Hvad er stress?

Stress kategoriseres som en belastningstilstand, som opstår, når man oplever, at krav og forventninger overstiger de ressourcer man har, eller selv mener man har.

Selvom stress ofte omtales som en folkesygdom, er stress ikke en egentlig sygdom.

Stress kan opstå både i arbejds- og privatlivet og er gerne et udtryk for, at man ikke er i stand til at matche de udfordringer, man møder, med de ressourcer, man har.

Selvom stress ikke i sig selv er en sygdom, kan langvarig stress medføre andre sygdomme, og det er derfor vigtigt, at man får løst de problemer, der medfører stress. Ved langvarig stress har man forøget risiko for blodpropper, hjerte-kar-sygdomme og depression. Samtidig kan andre sygdomme som allergi, astma, psoriasis, herpes og diabetes forværres af stress.

Typiske tegn på stress

Når man er stresset, stiger kortisol- og adrenalinniveauet, så kroppen kan præstere sit ypperste. Denne ellers gavnlige effekt gælder dog kun, hvis stressbelastningen er kortvarig og efterfølges af hvile, motion og pauser.

Hvis man derimod oplever en længerevarende stressbelastning, svækkes immunforsvaret. Puls og blodtryk stiger og øger risikoen for åreforkalkning og blodpropper. Kortisol ophober sig og svækker hukommelsen og derfor oplever mange også, at de får sværere ved at huske – og dette kan sætte gang i en meget dårlig spiral, da ens ressourcer derved mindskes.

Det kan være meget forskelligt, hvordan man reagerer på stress. Der er dog nogle signaler, man kan være opmærksom på, som fx:

Kilde: Bo Netterstrøm, overlæge, dr. med.

Hvorfor får man stress?

Stress kan opstå både i arbejds- og privatlivet, og er gerne et udtryk for, at man ikke er i stand til at matche de udfordringer, man møder med de ressourcer, man har.

Vi er alle forskellige og møder verden på forskellig vis. Det er derfor ens egen oplevelse af verden, der afgør, om noget er stressfyldt eller ej. Fx kan en underviser møde et nyt hold studerende på forskellige måder. Én ville tænke: ”hold da op, der er mange studerende, hvor er det fedt”. Og en anden ville tænke: ”puha, der er godt nok mange – jeg ved ikke om jeg kan klare det”.

Hvor nogle har en næsten ukuelig tro på egne evner og ressourcer, vil andre tvivle mere på deres kapacitet som menneske. Det betyder dog ikke, at sidstnævnte absolut vil få stress, da man kan lære at tackle forskellige situationer mere hensigtsmæssigt. Nogle vil opleve én situation som travl, hvor andre ville opleve den som stressfyldt.

Hvor den travle vil have en følelse af lyst og engagement i at få løst opgaven og få energi af tempoet, selvom det er højt, vil den stressede ikke føle nogen glæde eller trivsel i opgaveløsningen. Og hvor den travle vil få lyst til at fejre, når målet er nået, vil den stressede kun se, at der er en ny opgave, der skal løses og haste videre.

Hvordan behandler man stress?

Når vi har stress, er vores nervesystem, i den akutte fase, højt aktiveret. Det giver os f.eks. symptomer som hjertebanken, hovedpine, svimmelhed og søvnproblemer. I denne fase er det førsteprioritet at få ro på nervesystemet. Det vil du kunne opnå ved hvile, gåture i naturen, blid yoga, meditation og kropsbehandlinger.

Afhængigt af sværhedsgraden af stressen vil det fortsat være vigtigt at holde nervesystemet i ro og samtidig få identificeret de faktorer, der forårsager stressen. Det kan f.eks. være problemer på arbejde eller derhjemme, sundhedsmæssige udfordringer eller andre livsomstændigheder, der udløser stressen.

Stress vil ofte give os problemer med at huske og koncentrere os. Samtidig med at vi let mister overblikket. Det vil derfor være en hjælp ikke at skulle gå på arbejde, eller være på nedsat tid, i en kortere eller længere periode.

