Narrativ terapi er en form for psykoterapi, der fokuserer på de måder, hvorpå mennesker skaber og fortæller historier om deres liv. Narrativ terapi blev udviklet af familieterapeuterne Michael White og David Epston i 1980’erne. Grundlæggende handler narrativ terapi om at udforske og rekonstruere de historier, en person fortæller om sig selv og deres problemer for at skabe forandring.
Narrativ terapi forstår et menneskes liv som skabt af narrativer, og narrativer betyder fortællinger eller historier. Disse fortællinger skabes mellem mennesker, og derfor ses mennesker ikke som individer, der kan forstås isoleret fra omverdenen. Ifølge psykolog Jacob Mosgaard ”lever vi gennem de historier, der giver mening”.
En central del af narrativ terapi er at hjælpe klienten med at genopbygge og omstrukturere deres fortællinger på en mere positiv og styrkende måde. Dette indebærer at udfordre gamle mønstre af tænkning og erstatte dem med nye perspektiver, der fremmer personlig vækst og trivsel.
Gennem de mange fortællinger, vi har om selv og vores liv, skaber vi vores identitet. Det er de dominerende fortællinger i samfundet, i vores kultur og i vores omgangskreds, der påvirker os, og vi skaber mening i vores liv i kraft af de livsfortællinger, vi fortæller til os selv og andre.
Narrativ terapi har sin oprindelse i narrativ teori og låner den socialkonstruktionistiske grundantagelse, at livet er socialt og sprogligt konstrueret, og vi bliver altså til som mennesker i kraft af vores egne og andres fortællinger om os selv og vores liv. Sammen skaber vi således verden gennem vores måde at tale om den på.
Narrativ terapi er en samarbejdsorienteret tilgang, hvor terapeuten og klienten arbejder sammen om at udforske og ændre de livshistorier og begivenheder, der har formet deres opfattelse af sig selv og verden omkring dem. Dette omfatter at identificere både positive og negative begivenheder, roller og relationer.
Målet med narrativ terapi er således at hjælpe klienten med at genopdage deres egne ressourcer, styrker og muligheder og skabe en mere positiv og meningsfuld forståelse af deres liv.
Nogle af de centrale teknikker i narrativ terapi er:
Sammenlignet med andre terapiformer som for eksempel kognitiv adfærdsterapi, psykoanalyse og humanistisk terapi, skiller narrativ terapi sig særligt ud ved sin dybe fokusering på historier, konstruktion af identitet og kritiske refleksion over samfundsmæssige påvirkninger. Hvor kognitiv adfærdsterapi har fokus på forholdet mellem tanker, følelser og adfærd, lægger narrativ terapi vægt på at udforske og ændre de dominerende historier, som en person har om sig selv og deres liv.
Det er vigtigt at understrege, at mennesker er forskellige, og derfor fungerer nogle terapeutiske metoder bedre for nogle mennesker, end for andre.
Narrativ terapi kan være en passende metode for en række forskellige situationer. Nogle af disse kan f.eks. være:
Det er vigtigt at huske, at narrativ terapi ikke er den eneste tilgang, der kan hjælpe i disse situationer. Valg af terapiform afhænger af klientens præferencer, mål og behov. Hvis du har brug for hjælp, er det en god idé at søge råd fra en kvalificeret psykoterapeut, der kan hjælpe dig med at træffe den rigtige beslutning.
Narrativ terapi indebærer en dybdegående udforskning af de måder, vi beskriver vores livserfaringer på. Terapeuten arbejder sammen med klienten for at identificere de negative eller begrænsende fortællinger, der kan have indflydelse på deres velbefindende. Dette kan omfatte at udforske forestillinger om skyld, skam eller hjælpeløshed.
Fortællingerne har afgørende betydning for, hvordan vi er sammen med andre mennesker, for vores selvopfattelse og for vores forståelse af verden. Et fokus i narrativ terapi er på tidens gældende diskurser og på at synliggøre deres indflydelse på vores forståelse af os selv. Diskurser kan forstås som de meninger og værdier, der hersker i samfundet, om hvordan man bør være og leve.
De kan få karakter af sandheder, som vi bruger til at afgøre, hvad der er ”normale” og ”ønskværdige” måder at være på. Men ved at udfordre disse vedtagne sandheder kan man forholde sig kritisk til de herskende diskurser. På den måde kan man opdage, at forskellige sandheder om livet kan sameksistere, og at ens egen måde at være i livet på er lige så rigtig som andres.
De fortællinger, som vi hyppigt fortæller, kan blive dominerende i vores liv. Men de kan blive en udfordring, hvis de hindrer os i at leve det liv, vi ønsker os. F.eks. hvis vi er meget selvkritiske i vores fortællinger om, hvem vi er. Klientens livshistorie er således i fokus, og det betones, at selvom klienten kan føle sig som problemet, så er klienten ikke problemet.
Ved at beskrive en oplevelse som problematisk, definerer vi, at oplevelsen er et problem. Når vi definerer noget som problematisk, bunder det i nogle måske usagte værdier (som vi ikke nødvendigvis selv er bevidst om), der fortæller os, at det er et problem. Det vigtige er, hvilke værdier klienten tror på og ønsker at leve sit liv efter.
I narrativ terapi er fokus på klientens måde at se sig selv på. For det afgørende i narrativ terapi er, at vi med omhu skal vælge, hvilke fortællinger, vi gerne vil styrke. Det kan medføre en mere nuanceret forståelse af, hvem vi er som mennesker. Derfor har det stor betydning, hvad vi lægger vægt på i vores fortællinger. Fortællingernes nuancer skal tydeliggøres, og de mange fortællinger om vores liv, der sameksisterer, skal tildeles opmærksomhed.
I narrativ terapi arbejder terapeuten som en samarbejdspartner, der hjælper klienten med at opdage deres indre ressourcer og skabe en stærkere forbindelse til deres egne værdier og mål. Narrativ terapi kan anvendes til en bred vifte af psykiske problemstillinger, herunder:
I den narrative terapiproces udforsker terapeuten og klienten sammen de negative historier og fortællinger, der påvirker klientens velbefindende. Klientens livshistorie er således i fokus, og det betones, at selvom klienten kan føle sig som problemet, så er klienten ikke problemet.
I den narrative terapiproces forsøger terapeuten derfor at hjælpen klienten med at skabe forandring ved at fokusere på alternative fortællinger eller ved at ændre de eksisterende, dominerende fortællinger. Klienten kan have positive oplevelser og erfaringer, der går imod de negative og svære fortællinger. I narrativ terapi ses der med nysgerrighed på de positive oplevelser, der strider mod de dominerende fortællinger.
I den narrative terapiproces indgår der typisk følgende emner:
Se særskilt beskrivelse ovenfor under ”Hvordan fungerer narrativ terapi?”.
Hvis du overvejer, om narrativ terapi vil være det rigtige for dig, er det en god idé at søge råd fra en kvalificeret psykoterapeut, der kan hjælpe dig med at træffe den rigtige beslutning. Narrativ terapi anvendes ofte i kombination med andre terapiformer, og valget af metode afhænger altid af den enkeltes præferencer, mål og behov.
Find en psykoterapeut MPF