Hvad er angst?

Angst er en psykisk lidelse, hvor personen har overdreven angst for genstande, situationer eller oplevelser, og hvor personen reagerer på disse med en række fysiske og psykiske symptomer og bestemte former for adfærd. Man forsøger ofte at undgå det, der fremkalder angsten, hvilket nedsætter evnen til at fungere i dagligdagen og dermed livskvaliteten.

Angst er i biologisk forstand en helt normal følelse hos både mennesker og dyr. Det er en vigtig overlevelsesmekanisme, der gør kroppen klar til hurtigt at kunne flygte eller forsvare sig, når der er fare på færde. Men for nogle udvikler angsten sig og bliver så intens, at det bliver en behandlingskrævende angstlidelse.

De fleste mennesker har oplevet at føle mild angst eller frygt i forskellige situationer. Det kan fx være, at vi har stået over for en hund, der viste tænder, hvilket gav os lyst til at flygte. Her er angsten nyttig, og vi skal kunne føle frygt, når vi står over for en reel fare for at kunne beskytte os selv.

Men føler vi vedvarende intens angst i situationer, som ikke burde udløse angstsymptomer, fx når vi tager bussen eller bevæger os ind på en plads med mange mennesker, kan der være tale om en angstlidelse. Her er reaktionen ikke proportionel med den reelle fare.

Angst varierer i styrke

Angstfølelsen kan variere i styrke – lige fra en mild følelse af uro og usikkerhed til svære panikanfald. Angst kan føles som en stærkt lammende fornemmelse i kroppen med varierende symptomer som fx hjertebanken, sveden, rysten, kvalme, trykken for brystet og uro i kroppen. Ved nogle former for angst opstår symptomerne akut, fx ved panikangst, og ved andre er angsten mere eller mindre til stede hele tiden, men med svingende intensitet, fx ved generaliseret angst.

Angst opstår ofte som en belastningsreaktion og kan optræde i forbindelse med mange andre psykiske lidelser. Angst kan også opstå i forbindelse med fysisk sygdom. Det er vigtigt at søge hjælp, hvis man oplever, at angsten forhindrer én i at fungere og trives i hverdagen.

Symptomerne kan variere og optræde i mange forskellige kombinationer. De kan have forskellig intensitet, vare kortere eller længere tid, eller være til stede uden at være relateret til noget bestemt.

Angst kan være meget invaliderende og slå hele ens livssituation ud af kurs. Den kan også ramme et mere eller mindre afgrænset område i livet. Uanset hvordan man er ramt, er angst en psykisk lidelse, der giver mindre livskvalitet og indskrænker ens frihed. Derfor er det vigtigt at søge professionel hjælp, for angst kan behandles.

Tegn på angst

Der findes forskellige former for angstlidelser, som har hver deres karakteristika i både symptomer, forløb og håndtering. Det er derfor også meget forskelligt, hvilke tegn, man skal være opmærksom på. Det afhænger af, hvilken angsttilstand, der er tale om.

• Panikangst er kendetegnet ved, at personen oplever uventede ubehagelige anfald med høj intensitet. Her går angstsymptomerne pludselig fra 1 til 100 som en slags oplevelse af chok.
  
  
• Fobisk angst er karakterisere ved, at man har en voldsom angstreaktion på et bestemt objekt. Fobierne er begrænset til helt specifikke situationer såsom angst for højder, dyr, torden, mørke eller lukkede rum.
  
  
• Generaliseret angst (GAD) er kendetegnet ved, at man mere eller mindre er konstant nervøs og bekymret hele tiden. Symptomerne rammer mere diffust uafhængigt af ydre forhold, men kan forstærkes af noget nyt og ukendt, fx rejser, sygdom i familien og lign.
  
  
• Social angst (socialforbi) er karakteriseret ved, at personen får angstsymptomer i forbindelse med bestemte eller i alle sociale situationer. For nogle er angsten for at blive negativt bedømt af andre dominerende, mens andre helt frygter og undgår socialt samvær med andre.
  
  
• Agorafobi var oprindeligt betegnelsen for angst for store åbne pladser, men i dag anvendes termen primært om angsten for at forlade sit hjem alene, for at være alene i det hele taget og for at bevæge sig ud i omverdenen, fx at rejse eller handle ind i supermarkedet.
  
  
• Enkelfobi eller specifik fobi er kendetegnet ved, at man får en voldsom angstreaktion på et enkelt objekt, fx edderkopper, mus, slanger, vaccination eller læger.
  
  
• Ængstelig evasiv personlighedsforstyrrelse er en lidelse, hvor hele personligheden er præget af ængstelse og undgåelse. Man har på stort set alle områder lav selvtillid og kan have en gennemgribende utilstrækkelighedsfølelse. Personen er tilbagetrukket og undgår ukendte og sociale aktiviteter.
  
  
• OCD, obsessiv-kompulsiv angst hænger sammen med, at personen hele tiden har uønskede, påtrængende tanker om ulykker og dårlige hændelser, som ritualiseres for at reducere angsten, fx ved at vaske hænder, tjekke eller tælle. Angsten opstår typisk, hvis man ikke efterkommer tvangshandlingerne.
  
