Har man en depression, kan man ofte have negative tanker og have svært ved at føle en mening med livet. Mange har svært ved at føle noget som helst. Ting, som før gjorde én glad, føles pludselig ligegyldige. Koncentrationsevnen og hukommelsen kan være svækket, og man kan føle sig mere træt end normalt.
Depression har siden 1994 været klassificeret som en diagnose ud fra Verdenssundhedsorganisationen WHO’s ICD-11 system, som anvendes i Danmark.
Der findes forskellige former for depression. Man skelner mellem lettere, moderate og svære depressioner. De fleste af os kender til følelsen af at være trist og i dårligt humør i perioder. Men når man har en depression, er man ramt af en gennemgribende nedtrykthed, tristhed og manglende livslyst over længere tid. Uden nødvendigvis at kunne pege på en direkte årsag. For at man kan stille diagnosen depression, skal symptomerne som udgangspunkt have stået på i mere end to uger, og flere af symptomerne skal være til stede på samme tid. Ved mistanke om depression er det vigtigt at reagere og søge hjælp til behandling.
Der findes ikke noget entydigt svar på, hvorfor nogle rammes af en depression, mens andre ikke gør. Meget tyder på, at depression opstår i et samspil mellem en medfødt biologisk sårbarhed, vores opvækst og oplevelser tidligere i livet og andre ydre belastende begivenheder, der påvirker os her og nu.
Andre forhold, såsom sociale forhold, herunder uddannelse og socialt netværk samt økonomiske forhold og ens personlighed, har også betydning for, om man er i risiko for at udvikle depression.
En depression varer typisk mellem et halvt til et helt år. Men mange depressioner kommer igen, hvis de ikke behandles. Derfor er det afgørende at søge hjælp og komme i behandling hurtigt. Jo hurtigere, man får hjælp, jo større er sandsynligheden for et mildt forløb uden tilbagefald.
Der findes gode behandlingsmuligheder for depression. Behandling af depression handler om både at behandle selve depressionen og at forebygge mulige depressioner i fremtiden.
Visse former for psykoterapi har vist gode resultater som behandling af depression. I sværere tilfælde anbefales medicinsk behandling. Mange har også gavn af en kombination af psykoterapi og medicin.
Det er typisk en læge, psykiater eller specialuddannet psykolog, der stiller den kliniske diagnose på baggrund af sygehistorien og sværhedsgraden af symptomerne. På den baggrund vil det være muligt at vurdere, hvilken hjælp, der er brug for.
Forskning har peget på, at langtidseffekten af psykoterapi er væsentlig bedre end behandling med medicin. Et canadisk studie konkluderer eksempelvis, at de, der havde modtaget medicinsk behandling, havde dobbelt så stor sandsynlighed for at få tilbagefald et år senere, sammenlignet med dem, der havde modtaget psykoterapi. På kort sig er effekten af antidepressiv medicin og psykoterapi nogenlunde sammenlignelig.
Kognitiv adfærdsterapi er en af de mest undersøgte psykoterapiformer ved behandling af depression. Forskningen har dog ikke fundet forskel på effekten af forskellige terapiformer – herunder for eksempel korttids psykodynamisk psykoterapi, kognitiv adfærdsterapi og interpersonel psykoterapi – og i Danmark anbefales alle disse metoder til behandling af lidelsen. I denne forbindelse bruger man også den metakognitive terapi, som interesserer sig for, hvordan vi tænker. Det vigtige er ikke, hvad vi tænker, men hvordan vi reagerer på disse tanker.
Psykoterapi vil generelt være fokuseret på at øge problemløsning, mindske rumination og at opsøge social støtte.
Fakta om depression
Danskere med depression
I løbet af livet får 17-18 procent af danskerne en depression
Symptomer
Cirka 8 procent af den voksne befolkning har i løbet af et år symptomer på en depression
Antal
Tallene svarer til, at 300.000 danskere har en depression her og nu
Kilde: Psykiatrifonden