Kognitiv adfærdsterapi

Hvad er kognitiv adfærdsterapi?

Kognitiv adfærdsterapi er en terapeutisk tilgang, der sigter mod at identificere og ændre negative og uhensigtsmæssige tankemønstre og adfærdsmønstre. Den er baseret på den antagelse, at vores tanker, følelser og handlinger er indbyrdes forbundne, og at negative tankemønstre kan føre til psykiske problemer og dårlig mental sundhed.

I terapien kan man opnå en indsigt i, hvilke tanker og handlinger, der holder udfordringerne ved lige og en forståelse for, hvordan ens følelser kan ændre sig, når man tænker og handler anderledes. Tanker og handlinger er således i centrum i terapien – deraf navnet kognitiv adfærdsterapi.

Psykiateren Aron T. Beck (f. 1921) formede principperne bag kognitiv adfærdsterapi, som i dag er en af de mest udbredte former for psykoterapi.

Kognitiv adfærdsterapi er ofte gavnligt for personer, der har relationelle problemer eller symptomer på angst, depression, lavt selvværd, stress og PTSD.

Hvordan fungerer kognitiv adfærdsterapi?

Kognitiv terapi beror på den antagelse, at vi livet igennem opbygger såkaldte kognitive skemaer. Disse skemaer er et udtryk for de bevidste eller ubevidste erfaringer, vi har gjort os både hvad angår viden om verden, personlige oplevelser og følelser. Tilsammen udgør disse erfaringer grundlaget for, hvordan vi tænker, hvordan vi opfatter os selv og vores omgivelser, og for hvordan vi tolker og reagerer på de ting, vi oplever. Vi reagerer således ud fra vores egne forudsætninger, og vi forstår de situationer, vi står i, ud fra de erfaringer vi har. Vores forskellige erfaringer bevirker, at vi ikke nødvendigvis reagerer ens, selvom situationerne er sammenlignelige.  

Vores følelser er nært forbundet med den betydning, vi tillægger en given oplevelse. Tidlige livserfaringer danner således fundamentet for en række grundlæggende overbevisninger om os selv og verden. Vores grundlæggende overbevisninger kan afføde negative tanker som kan blive en hindring for bedre trivsel. Hvis du står i en situation, du har prøvet før, og som du har dårlige erfaringer med, kan disse overbevisninger føre til det man kalder negative automatiske tanker. Ved at ændre måden du tænker på om en given oplevelse, kan der opstå andre følelser og andre handlemønstre.

Negative automatiske tanker, som præger oplevelsen af en given situation, er altså påvirket af en bestemt måde at tolke virkeligheden på. Tankerne kan opleves som indlysende for en selv, mens de ikke nødvendigvis er det for andre. Du kan f.eks. begå en fejl og føle at du altid fejler, mens andre ikke tillægger det den samme betydning. I så fald vil din forestilling om virkeligheden ikke stemme overens med, hvordan andre oplever den. At konkludere at andre har en negativ opfattelse af noget, du har sagt eller gjort, kan give anledning til unødigt mange bekymringer. Fastholder du de samme tanker og de samme handlemønstre, opstår de samme følelser og fysiske reaktioner. Det kan blive en ond cirkel, hvor du risikerer at fastholde problemet.

Der opstår ikke nødvendigvis en negativ eller positiv følelse på baggrund af en oplevelse. Det er selve tankerne om oplevelsen, som får os til at føle på en bestemt måde. Vores tanker er altså bindeled mellem vores oplevelser og vores følelser. Dermed kan negative faste tankemønstre afstedkomme svære følelser i dit liv.

For eksempel kan en person opleve en bestemt situation som farlig (tanke), og blive bange (følelse), så vores hjerte slår hurtigere (kropsligt signal) og vi forsøger at flygte eller forsvare os selv (adfærd/handling). – også selvom ikke alle mennesker ville være enig i, at der er tale om en farlig situation. Tilsammen forstærker de fire komponenter hinanden og bekræfter os i, at vi er i fare.

Den kognitive grundmodel: Diamanten

I kognitiv adfærdsterapi arbejder man med ”Den kognitive diamant” (se nedenfor), hvor man i terapien anskueliggør, hvordan de fire elementer hænger sammen, og hvordan man ved at ændre på tanker og adfærd, kan ændre følelser og kropslige fornemmelser.

Hvordan foregår kognitiv adfærdsterapi?

I kognitiv terapi forsøger terapeuten at forstå og identificere de udfordringer, som klienten oplever. Kognitiv adfærdsterapi gør os opmærksom på, hvordan selvkritiske og negative tanker påvirker vores liv. Man kan opnå en indsigt i, hvilke tanker og handlinger, der holder udfordringerne ved lige og en forståelse for, hvordan dine følelser kan ændre sig, når du tænker og handler anderledes.