Stress er svært at håndtere alene, tal derfor med dine nærmeste om, hvordan du har det, og hvis du kan, hvad der belaster dig. For at undgå at falde tilbage i gamle stressfremkaldende mønstre kan det være vigtigt at søge professionel hjælp. Hos en psykolog/psykoterapeut kan du få hjælp til at se på dine handlingsmønstre og udvikle strategier til, hvordan du fremover skal manøvrere i pressede situationer. Terapien kan foregå som individuel terapi eller i gruppe.

Det kan også være en stor hjælp at kombinere samtaleterapi med kropsbevidsthedstræning, yoga og mindfulness meditation. Ved hjælp af disse teknikker lærer du at få ro på dit nervesystem og genkende kroppens signaler på overbelastning.

Når dit nervesystem begynder at slappe af, og energien kommer tilbage, melder lysten sig ofte til at komme tilbage på arbejde. Det er vigtigt at starte langsomt op, da din hjerne endnu ikke har gendannet alle de kognitive færdigheder, såsom hukommelse og koncentrationsevne.

Hvordan foregår behandling af stress?

Vælger du at gå hos en psykolog/psykoterapeut, vil I sammen kigge på, hvad det er i dit liv, der stresser dig (stressorer). Er det noget, du kan gøre noget ved, eller er det et vilkår? Hvordan forholder du dig til stressorerne i dit liv? Vi har alle nogle overlevelsesteknikker, som vi har med os fra vores barndomsfamilie, og de har en tendens til at komme i spil, når vi bliver pressede/stressede. Desværre er de ikke altid så hensigtsmæssige i vores voksne liv. Det er derfor vigtigt at identificere dem for at kunne ændre dem.

Mange af os har svært ved at sige fra og kommer ofte til at påtage os for meget ansvar. Det er vigtigt at forstå mekanismerne bag dette, så du fremover kan sige fra og ikke påtage dig unødigt ansvar.

Disse og andre mestringsstrategier kan du arbejde med i dine terapitimer. Det vil være det samme arbejde der vil foregå, uafhængigt af, om de foregår individuelt eller i gruppe.

I gruppen vil du møde andre stressramte, som kan genkende dine symptomer, som du kan spejle dig i og som vil tage skamfølelsen af at være stressramt væk.

Kombinationen af samtale- og kropsterapi er anbefalelsesværdig, ikke kun i den akutte fase. Ved at få en større bevidsthed om din krop og din vejrtrækning bliver du bedre til mærke dig selv, øge dit nærvær og blive opmærksom på, hvad det er, du i virkeligheden helst vil. Denne opmærksomhed vil du på sigt kunne bruge som stressforebyggelse.

Behandlingslængden er individuel og vil ofte hænge sammen med længden af den forudgående stressperiode og symptomernes sværhedsgrad.

Hvad kan du selv gøre, hvis du er ramt af stress?

• Når vi er stressramte, er det vigtigt at få beroliget nervesystemet. Sørg for at have så få aftaler i din kalender som muligt. Skru helt ned for ambitionsniveauet.  Planlæg din tid og følg din plan. Indfør fast sengetid og prioriter aktiviteter, der gør dig glad.
• Prioriter også tid, hvor du kan gå en tur i naturen. Ophold i naturen har en positiv effekt på vores stresssymptomer; puls og blodtryk sænkes, og dit almene velvære øges.
• Meditation, afspænding og åndedrætsøvelser er også med til at påvirke nervesystemet i en positiv retning.
• Minimer skærmtiden, nyd i stedet at lytte til god musik eller hvis du kan, så sæt dig i sofahjørnet med en bog.
• Syng – enten sammen med andre eller alene til f.eks. radioen. Når vi synger, aktiverer vi den beroligende del af nervesystemet.
• Gør hver dag noget, der føles godt for dig selv, f. eks, massage, zoneterapi ture i naturen og socialt samvær med mennesker du holder af.

Kilder

Fagpersoner

• Bo Netterstrøm, overlæge, dr. med., seniorforsker og partner i Kalmia - Center mod stress
• Bettina Damsbo, læge, psykoterapeut, partner og faglig leder hos Kalmia - Center mod stress

Webkilder

• Kalmia - Center mod stress, Psykiatrifonden, sundhed.dk