Stress kategoriseres som en belastningstilstand, som opstår, når man oplever, at krav og forventninger overstiger de ressourcer man har, eller selv mener man har.

Selvom stress ofte omtales som en folkesygdom, er stress ikke en egentlig sygdom.

Stress kan opstå både i arbejds- og privatlivet og er gerne et udtryk for, at man ikke er i stand til at matche de udfordringer, man møder, med de ressourcer, man har.

Selvom stress ikke i sig selv er en sygdom, kan langvarig stress medføre andre sygdomme, og det er derfor vigtigt, at man får løst de problemer, der medfører stress. Ved langvarig stress har man forøget risiko for blodpropper, hjerte-kar-sygdomme og depression. Samtidig kan andre sygdomme som allergi, astma, psoriasis, herpes og diabetes forværres af stress.

Typiske tegn på stress

Når man er stresset, stiger kortisol- og adrenalinniveauet, så kroppen kan præstere sit ypperste. Denne ellers gavnlige effekt gælder dog kun, hvis stressbelastningen er kortvarig og efterfølges af hvile, motion og pauser. Hvis man derimod oplever en længerevarende stressbelastning, svækkes immunforsvaret. Puls og blodtryk stiger og øger risikoen for åreforkalkning og blodpropper. Kortisol ophober sig og svækker hukommelsen og derfor oplever mange også, at de får sværere ved at huske – og dette kan sætte gang i en meget dårlig spiral, da ens ressourcer derved mindskes.

Det kan være meget forskelligt, hvordan man reagerer på stress. Der er dog nogle signaler, man kan være opmærksom på, som fx:

• Høj puls, hjertebanken
• Svedige håndflader
• Rysten, hovedpine
• Maveonde
• Svedeture
• Nedsat immunsystem, hyppige infektioner
• Appetitløshed
• Svimmelhed
• Nedsat sexlyst
• Hukommelsessvigt og koncentrationsbesvær
• Søvnproblemer
• Træthed og anspændthed
• Utålmodighed
• Uforklarlig angst, depression
• Generel ulyst og overtænkning

Hvorfor får man stress?

Stress kan opstå både i arbejds- og privatlivet, og er gerne et udtryk for, at man ikke er i stand til at matche de udfordringer, man møder med de ressourcer, man har. Vi er alle forskellige og møder verden på forskellig vis. Det er derfor ens egen oplevelse af verden, der afgør, om noget er stressfyldt eller ej. Fx kan en underviser møde et nyt hold studerende på forskellige måder. Én ville tænke: ”hold da op, der er mange studerende, hvor er det fedt”. Og en anden ville tænke: ”puha, der er godt nok mange – jeg ved ikke om jeg kan klare det”.

Hvor nogle har en næsten ukuelig tro på egne evner og ressourcer, vil andre tvivle mere på deres kapacitet som menneske. Det betyder dog ikke, at sidstnævnte absolut vil få stress, da man kan lære at takle forskellige situationer mere hensigtsmæssigt. Nogle vil opleve én situation som travl, hvor andre ville opleve den som stressfyldt.

Hvor den travle vil have en følelse af lyst og engagement i at få løst opgaven og få energi af tempoet, selvom det er højt, vil den stressede ikke føle nogen glæde eller trivsel i opgaveløsningen. Og hvor den travle vil få lyst til at fejre, når målet er nået, vil den stressede kun se, at der er en ny opgave, der skal løses og haste videre.

Hvordan behandler man stress?

Hvis du eller en du kender oplever symptomer på stress, er det en god idé at søge hjælp. Stress, om det er arbejdsrelateret eller personligt, kan være svært at håndtere alene. Hvis det er svært at takle og svært at sige fra, kan man lære nogle metoder i et terapeutisk samarbejde, der kan hjælpe en fremover. Man kan fx lære at få et overblik over sin dag, blive bedre til at prioritere, planlægge sig ud af ophobning af opgaver eller arrangementer, blive bedre til at gøre én ting ad gangen, huske at holde pauser og koble af ind i mellem og blive bedre til at kommunikere klart til omverdenen. Samtidig er det vigtigt at have fokus på sund livsstil, og man kan øve sig i at forbedre sin vejrtrækning.

Har du brug for at tale med en om, hvordan du griber det hele an og søger du god råd og vejledning, findes der også nogle hotlines og telefonrådgivninger du kan ringe til. Du kan fx ringe til startlinjen, som giver rådgivning om, hvordan du kommer videre.

Sådan kan psykoterapi hjælpe

Oplever du stress i dit liv, kan det være en god idé at opsøge hjælp. Når det handler om stress er der flere gavnlige metoder i det psykoterapeutiske felt. Til stressbehandling vil man bland andet ofte bruge kognitiv adfærdsterapi, som har fokus på, hvordan selvkritiske og negative tanker påvirker vores liv. Man kan opnå en indsigt i, hvilke tanker og handlinger, der holder udfordringerne ved lige og en forståelse for, hvordan ens følelser kan ændre sig, når man tænker og handler anderledes. I den forbindelse bruger man også den metakognitive terapi, som interesserer sig for, hvordan vi tænker. Det vigtige her er ikke, hvad vi tænker, men hvordan vi reagerer på disse tanker.

Derudover benytter man også NLP og oplevelsesorienteret terapi til behandling af stress.