Terapien giver mulighed for at udforske og forholde dig spørgende til dine erfaringer, tanker og dine handlemåder, og derigennem ændre tanker, som du finder uhensigtsmæssige. Dine tidligere oplevelser eller handlinger kan ikke ændres. Men du kan ændre måden, du tænker om dem på og handle anderledes fremadrettet, så negative erfaringer kan træde i baggrunden og skabe rum for nye, positive overbevisninger. Disse forandringer i handle- og tænkemåde vil påvirke, hvilke følelser du har. Hvis du eksempelvis afholder dig fra visse situationer, som giver anledning til bekymring, kan en del af terapien bestå i, at du forsøger at tage del i disse situationer.

Ændrede tanke- og handlemønstre kan også påvirke de fysiske reaktioner, du kan have på en situation. Hvis du kan tænke mere rolige tanker om en presset situation, kan du føle dig bedre tilpas i situationen og undgå de fysiske reaktioner såsom hjertebanken, rysten mv.

Er kognitiv terapi understøttet af forskning?

Der ligger et solidt forskningsgrundlag bag kognitiv adfærdsterapi som behandlingsmetode mod en række psykiske lidelser. Flere videnskabelige artikler har for eksempel undersøgt effekten af kognitiv adfærdsterapi mod depression og angst.

For eksempel konkluderer meta-analysen ”Effectiveness of and dropout from outpatient cognitive behavioral therapy for adult unipolar depression: a meta-analysis of nonrandomized effectiveness studies”, at ambulant kognitiv adfærdsterapi er effektiv til at reducere sværhedsgraden af depression i både fuldførte og intention-to-treat prøver. Læs meta-analysen her

En anden systematiske gennemgang og meta-analyse af 12 randomiserede kontrollerede forsøg: Effectiveness of Cognitive Behavioral Therapy for Depression and Anxiety in Patients With Cardiovascular Disease: A Systematic Review and Meta-Analysis fandt, at kognitiv adfærdsterapi var effektiv til at reducere depression og angst hos patienter med hjerte-kar-sygdomme. Læs meta-analysen her

Hvad er forskellen mellem kognitiv adfærdsterapi og andre terapiformer?

Kognitiv adfærdsterapi adskiller sig fra andre terapiformer på forskellige måder.

• Symptomer og adfærd
  Kognitiv adfærdsterapi en symptomorienteret tilgang og fokuserer på specifikke problemer, symptomer eller adfærd, som klienten ønsker at ændre. Det er en struktureret og målrettet terapiform, der sigter mod at identificere og ændre negative tanker og adfærdsmønstre, der er forbundet med problemerne. Andre terapiformer, for eksempel psykoanalysen, har derimod en dybere interesse i at udforske underliggende ubevidste processer og historiske faktorer, der kan påvirke den nuværende adfærd. Humanistisk terapi lægger vægt på klientens selvudvikling, personlig vækst og selvrealisering snarere end specifikke symptomer.
  
  
• Interventionsteknikker
  I kognitiv adfærdsterapi anvender terapeuten specifikke teknikker til at identificere og ændre negative tankemønstre og adfærdsmønstre. Dette kan omfatte kognitive omstruktureringsteknikker, hvor irrationelle tanker udfordres og erstattes med mere realistiske tanker. Andre terapiformer kan bruge forskellige interventionsteknikker, såsom fri association og drømmetydning i psykoanalyse eller kommunikationsteknikker i familieterapi.
  
  
• Rollefordeling mellem terapeut og klient
  Kognitiv adfærdsterapi er en struktureret terapiform, hvor terapeuten har en aktiv og direktiv rolle. Terapeuten hjælper klienten med at identificere og ændre uhensigtsmæssige tanker og adfærdsmønstre. I psykoanalyse har terapeuten en mere neutral rolle og fungerer som en fortolker af klientens ubevidste tanker og følelser. I humanistisk terapi er terapeutens rolle mere som en empatisk og støttende facilitator, der hjælper klienten med at udforske og opnå personlig vækst.

Det er værd at bemærke, at de omtalte terapeutiske tilgange ikke nødvendigvis er modsætninger, og mange terapeuter anvender integrative metoder, der trækker på forskellige teorier og teknikker. Psykoterapeutens valg af tilgang afhænger ofte af klientens behov og problematikker samt terapeutens egen uddannelse og kompetencer.

Hvordan kan kognitiv adfærdsterapi anvendes?

Kognitiv adfærdsterapi kan anvendes til behandling af en bred vifte af psykiske lidelser og problemer. Her er nogle eksempler på, hvordan kognitiv adfærdsterapi kan anvendes:

• Angst
  Kognitiv adfærdsterapi er effektiv til behandling af forskellige former for angstlidelser, herunder generaliseret angstlidelse, social angstlidelse, paniklidelse og specifikke fobier. Terapeuten arbejder med at identificere og udfordre klientens negative og overdrevne tanker om fare, bekymringer og katastrofetanker og hjælper med at udvikle mere realistiske og hensigtsmæssige tankemønstre.
  
  
• Depression
  Kognitiv adfærdsterapi kan hjælpe med at identificere og ændre negative tanker og negative selvopfattelser, der er forbundet med depression. Terapeuten kan hjælpe klienten med at lære strategier til at ændre negative tankemønstre og engagere sig i aktiviteter, der kan forbedre humøret.
  