  
• PTSD, posttraumatisk stress adskiller sig fra andre angstlidelser ved, at der altid er et eller flere kendte voldsomme traumer, som lidelsen udspringer af. Ved PTSD genopleves traumet ufrivilligt i form af mareridt og flashbacks. Det er ofte exceptionelt truende begivenheder, som krig, vold og naturkatastrofer, der kan give PTSD.
  
  
• Helbredsangst, også tidligere kaldet hypokondri, er en lidelse, hvor man er overdrevet optaget af risikoen for at være eller blive alvorligt syg. Angsten kan sættes i gang, hvis man mærker uspecifikke kropslige ændringer eller af noget, man har hørt eller læst om.
  
  

Der er meget ofte tale om flere angsttilstande på samme tid, og derfor kan det være svært at diagnosticere tilstanden præcist. Uanset hvilken angstlidelse, man har, er det væsentligste, at man lærer den at kende, så man forstår de psykologiske mekanismer i sit eget reaktionsmønster.

Vores tanker, følelser, adfærd og kropslige reaktioner hænger sammen og påvirker hinanden. Ved angst er der opstået en systematisk forstyrrelse i tankerne således, at tankerne er forvrængede på en måde, der gør det svært for os at se tingene klart.

De fleste trusler er ikke virkelige, men indbildte eller overdrevne. Det er tit en tanke, vi reagerer på, og ikke noget reelt. Angst kan således være en konsekvens af, at vi opfatter bestemte situationer mere farlige og truende, end de faktisk er. Angsten forstærkes typisk af, at vi undervurderer vores egen evne til at kunne håndtere den i situationen, og vi har en manglende tro på, at der er hjælp at hente udefra.

Det er ikke selve begivenheden eller objektet, men måden, vi tolker den på, der bestemmer dens betydning. Sagt med andre ord; det er den mening, vi tillægger begivenheden eller objektet i tankerne, der er afgørende. Hvis meningen er negativ, er vores reaktion sandsynligvis flugt.

Udfordringen ved flugtresponsen er, at den vedholder angsten. Man undviger og undgår angsten på forskellig vis for at blive fri for de fysiske og psykiske symptomer. Og jo mere, man undviger, jo mindre bliver man i stand til at hamle op med angsten. Og dermed stjæler angsten både din livskvalitet og frihed. Det er vigtigt at søge professionel hjælp for at få den under kontrol, så du lærer at håndtere den.

Hvornår skal du søge hjælp?

Angst er ofte en meget invaliderende lidelse, som risikerer at vokse og ende i en ond cirkel, hvis man ikke får hjælp. Hvis man oplever, at angsten har taget overhånd og forhindrer en i at have et normalt hverdagsliv, hvor man trives og fungerer, er det vigtigt at søge professionel hjælp.

Da angst har været en anerkendt lidelse siden 1960’erne har man udviklet mange former for behandling til de forskellige angstlidelser. Det er vigtigt, at man søger læge og kommer i den rette behandling.

I en angstbehandling vil man ofte anvende psykoterapi, medicin eller en kombination af de to. Mange har også stor gavn af psykoedukation, som er undervisning i den lidelse, man har. Her kan man lære sin lidelse at kende, og dermed kan man lære at håndtere den bedre. Som pårørende kan det også være en idé at lære lidelsen at kende, så man bedre kan være der for den ramte.

Hvad er de mest almindelige fysiske symptomer på angst?

De mest almindelige fysiske symptomer på angst er:

• Hjertebanken
• Sveden og rysten
• Mundtørhed
• Følelse af åndenød og kvælningsfornemmelse
• Trykken eller smerter i brystet
• Kvalme eller uro i maven
• Svimmelhed eller ørhed
• Rastløshed og svært ved at slappe af
• Følelse af synkebesvær
• Anspændthed

Hvordan kan angst påvirke din dagligdag?

Angst kan påvirke din dagligdag på mange måder. Du kan opleve at undgå sociale situationer, have problemer med at sove, have vanskeligheder med at koncentrere dig og opleve fysiske symptomer som påvirker dit velvære.

Angst kan gribe ind i hele din livssituation, og derved påvirkes din dagligdag typisk af, at du undgår de ting, der fremkalder angstsymptomerne.

Den måde, man håndterer sygdommen på, kan have stor betydning for, om angsten vedbliver, vokser eller dæmpes og kommer under kontrol. Derfor er den vigtigt at søge professionel behandling.

Hvad kan du selv gøre for at tackle angst?

Der er flere ting, du selv kan gøre for at tackle angst, men det er altid en god idé at række ud efter hjælp og tale med nogle om angsten og få støtte til behandlingen. En professionel behandler, fx psykoterapeut eller psykolog, kan hjælpe dig med et behandlingsforløb.

Vores tanker og følelse går hånd i hånd og er grundlaget for vores adfærd. Vi kan ikke styre vores følelser, da de er uden for viljens kontrol. Men vi kan godt styrke vores tanker og adfærd. Så selvom man ikke kan bestemme, om angsten skal dukke op eller ej, kan man godt bestemme, hvordan man håndterer den, tænke om den og handle på den.

