Metakognitiv terapi er en terapiform udviklet af Adrian Wells, der er psykologiprofessor fra Manchester Universitet.
Metakognitiv terapi har fokus på vores kognition, vores tænkning, og ligesom i kognitiv adfærdsterapi betragter man i metakognitiv terapi vores tanker som et bindeled mellem det, vi oplever, og det vi føler. Vores tanker påvirker altså, hvad vi føler. Metakognitioner er de tanker, vi gør os om vores tanker, og de er et udtryk for, at vi er bevidste om vores tænkning. Derfor har vi også mulighed for at regulere den.
Den metakognitive terapi interesserer sig for, hvordan vi tænker. Det vigtige er ikke, hvad vi tænker, men hvordan vi reagerer på disse tanker. Hvor kognitiv adfærdsterapi har fokus på at ændre dine tankemønstres indhold og dine handlinger, har metakognitiv terapi fokus på, at du skal give de negative og svære tanker mindre opmærksomhed. Ved at lade disse tanker fylde mindre og ved at tænke på noget andet, kan dine følelser også ændre sig. Terapien hjælper dig således med at flytte dit fokus.
Metakognitiv terapi ses ofte anvendt imod stress, angst, depression og lavt selvværd.
Generelt er der god evidens for, at metakognitiv terapi er en effektiv behandling af forskellige problemer med mental sundhed.
Flere videnskabelige artikler diskuterer effektiviteten af metakognitiv terapi i forhold til forskellige psykiske problemer og sygdomme.
For eksempel konkluderer et meta-analyse af Nicoline Normann og Nexhmedin Morina The Efficacy of Metacognitive Therapy: A Systematic Review and Meta-Analysis, at metakognitiv terapi er en effektiv behandling af en række psykiske sygdomme. Stærkeste evidens findes for angst og depression. Læs meta-analysen her
En anden meta-analyse af Lucien Rochat, Rumen Manolov, og Joël Billieux Efficacy of metacognitive therapy in improving mental health: A meta-analysis of single-case studies konkluderer, at metakognitiv terapi og opmærksomhedstræningsteknik bidrager væsentligt til at forbedre mental sundhed. Læs meta-analysen her
Det er metakognitionerne – det du tænker om dine tanker – som terapeuten forsøger at hjælpe dig med at ændre, da det er dem, der giver anledning til de uhensigtsmæssige tanke-og opmærksomhedsmønstre. Formålet er, at du bliver klar over, at fokusset på f.eks. grublerier og bekymringer påvirker dit velvære, fordi disse tanker blot er med til at fastholde eller forstærke bekymringer og andre ubehagelige følelser.
Terapien har ligeledes til formål at vise dig, at du selv har kontrollen over, hvordan du reagerer på dine tanker – og at det ikke er tankerne, der kontrollerer dig. Erfaringen af at have kontrol vil give dig mulighed for at formindske den tid, du tildeler negative tanker som for eksempel bekymringer.
Terapeuten støtter dig i at undersøge, hvilke bevæggrunde du har for at håndtere tankerne, som du gør og støtter dig i at skabe en række nye strategier til at håndtere negative tanker og kontrollere opmærksomheden. Det kan være i form af frakoblet opmærksomhed og/eller bekymringsudsættelse. Du får altså trænet din opmærksomhed, men du får også træning i at udsætte dine bekymringer til et senere tidspunkt. Ved at planlægge et kortere tidsrum på dagen, hvori du tillader dig selv at være f.eks. bekymret, oplever du at have kontrol over dine tanker.
Du bliver opmærksom på, at der er forskel på tanke og virkelighed – dine tanker er bare tanker. Som en del af et metakognitivt terapiforløb vil indgå såkaldt eksponering, som også er kendt i kognitiv adfærdsterapi. Man eksponeres eksempelvis for situationer, man ellers søger at undgå.
I metakognitiv terapi er det en central pointe, at det ikke er forekomsten af negative tanker, der er skadelig for os. Det er derimod et spørgsmål om den tid, vi bruger på at tænke tanker, som f.eks. gør os urolige og bekymrede. En masse forskellige tanker vil uundgåeligt dukke op i vores hoveder hele tiden, men jo mere tid vi giver dem, jo mere plads giver vi dem.
At give negative tanker unødigt meget tid kaldes ”det kognitive opmærksomhedssyndrom” (forkortes CAS). Ordet CAS er en forkortelse for The Cognitive Attention Syndrome og blev skabt af de to professorer i psykologi Adrian Wells og Gerald Matthews. CAS er en fællesbetegnelse for fire uheldige strategier, der kan fremprovokere angst og andre psykiske problemer. Strategierne er:
Ifølge Adrian Wells og Gerald Matthews er problemet med disse strategier er, at de forhindrer selvregulering og forlænger tankers, følelser og symptomers levetid. Strategierne giver kortvarigt ro, men de negative tanker, følelser og symptomer bliver grundlæggende hængende i os ved brugen af strategierne.
Der er således i terapien et fokus på de indbyrdes forbindelser, der er mellem den mængde tid, vi bruger på at tænke på vores tanker, den betydning vi tillægger dem, og hvordan vi har det. Men også vores reaktion på dem, når de opstår, kan blive en udfordring.
Vores metakognitive overbevisninger styrer vores strategier for at regulere følelser og er derfor afgørende for, hvordan vi reagerer på vores tanker. Der skelnes i metakognitiv terapi mellem positive og negative metakognitioner. Vi kan knytte positive og negative metakognitioner til f.eks. det at bekymre sig. Positive metakognitioner er de fordele vi forbinder med at bekymre os og de negative metakognitioner er de ulemper vi forbinder med at bekymre os.