  
• Spiseforstyrrelser
  Studier har vist, at kognitiv adfærdsterapi kan være nyttigt i behandlingen af spiseforstyrrelser som anoreksi, bulimi eller overspisning. Terapeuten kan arbejde med klienten for at udfordre dysfunktionelle tanker om krop, vægt og mad og hjælpe klienten med at udvikle mere positive og realistiske tanker og adfærdsmønstre om mad og krop.
  
  
• Afhængighed
  Kognitiv adfærdsterapi kan bruges til behandling af forskellige former for afhængighed, herunder stofmisbrug, alkoholisme eller ludomani. Terapeuten kan hjælpe klienten med at identificere og ændre tankemønstre og adfærdsmønstre, der bidrager til afhængigheden, og udvikle alternative coping-strategier.
  
  
• PTSD
  Kognitiv adfærdsterapi kan anvendes til behandling af PTSD (posttraumatisk stresslidelse), hvor terapeuten kan hjælpe klienten med at identificere og ændre negative tanker og traumereaktioner. Terapeuten kan også arbejde med klienten for at udforske og udfordre forvrængede tanker om skyld og skam relateret til traumet.

Hvad kan kognitiv adfærdsterapi hjælpe med?

Kognitiv adfærdsterapi kan hjælpe med en bred vifte af psykiske problemer og lidelser. Nogle af de områder, hvor terapiformen har vist sig at være effektiv er:

• Angst
• Depression
• Spiseforstyrrelser
• PTSD
• Afhængighed

Fordele ved kognitiv adfærdsterapi

Kognitiv adfærdsterapi har flere fordele som terapeutisk tilgang.

• Evidensbaseret effektivitet
  Kognitiv adfærdsterapi er en af de mest undersøgte og evidensbaserede terapiformer inden for psykoterapi. Der er mange forskningsstudier, der viser dens effektivitet i behandlingen af forskellige psykiske lidelser og problemer.
  
  
• Struktureret og målrettet
  Kognitiv adfærdsterapi er en struktureret terapiform, der normalt følger en klar ramme og anvender specifikke teknikker og strategier. Terapeuten og klienten arbejder sammen om at fastlægge mål og udvikle specifikke planer og strategier til at tackle problemerne.
  
  
• Aktiv deltagelse
  I kognitiv adfærdsterapi er klienten aktivt involveret i behandlingsprocessen. Klienten opfordres til at identificere negative tankemønstre, udfordre dem og afprøve nye adfærdsmønstre. Dette øger klientens følelse af kontrol og empowerment over deres eget velbefindende.
  
  
• Fokus på nuet
  Kognitiv adfærdsterapi har en stærk fokus på klientens nuværende tanker, følelser og adfærd. Terapeuten hjælper klienten med at identificere og ændre uhensigtsmæssige mønstre, der opstår i nutidige situationer og påvirker klientens velbefindende.
  
  
• Bred anvendelighed
  Kognitiv adfærdsterapi kan anvendes til behandling af forskellige psykiske lidelser og problemer, herunder angstlidelser, depression, spiseforstyrrelser, afhængighed og PTSD. Det kan også tilpasses til individuelle behov og præferencer.

Er kognitiv adfærdsterapi også egnet til børn og unge?

Kognitiv adfærdsterapi kan være effektiv og egnet til børn og unge. Terapiformen tilbyder en struktureret ramme og klare mål, hvilket kan være særligt gavnligt for børn og unge. Terapeuten arbejder med dem for at identificere specifikke problemer og fastsætte konkrete mål, der kan opnås inden for en bestemt tidsramme.

Terapiformen lægger vægt på at hjælpe børn og unge med at forstå sammenhængen mellem deres tanker, følelser og adfærd. Det hjælper dem med at identificere negative tanker og adfærdsmønstre og lærer dem alternative måder at tænke og handle på.

Et terapiforløb med kognitiv terapi giver børnene nogle specifikke færdigheder og strategier til at håndtere deres udfordringer, som kan omfatte problemløsning, stresshåndtering, kommunikation, selvværd og selvreguleringsteknikker, som er relevante og nyttige i deres hverdag. Terapeuten har ofte særligt fokus på at skabe en støttende og tillidsfuld atmosfære, hvor børnene føler sig trygge ved at dele deres tanker og oplevelser. Dette fremmer samarbejde og interaktion mellem terapeuten og klienten.

Det er vigtigt at have en kvalificeret terapeut med ekspertise inden for børn og unges mentale sundhed for at sikre, at terapien bliver tilpasset barnets behov og udvikling. Derudover er forældre eller værger normalt involveret i terapien for at støtte barnets fremskridt og implementere teknikkerne i deres daglige liv.

En meta-analyse Effectiveness of cognitive behavioral therapy (CBT) for child and adolescent anxiety disorders across different CBT modalities and comparisons: a systematic review and meta-analysis  konkluderer, at kongitiv adfærdsterapi er effektiv til behandling for børns angstlidelser. Læs meta-analysen her