Angst

Angst er den hyppigste psykiske lidelse, som danskerne opsøger læge for. Når man lider af angst, kan man både opleve psykiske og fysiske symptomer.

Angst er først og fremmest en ganske almindelig følelse ligesom frygt, glæde, vrede osv. Angst opstår, når man oplever noget farefuldt. Men for nogle tager angsten over og udvikler sig til en sygdom.

Angsten gør kroppen klar til at reagere hurtigt på fare og sikrer at vi flygter eller forsvarer os, når vi føler os truet. Men nogle får også angst, når de ikke oplever noget farefuldt. Det kan fx være, når vi tager toget, handler ind eller bevæger os ind på en plads med mange mennesker. Her er angstreaktionen ikke proportionel med den reelle fare.

Angst er den hyppigste psykiske lidelse, som danskerne opsøger læge for. Mere end en tredjedel af mennesker, der opsøger læge i forbindelse med psykiske udfordringer, har problemer med angst.

Angst er den sygdom i Danmark, der koster samfundet mest i produktionstab. Derudover er angst den næsthyppigste årsag til, at danskerne henvender sig på de psykiatriske skadestuer og den tredje hyppigste diagnose, der stilles, når danskerne går til lægen.

Typiske tegn på angst

Når man lider af angst, kan man både opleve psykiske og fysiske symptomer. Det kan være:

  • Hjertebanken
  • Mavesmerter
  • Trykken for brystet
  • Åndenød
  • Kvalme
  • Prikkende og snurrende fornemmelser i kroppen
  • Anspændthed
  • Uvirkelighedsfølelse
  • Dødsangst eller en følelse af at man er ved at miste sig selv og sin forstand

Der findes flere former for angst, og det er meget forskelligt, hvilke symptomer man oplever.

Hvilke typer angst findes der?

Angstforeningen inddeler angst i 9 dele:

BDD - Body dysmorphic disorder, er karakteriseret ved, at man har en overopmærksomhed på indbildte eller minimale defekter ved ens udseende. Den usunde opmærksomhed er ofte rettet mod næse, hud, mave, hår, muskler eller bryster. Personer med BDD føler sig oftest skamfulde over deres udseende og vil reagere ved at isolere sig selv eller benytte store mængder makeup for at camouflere sig. De vil ofte tjekke deres spejlbillede for at være sikre på, at den indbildte defekt er dækket godt nok.

 

Enkelfobi er karakterisere ved, at man har en voldsom angstreaktion på et enkelt objekt. Fobierne er begrænset til helt specifikke situationer såsom angst for højder, dyr, torden, mørke eller lukkede rum. En kendt enkelfobi er sådan noget som flyskræk, hvor en person kan blive voldsomt bange, få vejrtrækningsproblemer, ryste på hænderne og få trykken for brystet. Du kan læse mere om fobier her.

 

Generaliseret angst er kendetegnet ved, at man bruger en stor del af sin vågne tid på at bekymrer sig. Det kan være bekymringer om fremtiden, helbredet, økonomi, ulykker osv. Dette resulterer i, at man oplever en vedvarende angst og nervøsitet samt anspændthed og ængstelse. Når man har generaliseret angst, er denne ikke begrænset til særlige situationer sådan som fobier fx er. Generaliseret angst er en grundlæggende angstfølelse, som følger en. Du kan læse mere om symptomer på generaliseret angst på angstforeningens hjemmeside.

 

Helbredsangst er et nyt begreb for det man tidligere kaldte hypokondri. Altså er personer med helbredsangst ekstraordinært bange for at blive syge og meget bekymrede for deres helbred. Faktisk er de så bekymrede, at de ender med en angstlidelse. Personer med helbredsangst behøver ikke kun at være angste for deres eget helbred, med kan også være bange for andres og især deres nærmeste.

 

Panikangst og agorafobi er kendetegnet ved pludseligt ubehag. Ved panikanfald kan man opleve, at man pludseligt ikke kan trække vejret ordentligt, man får kraftig hjertebanken og bliver måske svimmel. Fordi de sker så pludseligt, og der ikke umiddelbart er noget at være bange for, kan et panikanfald godt føles som om det kommer ud af det blå. Panikangst opstår dog typisk i en periode med belastning. Det kan være stress, dødsfald i familien, skilsmisse eller en traumatisk oplevelse. Det kan dog være svært for den ramte selv at se sammenhængen, fordi man i situationen kan blive meget bange og måske bliver overbevist om, at man er alvorligt syg eller er ved at dø. Personer, der har oplevet et panikanfald, bliver ofte bange for, at de skal opleve det igen, fordi det er så ubehagelig en oplevelse. Herved kan opstå en forventningsangst, der desværre gør det nemmere at udvikle flere panikanfald. Mange, der lider af panikangst, udvikler agorafobi, som er betegnelsen for ’et sted med mange mennesker’. Hvis man oplevede sit første panikanfald i et tog, vil man måske blive bange for at køre i tog, men ofte kan denne frygt udvikle sig til, at man ikke kan lide at være steder, hvor der er mange mennesker, fordi panikanfald medfører en vis portion skam, og man vil helst ikke have et panikanfald foran andre, selvom logikken siger, at steder, hvor der er andre mennesker, er der folk til at hjælpe en. I nogle tilfælde kan dette gøre at personer, der lider af agorafobi, ikke kan bevæge sig uden for sin dør. Og bliver derved meget hæmmet i sin hverdag.

 

PTSD – Posttraumatisk stress kan opstå, når en person har været udsat for en meget traumatisk hændelse. Du kan læse mere om PTSD her.

