  
• Nedsat koncentration og beslutningstagning
  Man har svært ved at koncentrere sig, træffe beslutninger eller huske ting.
  
  
• Følelse af værdiløshed eller skyld
  Overdreven selvbebrejdelse, følelse af at være en byrde for andre eller en følelse af værdiløshed.
  
  
• Langsomhed eller rastløshed
  Fysisk og mentalt at føle sig langsom eller, i modsætning hertil, at være rastløs og urolig.
  
  
• Selvmordstanker eller selvmordsforsøg
  Tanker om død, selvmord eller ønsket om at forlade verden kan være alvorlige indikatorer på depression.
  
  
• Fysiske symptomer
  Uforklarlige fysiske symptomer såsom hovedpine, mavepine eller generelle kropssmerter.

Hvorfor får man en depression?

Der findes ikke noget entydigt svar på, hvorfor nogle rammes af en depression, mens andre ikke gør. Meget tyder på, at depression opstår i et samspil mellem en medfødt biologisk sårbarhed, vores opvækst og oplevelser tidligere i livet og andre ydre belastende begivenheder, der påvirker os her og nu.

Andre forhold, såsom sociale forhold, herunder uddannelse og socialt netværk samt økonomiske forhold og ens personlighed, har også betydning for, om man er i risiko for at udvikle depression.

En depression varer typisk mellem et halvt til et helt år. Men mange depressioner kommer igen, hvis de ikke behandles. Derfor er det afgørende at søge hjælp og komme i behandling hurtigt. Jo hurtigere, man får hjælp, jo større er sandsynligheden for et mildt forløb uden tilbagefald.

Hvornår skal du søge hjælp?

Hvis du har mistanke om, at du har en depression, skal du søge hjælp hos din læge. Din læge kan hjælpe med at afklare, om der er tale om en depression eller anden sygdom. Lægen kan også hjælpe med at afklare hvilken behandling, du har brug for.

Der findes gode behandlingsmuligheder for depression. Behandling af depression handler om både at behandle selve depressionen og at forebygge mulige depressioner i fremtiden.

Visse former for psykoterapi har vist gode resultater som behandling af depression. I sværere tilfælde anbefales medicinsk behandling. Mange har også gavn af en kombination af psykoterapi og medicin.

Det er typisk en læge, psykiater eller specialuddannet psykolog, der stiller den kliniske diagnose på baggrund af sygehistorien og sværhedsgraden af symptomerne. På den baggrund vil det være muligt at vurdere, hvilken hjælp, der er brug for.

Hvad kan du selv gøre?

Det er vigtigt, at du søger professionel behandling så hurtigt som muligt, hvis du oplever symptomer på depression. Du kan også gøre noget for at passe på dig selv:

• Søg professionel hjælp
  Det vigtigste skridt er at søge hjælp hos en professionel behandler. Din læge kan vurdere din situation og anbefale den rette behandlingsplan, der kan omfatte psykoterapi, medicin eller begge dele.
  
  
• Vær åben og tal med nogen
  Del dine følelser med en pålidelig ven, familiemedlem eller kæreste. Det kan hjælpe dig med at føle dig støttet og mindre isoleret.
  
  
• Lær sygdommen at kende
  Det er vigtigt at lære depression som sygdom at kende. Jo bedre, du kender den, jo bedre kan du også tackle den og kende tegn på tilbagefald.
  
  
• Skriv dine tanker og følelser ned
  Skriv dine tanker og følelser ned, evt. i en dagbog. Dette kan hjælpe dig med at få bedre forståelse for dine tanker og identificere mønstre.
  
  
• Sørg for god fysisk sundhed
  En sund livsstil kan have en positiv indvirkning på din mentale sundhed. Sørg for regelmæssig motion, en afbalanceret kost og tilstrækkelig søvn.
  
  
• Undgå alkohol og stoffer
  Alkohol og stoffer kan forværre symptomerne på depression og gøre det sværere at komme sig. Det er bedst at undgå dem.
  
  
• Dyrk mindfulness og afslapning
  Prøv meditation, dyb vejrtrækning, yoga eller andre afslapningsteknikker. Disse metoder kan hjælpe dig med at håndtere depressionen i hvedagen.
  
