Alle medlemmer i Dansk Psykoterapeutforeningen lever op til en række kriterier ang. uddannelse og erhvervserfaring.
Som medlem er du derfor med til at sikre et højt niveau - og dette er vores kvalitetsstempel. En psykoterapeut MPF er to-faglig. Når vi optager dig ser vi på, hvilken grunduddannelse, psykoterapeutuddannelse og erhvervserfaring du har.
Vi behandler ansøgningerne ud fra tre forskellige optagelsestyper: §3.1., §3.2. og §3.3
Optagelse via § 3.1
- Grunduddannelse: lang eller mellemlang videregående uddannelse af psykologisk, pædagogisk, social- eller sundhedsfaglig karakter, som for eksempel lærer, pædagog, sygeplejerske, socialrådgiver, læge, psykolog eller fysioterapeut. En uddannelse som for eksempel præst kan også være relevant.
- Erhvervserfaring inden for din grunduddannelses fagområde svarende til mindst tre års fuldtidsarbejde.
- Fire års psykoterapeutisk uddannelse med en bestået eksamen fra en af de uddannelsesinstitutioner, der er godkendt af Dansk Psykoterapeutforening. Hele uddannelsen skal være gennemført på max. seks år.
Optagelse via § 3.2 – Hvis du har en anden grunduddannelse
Hvis din grunduddannelse ikke er af psykologisk, pædagogisk, social- eller sundhedsfaglig karakter, er det muligt at blive optaget via optagelsestype §3.2.
- En lang eller mellemlang videregående uddannelse, fx en kandidatuddannelse eller professionsbachelor.
- Erhvervserfaring svarende til mindst tre års fuldtidsarbejde inden for et job med mellemmenneskelig kontakt.
- Fire års psykoterapeutisk uddannelse med en bestået eksamen fra en af de uddannelsesinstitutioner, der er godkendt af Dansk Psykoterapeutforening. Hele uddannelsen skal være gennemført på maks. seks år.
- En begrundelse fra dit psykoterapeutiske uddannelsessted for, hvorfor du er optaget på uddannelsen på dispensation.
Optagelse via § 3.3 – Særlig dispensation
Hvis din grunduddannelse ikke er af psykologisk, pædagogisk, social- eller sundhedsfaglig karakter, på kandidat- eller professionsbachelorniveau, eller hvis du ikke har en psykoterapeutuddannelse med bestået eksamen fra en af de 38 uddannelsesinstitutioner, der er godkendt af Dansk Psykoterapeutforening, kan du i særlige tilfælde blive optaget med dispensation.
- En grunduddannelse af mindst tre års varighed
- Fem års erhvervserfaring (lønnet/ulønnet) med mellemmenneskelig kontakt (ledelse med personalekontakt, sociale projekter, netværksgrupper, rådgivning, støtte-kontakt, vejledning o.lign.)
- Bevis for optagelse på en 4-årig psykoterapeutuddannelse med dispensation for en socialfaglig uddannelse. Uddannelsesstedets begrundelse medsendes ansøgningen.
- Bevis for gennemført 4-årig psykoterapeutuddannelse med bestået eksamen fra et af foreningen godkendt og evalueret uddannelsesinstitut. Hele uddannelsen skal være gennemført på maks. seks år.
- Udpluk (min. 25%) af diplomer eller anden dokumentation for gennemførte relevante kurser, hvis sådanne er taget
Hvis din uddannelse er taget før 2008, i udlandet eller på et institut, der ikke er evalueret af Dansk Psykoterapeutforening kræver vi derudover dokumentation for:
- Uddannelsens længde og indhold. Skal svare overens med Dansk Psykoterapeutforenings kvalitetskriterier. Uddannelsen skal være gennemført på maks. seks år.
- Supervision under uddannelsen – antal timer og navn på supervisor.
- Egenterapi under uddannelsen – antal timer og navn på terapeut
Spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål om medlemskab og optagelse, kan du ringe til sekretariatet på 70 27 70 07 eller skrive på kontakt@dpfo.dk.