Der er skrevet adskillige bøger med gode råd til at reducere angst. Nogle råd til at tackle angst er fx:

• Søg professionel hjælp
  Angst kan være meget invaliderende, og derfor er det en god idé at søge professionel hjælp til at håndtere den. En psykoterapeut eller psykolog kan give dig redskaber og teknikker, der er passer til din situation og dine symptomer.
  
  
• Lær dine tanker og reaktionsmønster at kende
  For at ændre dit psykiske reaktionsmønster er du nødt til at forstå, hvad der går galt. Begynd at analysere dit reaktionsmønster, så du kan bevare kontrollen. Spørg fx Hvad mærker jeg i min krop? Hvad føler jeg? Hvad går gennem hovedet på mig? Hvordan handler jeg? Når du bliver bevidst om dine tanker, vil du sandsynligvis finde ud af, at de er ude af proportioner med den reelle fare, du står overfor.
  
  
• Meditation og mindfulness
  Øvelser som meditation og mindfulness kan hjælpe dig med at fokusere på øjeblikket og reducere bekymringer om fremtiden eller fortiden. Det kan give et andet perspektiv og kan bedre identificere og ændre de faktorer, der forværrer og vedligeholder angsten.
  
  
• Sund livsstil
  Sørg for at spise og drikke sundt, dyrke motion, sove sundt og have sunde samværsvaner med andre.
  
  
• Fysisk aktivitet
  Regelmæssig motion kan hjælpe med at reducere angst ved at frigive endorfiner, kroppens naturlige "lykkehormoner". Dette kan også hjælpe dig med at slappe af og få bedre søvn.
  
  
• Dyrk glæden og lykken
  Du skaber øget trivsel ved at holde dit fokus på lykken og glæden. Gør det til en god vane at tænke på det bedste, der kan ske. Vær bevidst om, hvad du sætter pris på i livet, skriv ned, hvad du er taknemmelig for. Søg positive følelser og oplevelser, der stimulerer din lykkefølelse.
  
  
• Selvomsorg
  Giv dig selv tid til at slappe af og lave ting, du holder af. Dette kan inkludere hobbyer, tid med kæledyr, tid i naturen eller kreativ udfoldelse.
  
  
• Søg støtte
  Tal med venner, familie eller støttende personer om, hvordan du har det. At dele dine bekymringer kan lette byrden og give dig en følelse af, at du ikke er alene.
  
  

Det er vigtigt at bemærke, at der ikke findes en "one-size-fits-all" tilgang til at tackle angst. Det kan tage tid at finde ud af, hvilke strategier der virker bedst for dig.

Hvorfor får man angst?

Der findes ikke noget entydigt svar på, hvorfor nogle udvikler angst. Meget tyder på, at angst opstår i et komplekst samspil mellem en medfødt biologisk sårbarhed og belastninger i livet.

Hvis man er barn af en forældre med angst, har man øget risiko for at få samme angstlidelse. Man kan således arve det biologiske anlæg for at udvikle angst, og derfor kan man sige, at angst til en vis grad er arvelig. Dog mener man, at de vigtigste årsager er psykologiske og sociale forhold under opvæksten og senere i livet. 

Hvordan behandles angst?

Da angst har været en anerkendt lidelse siden 1960’erne har man udviklet mange former for behandling til de forskellige angstlidelser. Det er vigtigt, at man søger læge og kommer i den rette behandling, da angst kan være meget invaliderende.

I en angstbehandling vil man ofte anvende psykoterapi, medicin eller en kombination af de to. Mange har også stor gavn af psykoedukation, som er undervisning i den lidelse, man har. Her kan man lære sin lidelse at kende, og dermed kan man lære at håndtere den bedre. Som pårørende kan det også være en idé at lære lidelsen at kende, så man bedre kan være der for den ramte.

Sådan kan psykoterapi hjælpe

Angst kan behandles med psykoterapi, og der findes flere terapeutiske metoder, der kan gavne. Dog er det ikke alene valget af metode, der er afgørende for resultatet af behandlingen. Forskning viser nemlig, at en god og tryg relation til behandleren er mindst lige så vigtig.

Kognitiv adfærdsterapi har i undersøgelser vist dokumenteret effekt mod angst. Terapiformen tager udgangspunkt i, hvad vi mennesker tænker, opfatter og husker. Terapien giver dig mulighed for at udforske og forholde dig spørgende til dine erfaringer, tanker og handlemåder for derigennem at ændre tanker, som du finder uhensigtsmæssige. Derudover bruger man også den metakognitive terapi, som interesserer sig for, hvordan vi tænker. Det vigtige er ikke, hvad vi tænker, men hvordan vi reagerer på disse tanker.

Eksistentiel terapi bruges også i angstbehandlingen. Terapiens formål er, at du opnår at blive bevidst om, hvorfor du ser og opfatter dig selv, som du gør.

Det er vigtigt at understrege, at mennesker er forskellige, og derfor fungerer nogle terapeutiske metoder bedre for nogle mennesker, end for andre.