 

Selektiv mutisme ser man oftest hos børn, der har oplevet noget traumatisk eller angstfremkaldende. Selektiv mutisme betyder, at man bliver stum i visse situationer. Nogle børn med selektiv mutisme bliver stumme hele tiden over en periode mens andre kun bliver stumme i nogle situationer, som fx i skolen. Folk, der har oplevet selektiv mutisme fortæller, at de har oplevet en angst for at tale offentligt eller angst for at andre skulle høre deres stemme. Lidelsen er forholdsvis sjælden og man anslår at under 1% af alle børn udvikler selektiv mutisme.

 

Social angst eller socialfobi er når man har alvorlige angstsymptomer i forbindelse med at være social. Lider man af social angst vil man ofte frygte, at andre tænker dårligt om én eller at man ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt blandt andre. Det vil ofte medføre, at man kan få svært ved at sige noget foran andre, arbejde eller spise foran andre mv. Social angst kan påvirke hele ens liv udadtil, og derfor kan man få svært ved alt fra at tale med lægen til at deltage i undervisning eller møde op på arbejde.  

 

Stress kategoriseres som en belastningstilstand, som opstår, når man oplever at krav og forventninger overstiger de ressourcer man har, eller selv mener man har.  Du kan læse mere om stress her.

Derforuden findes der lidelser, hvor angst er et væsentligt symptom som fx:

OCD – Obsessive Compulsive Disorder er karakteriseret ved at man oplever uønskede tvangstanker og tvangshandlinger, som man skal udføre igen og igen af frygt for at noget slemt vil ske. Personer, der lider af OCD er meget ritualpræget – og de ritualer de skal udføre, skal gøres på én bestemt måde for at være rigtig. Personer med OCD er ofte klar over, at deres ritualer er overdrevne og unødvendige, men trangen til at gøre det og forløsningen ved at have gjort det er svær at modstå. Tvangstanker og tvangshandlingerne kan være meget forskellige fra person til person og være alt fra at man tror man smitter med alvorlige sygdomme, hvis ikke man vasker sine hænder og spritter af 100 gange om dagen til at man tror ens forældre vil dø, hvis man træder på stregerne på vejen.

Hvorfor får man angst?

Der findes ikke noget entydigt svar på, hvorfor nogle udvikler angst. Meget tyder på, at angst opstår i et komplekst samspil mellem en medfødt biologisk sårbarhed og belastninger i livet.

Hvis man er barn af en forældre med angst, har man øget risiko for at få samme angstlidelse. Man kan således arve det biologiske anlæg for at udvikle angst, og derfor kan man sige, at angst til en vis grad er arvelig. Dog mener man, at de vigtigste årsager er psykologiske og sociale forhold under opvæksten og senere i livet. 

Hvordan behandles angst?

Da angst har været en anerkendt lidelse siden 1960’erne har man udviklet mange former for behandling til de forskellige angstlidelser. Det er vigtigt, at man søger læge og kommer i den rette behandling, da angst kan være meget invaliderende.

I en angstbehandling vil man ofte anvende psykoterapi, medicin eller en kombination af de to. Mange har også stor gavn af psykoedukation, som er undervisning i den lidelse, man har. Her kan man lære sin lidelse at kende, og dermed kan man lære at håndtere den bedre. Som pårørende kan det også være en idé at lære lidelsen at kende, så man bedre kan være der for den ramte.

Hvis du har brug for at snakke med nogen om angst og hvad du ellers kan gøre, kan du kontakte Angstforeningens rådgivning her: AngstTelefonen – voksne: 70 27 13 20 / AngstTelefonen – Børn, unge og Forældre: 82 30 60 70

Sådan kan psykoterapi hjælpe

Angst kan behandles med psykoterapi, og der findes flere terapeutiske metoder, der kan gavne. Dog er det ikke alene valget af metode, der er afgørende for resultatet af behandlingen. Forskning viser nemlig, at en god og tryg relation til behandleren er mindst lige så vigtig.

Kognitiv adfærdsterapi har i undersøgelser vist dokumenteret effekt mod angst. Terapiformen tager udgangspunkt i, hvad vi mennesker tænker, opfatter og husker. Terapien giver dig mulighed for at udforske og forholde dig spørgende til dine erfaringer, tanker og handlemåder for derigennem at ændre tanker, som du finder uhensigtsmæssige. Derudover bruger man også den metakognitive terapi, som interesserer sig for, hvordan vi tænker. Det vigtige er ikke, hvad vi tænker, men hvordan vi reagerer på disse tanker.

Eksistentiel terapi bruges også i angstbehandlingen. Terapiens formål er, at du opnår at blive bevidst om, hvorfor du ser og opfatter dig selv, som du gør.

 

Det er vigtigt at understrege, at mennesker er forskellige, og derfor fungerer nogle terapeutiske metoder bedre for nogle mennesker, end for andre.

Kilder

Fakta om angst

Angst er en af de mest udbredte psykiske lidelser i Danmark

Angst

12 pct. af befolkningen i Europa har en angstlidelse. Det svarer til 400.000 danskere

%

Generaliseret angst

3% af befolkningen i den vestlige verden udvikler generaliseret angst

%

Helbredsangst

Op mod 2 % af befolkningen lider af helbredsangst

%

Panikangst

Ca. 2% af befolkningen får panikanfald så hyppigt, at der er tale om diagnosen panikangst

%

Social angst

7 % af befolkningen udvikler social angst – 75% af disse er under 15 år, når de udvikler social angst

%

Kilder: Angstforeningen, Psykiatrifonden, Sundhed.dk

Certificerede psykoterapeuter i hele landet

Få hjælp af en psykoterapeut MPF i dit nærområde til lige netop det, du har brug for