  
• Undgå isolation
  Selvom du måske vil være tilbøjelig til at trække dig tilbage, er det vigtigt at opretholde sociale forbindelser og deltage i aktiviteter, selvom det føles svært.

Hvad er de mest almindelige fysiske symptomer på depression?

Depression kan både give fysiske og psykiske symptomer. Når man har en depression, føler man sig ofte meget træt og drænet for energi. Man kan have problemer med at sove om natten eller vågne meget tidligt om morgenen. Nogle får dog et øget søvnbehov og sover for meget. Man kan føle rastløshed og uro i kroppen. Mange oplever også ændringer i appetit eller vægt.

Der kan også forekomme andre uforklarlige fysiske symptomer såsom hovedpine, mavepine eller generelle kropssmerter.

Hvad er de mest almindelige følelsesmæssige symptomer på depression?

Depression går også ud over ens følelsesmæssige liv og påvirker hverdagen. Et af de mest karakteristiske træk ved depression er en følelse af nedtrykthed, hvor alt kan føles meningsløst eller håbløst. Man har svært ved at finde glæde eller interesse ved de ting eller aktiviteter, der tidligere gjorde én glad. Mange oplever endda, at de kan have svært ved at mærke sig selv. Deres følelser er væk.

Mange depressionsramte har tit en overdreven selvbebrejdelse og rammes af en følelse af at være en byrde for andre eller en følelse af værdiløshed. Man kan hurtigere blive irritabel og kan have let til tårer.

Hvis man er nær pårørende til én, som man er bekymret for, kan have en depression, er det også vigtigt at lægge mærke til, om den depressionsramte ændrer adfærd og isolerer sig mere end normalt. Når man er ramt af en depression, har man nemlig typisk nedsat lyst til at være social og bryder sig ikke om at møde andre. Men isolation vil blot forværre depressionen.

Forsøg som pårørende at være undersøgende og spørge ind til den ramte. Det kan for mange være skamfuldt at tale åbent om, hvordan de har det, hvis de er ramt af depression. Det bedste, du kan gøre er at spørge ind og lytte samt hjælpe med at søge professionel hjælp.

Hvad er de mest almindelige kognitive symptomer på depression?

Depression påvirker også de kognitive funktioner og dermed hverdagslivet og livskvaliteten. En person med depression vil ofte opleve at have svært ved at koncentrere sig og træffe beslutningen. Hukommelsen kan også være svækket, hvor man har svært ved at huske. Mange har også ofte let ved at miste overblikket og vanskeligt ved at overskue hverdagens gøremål. Begivenheder eller aktiviteter, fx rejser eller festlige arrangementer, føles også pludselig uoverskuelige at deltage i for nogle. Man kan være præget af negative tanker og generelt have svært ved at føle glæde. Ved depression ses også tanker om selvmord.

Er du pårørende til en person, som du mistænker, kan have en depression, er det derfor værd at være opmærksom på disse symptomer. Hjælp den ramte med at søge hjælp, vær åben, lyttende og støttende.

Sådan kan psykoterapi hjælpe

Forskning har peget på, at langtidseffekten af psykoterapi er væsentlig bedre end behandling med medicin. Et canadisk studie konkluderer eksempelvis, at de, der havde modtaget medicinsk behandling, havde dobbelt så stor sandsynlighed for at få tilbagefald et år senere, sammenlignet med dem, der havde modtaget psykoterapi. På kort sig er effekten af antidepressiv medicin og psykoterapi nogenlunde sammenlignelig.

Kognitiv adfærdsterapi er en af de mest undersøgte psykoterapiformer ved behandling af depression. Forskningen har dog ikke fundet forskel på effekten af forskellige terapiformer – herunder for eksempel korttids psykodynamisk psykoterapi, kognitiv adfærdsterapi og interpersonel psykoterapi – og i Danmark anbefales alle disse metoder til behandling af lidelsen. I denne forbindelse bruger man også den metakognitive terapi, som interesserer sig for, hvordan vi tænker. Det vigtige er ikke, hvad vi tænker, men hvordan vi reagerer på disse tanker.

Psykoterapi vil generelt være fokuseret på at øge problemløsning, mindske rumination og at opsøge social støtte.