Gennem samtaleterapi og øvelser har metakognitiv terapi til formål er at ændre vores opmærksomhed. For giver vi ikke de negative tanker tid, lader dem være uden at reagere på dem, vil de blot være flygtige tanker, der forsvinder igen, ligesom alle andre tanker, der opstår. Vi kan ikke forhindre tanker i at opstå, men vi kan beslutte, om vi vil reagere på dem.
Derfor er et nøgleord i metakognitiv terapi kontrol. Det handler om at kontrollere, hvilke tanker vi tildeler opmærksomhed, om at koncentrere opmærksomheden på noget andet. Har man svært ved at regulere sin opmærksomhed på svære tanker, kan det medføre og fastholde psykiske problematikker.
Selvom metakognitiv terapi primært er baseret på samtaleterapi, kan der også være nogle øvelser og teknikker, der anvendes som en del af processen. Eksempler på øvelser, der ofte anvendes i metakognitiv terapi er:
Det er vigtigt at bemærke, at der findes mange forskellige øvelser, og at øvelserne kan variere afhængigt af den specifikke tilgang og terapeutens præferencer. En kvalificeret psykoterapeut vil kunne tilpasse øvelserne til dine individuelle behov og mål.
Metakognitiv terapi og kognitiv adfærdsterapi adskiller sig på afgørende punkter fra hinanden. Metakognitiv terapi har fokus på vores kognition, vores tænkning, og ligesom i kognitiv adfærdsterapi betragter man i metakognitiv terapi vores tanker som et bindeled mellem det, vi oplever, og det vi føler. Vores tanker påvirker, hvad vi føler. Metakognitioner er de tanker, vi gør os om vores tanker, og de er et udtryk for, at vi er bevidste om vores tænkning. Derfor har vi også mulighed for at regulere den.
Hvor kognitiv adfærdsterapi har fokus på at ændre dine tankemønstres indhold og dine handlinger, så du tænker anderledes om og handler anderledes i en given situation, så har metakognitiv terapi fokus på, at du skal give de negative og svære tanker mindre opmærksomhed. Ved at lade disse tanker fylde mindre og ved at tænke på noget andet, kan dine følelser også ændre sig. Terapien hjælper dig således med at flytte dit fokus.
I afsnittet ovenfor om evidens er angst og depression fremhævet som to problemer, hvor der er særlig god dokumentation for, at metakognitiv psykoterapi er effektiv.
Det er generelt vigtigt at være opmærksom på, at der er en lang række forskellige former for psykoterapi. Man kan anskue de forskellige former for psykoterapi som forskellige værktøjer i psykoterapeuters værktøjskasse, hvor de forskellige hovedretninger inden for psykoterapi både har fællestræk, særkender, styrker og svagheder i forhold til forskellige problemstillinger – og hvor der er udviklet en lang række konkrete værktøjer inden for hver hovedretning.
En af de vigtige pointer i forhold til valg af behandlingsform er, at behandling af psykiske problemer og sygdomme skal tilrettelægges individuelt ud fra dine behov og ønsker. Det skyldes, at psykoterapi generelt er en virkningsfuld behandlingsform, men at hver enkelt terapiretning og værktøj ikke virker lige godt eller på samme måde for alle. Samtidig er der også god dokumentation for, at relationen mellem klient og psykoterapeut har betydning for behandlingens effektivitet.
Du bør derfor overveje, hvilket terapiform, der virker mest tiltalende på dig, finde en terapeut, der er god til netop den terapiform, og samtidig være opmærksom på, om du oplever at have tillid til psykoterapeuten.
Der er dog heller ikke noget i vejen for at begynde med at finde en psykoterapeut, som du har tillid til, og så anvende den behandlingsform, som den pågældende psykoterapeut er specialiseret i. Alle kvalificerede psykoterapeuter overvejer løbende, om den behandlingsform, som de anvender, er effektiv i forholdt til den pågældende problemstilling, samt hvilke værktøjer, de har til rådighed, og det er en dialog, som klient og psykoterapeut har løbende.
Læs mere om evidensen for psykoterapi som generel behandlingsform.
Metakognitiv terapi er blevet undersøgt og anvendt til behandling af forskellige psykiske lidelser, herunder angstlidelser, depression og posttraumatisk stresslidelse (PTSD). Effekten af metakognitiv terapi varierer dog fra person til person og kan også afhænge af den specifikke lidelse og individuelle faktorer.
Forskning har vist, at metakognitiv terapi kan være effektiv til at reducere symptomer på angst og depression samt forbedre individets evne til at håndtere negative tanker og bekymringer.
Der kan være stor forskel på hver enkelt persons oplevelse med metakognitiv terapi. Det er vigtigt at bemærke, at den nøjagtige virkningsmekanisme for metakognitiv terapi stadig er genstand for forskning, og terapiformen kan være mere passende for visse typer lidelser end andre.
Det er vigtigt at finde en kvalificeret metakognitiv terapeut og være engageret i terapiforløbet for at opnå de bedste resultater.
Wells, A. (2009) Metakognitive Therapy for Anxiety and Depression, Guildford Press
Fischer, P. og Wells, A. (2009) Metacognitive Therapy: Distinctive Features
Find en psykoterapeut MPF