Men for at tydeliggøre forskellene på de to, kan man sige, at selvtillid handler om det man er, altså ens egne evner og kompetencer - og hvad man er i stand til at opnå her i livet. Selvværdet handler mere om den man er. Altså om ens selvbillede. De to begreber smelter tit sammen, fordi nogle oplever, at det ene medfører det andet, fordi det hele handler om, om man er god nok. Dog kan man sagtens lide af det ene uden at have problemer med det andet.
Mange oplever, at deres selvværd øges, når deres selvtillid er høj. At de føler sig mere berettiget til at være i verden, når de gør noget godt. Det kan være, at man er virkelig god til sit arbejde, og derfor føler sig som et bedre menneske generelt. Det kan også være, at man er god til at hjælpe sine venner og dermed ofte bliver bekræftet i, at man er god nok, som man er.
Dog vil mange også opleve, at de gode kompetencer ikke altid er nok. Nogle oplever, at selvværdet lider, trods de mange gode kompetencer og succeser i deres liv. Selvom man får høje karakterer i skolen eller har et godt job, hvor man løser sine opgaver flot, kan man stadig have følelsen af ikke at være god nok.
Vi er ikke født med selvværd. Selvværdet opbygges i løbet af barndommen og udvikles gennem hele livet.
Lavt selvværd kan blandet andet opstå, hvis man gennem barndommen ikke mødes med kærlighed og omsorg fra sine forældre, uanset om de er glade eller vrede. Nogle vil opleve, at forældres kærlighed afhænger af barnets opførsel, og på den måde oplever de ikke en tryghed i, at deres forældre elsker dem som de er. Dette kan udvikle sig til, at man oplever kritik som sandhed, og derfor tror, at man er et dårligt menneske, hvis andre siger det. Dog er det ikke sådan, at man automatisk får et dårligt selvværd, hvis end forældre ikke kunne rumme at vise kærlighed. Men gennem barndommen handler det om at have voksne mennesker til at støtte en i udviklingen af et sundt selvværd. Gennem resten af livet vil selvværdet udvikle sig og påvirkes af det vi udsættes for, som fx kriser, fiaskoer og sejre.
Nogle mener også at selvværdet bliver presset ekstra hårdt i forbindelse med den såkaldte perfekthedskultur, som især rammer de unge. Her får de sociale medier gerne skylden for at vise de unge et urealistisk billede af, hvordan de bør leve og se ud, for at være gode nok. Dette presser de unge, og hvis de ikke kan passe ind i glansbilledet, føler de at det er deres egen skyld og føler, at de er forkerte.
Det kan være svært at præcisere, hvorfor tilliden til sig selv kan svigte. Baggrunden kan ofte være at finde i barndommen eller opvæksten, hvor man kan have været udsat for nogle situationer, der gør, at man får svært ved at tro på egne evner i fremtiden. Det kan være generelt, at man føler, at uanset hvad man gør, så er det aldrig godt nok. Eller det kan være i nogle specifikke situationer, hvor klappen går ned så at sige. Du kan egentlig tro ganske fint på dine egne evner, men når du så skal fremlægge mundtligt, taber du tråden fuldstændigt. Det kan være du tidligere i dit liv ikke er blevet mødt med forståelse og omsorg i en lignende situation, og derfor frygter en gentagelse.
Når selvværdet og selvtilliden er lavt, kan man opleve, at man er præget af dårligt humør, fordi man sidder fast i sine negative tanker om sig selv. Det kan være svært at leve sig ind i andre menneskers problemer og vise empati, fordi ens fokus er meget på ens egne problemer. Det kan være svært at tolke andre korrekt, og man vil måske opleve, at man tager skylden på sig, for andres dårligdom, også når det er ubegrundet. Samtidig kan det være svært for andre at trylle en glad, da ros ofte bare vil prelle af. Man vil måske føle sig ensom og have lyst til at finde kontakten til andre mennesker, men man vil ofte undgå at gøre noget for det, fordi man har en tanke om, at det alligevel vil mislykkes. På denne måde kommer man nemt ind i en ond og selvforstærkende spiral.
Det er derfor også vigtigt, at man gør noget for at arbejde på sit selvværd og sin selvtillid. Ofte vil man kunne få gavn af at tale med nogen om det og få hjælp til at finde sine negative tanker og ændre dem.
Psykoterapi er samtaleterapi, som kan hjælpe med at finde årsagerne til det lave selvværd og den dårlige selvtillid. Ved at identificere årsagerne og ens tanke- og handlemønstre, er det muligt at ændre de dynamikker, mønstre og mekanismer, der ligger bag de negative tanker og følelser. Psykoterapi kan dermed hjælpe dig med at forstå problemet for derefter at give dig nogle værktøjer, du har brug for til at fungere bedre i hverdagen og få en højere livskvalitet.
Eksistentiel terapi er en af de terapiretninger man bruger i behandlingen. Terapiens formål er, at du opnår at blive bevidst om, hvorfor du ser og opfatter dig selv, som du gør.
Derudover bruges også kognitiv adfærdsterapi. Terapiformen har fokus på, hvordan selvkritiske og negative tanker påvirker vores liv. Man kan opnå en indsigt i, hvilke tanker og handlinger, der holder udfordringerne ved lige og en forståelse for, hvordan ens følelser kan ændre sig, når man tænker og handler anderledes. I denne forbindelse bruger man også den metakognitive terapi, som interesserer sig for, hvordan vi tænker. Det vigtige er ikke, hvad vi tænker, men hvordan vi reagerer på disse tanker.