Angstforeningen inddeler angst i 9 dele:

BDD - Body dysmorphic disorder, er karakteriseret ved, at man har en overopmærksomhed på indbildte eller minimale defekter ved ens udseende. Den usunde opmærksomhed er ofte rettet mod næse, hud, mave, hår, muskler eller bryster. Personer med BDD føler sig oftest skamfulde over deres udseende og vil reagere ved at isolere sig selv eller benytte store mængder makeup for at camouflere sig. De vil ofte tjekke deres spejlbillede for at være sikre på, at den indbildte defekt er dækket godt nok.

Enkelfobi er karakterisere ved, at man har en voldsom angstreaktion på et enkelt objekt. Fobierne er begrænset til helt specifikke situationer såsom angst for højder, dyr, torden, mørke eller lukkede rum. En kendt enkelfobi er sådan noget som flyskræk, hvor en person kan blive voldsomt bange, få vejrtrækningsproblemer, ryste på hænderne og få trykken for brystet. Du kan læse mere om fobier her.

Generaliseret angst er kendetegnet ved, at man bruger en stor del af sin vågne tid på at bekymrer sig. Det kan være bekymringer om fremtiden, helbredet, økonomi, ulykker osv. Dette resulterer i, at man oplever en vedvarende angst og nervøsitet samt anspændthed og ængstelse. Når man har generaliseret angst, er denne ikke begrænset til særlige situationer sådan som fobier fx er. Generaliseret angst er en grundlæggende angstfølelse, som følger en. Du kan læse mere om symptomer på generaliseret angst på angstforeningens hjemmeside.

Helbredsangst er et nyt begreb for det man tidligere kaldte hypokondri. Altså er personer med helbredsangst ekstraordinært bange for at blive syge og meget bekymrede for deres helbred. Faktisk er de så bekymrede, at de ender med en angstlidelse. Personer med helbredsangst behøver ikke kun at være angste for deres eget helbred, med kan også være bange for andres og især deres nærmeste.

Panikangst og agorafobi er kendetegnet ved pludseligt ubehag. Ved panikanfald kan man opleve, at man pludseligt ikke kan trække vejret ordentligt, man får kraftig hjertebanken og bliver måske svimmel. Fordi de sker så pludseligt, og der ikke umiddelbart er noget at være bange for, kan et panikanfald godt føles som om det kommer ud af det blå. Panikangst opstår dog typisk i en periode med belastning. Det kan være stress, dødsfald i familien, skilsmisse eller en traumatisk oplevelse. Det kan dog være svært for den ramte selv at se sammenhængen, fordi man i situationen kan blive meget bange og måske bliver overbevist om, at man er alvorligt syg eller er ved at dø. Personer, der har oplevet et panikanfald, bliver ofte bange for, at de skal opleve det igen, fordi det er så ubehagelig en oplevelse. Herved kan opstå en forventningsangst, der desværre gør det nemmere at udvikle flere panikanfald. Mange, der lider af panikangst, udvikler agorafobi, som er betegnelsen for ’et sted med mange mennesker’. Hvis man oplevede sit første panikanfald i et tog, vil man måske blive bange for at køre i tog, men ofte kan denne frygt udvikle sig til, at man ikke kan lide at være steder, hvor der er mange mennesker, fordi panikanfald medfører en vis portion skam, og man vil helst ikke have et panikanfald foran andre, selvom logikken siger, at steder, hvor der er andre mennesker, er der folk til at hjælpe en. I nogle tilfælde kan dette gøre at personer, der lider af agorafobi, ikke kan bevæge sig uden for sin dør. Og bliver derved meget hæmmet i sin hverdag.

PTSD – Posttraumatisk stress kan opstå, når en person har været udsat for en meget traumatisk hændelse. Du kan læse mere om PTSD her.

Selektiv mutisme ser man oftest hos børn, der har oplevet noget traumatisk eller angstfremkaldende. Selektiv mutisme betyder, at man bliver stum i visse situationer. Nogle børn med selektiv mutisme bliver stumme hele tiden over en periode mens andre kun bliver stumme i nogle situationer, som fx i skolen. Folk, der har oplevet selektiv mutisme fortæller, at de har oplevet en angst for at tale offentligt eller angst for at andre skulle høre deres stemme. Lidelsen er forholdsvis sjælden og man anslår at under 1% af alle børn udvikler selektiv mutisme.

Social angst eller socialfobi er når man har alvorlige angstsymptomer i forbindelse med at være social. Lider man af social angst vil man ofte frygte, at andre tænker dårligt om én eller at man ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt blandt andre. Det vil ofte medføre, at man kan få svært ved at sige noget foran andre, arbejde eller spise foran andre mv. Social angst kan påvirke hele ens liv udadtil, og derfor kan man få svært ved alt fra at tale med lægen til at deltage i undervisning eller møde op på arbejde.  

Stress kategoriseres som en belastningstilstand, som opstår, når man oplever at krav og forventninger overstiger de ressourcer man har, eller selv mener man har.  Du kan læse mere om stress her.

Derforuden findes der lidelser, hvor angst er et væsentligt symptom som fx:

OCD – Obsessive Compulsive Disorder er karakteriseret ved at man oplever uønskede tvangstanker og tvangshandlinger, som man skal udføre igen og igen af frygt for at noget slemt vil ske. Personer, der lider af OCD er meget ritualpræget – og de ritualer de skal udføre, skal gøres på én bestemt måde for at være rigtig. Personer med OCD er ofte klar over, at deres ritualer er overdrevne og unødvendige, men trangen til at gøre det og forløsningen ved at have gjort det er svær at modstå. Tvangstanker og tvangshandlingerne kan være meget forskellige fra person til person og være alt fra at man tror man smitter med alvorlige sygdomme, hvis ikke man vasker sine hænder og spritter af 100 gange om dagen til at man tror ens forældre vil dø, hvis man træder på stregerne på vejen.