Her er evidensen for at bruge mere psykoterapi i arbejdet med mental sundhed

Jeg synes derfor det er på sin plads at sætte fokus på, hvad forskningen faktisk siger om effekten af psykoterapi.

Overordnet er konklusionen, at psykoterapi er en effektiv behandlingsmetode – som det derfor er en god ide at bruge i både sygehuspsykiatrien, socialpsykiatrien og i den tidlige forebyggelse.

Efter min opfattelse er der alt for lidt fokus på den viden, der er om psykoterapis positive effekter i arbejdet med at forbedre den mentale sundhed i Danmark. Ikke at psykoterapi ikke bliver brugt. Alle er enige om at ”psykolog-hjælp” kan gøre en forskel, men med ”psykolog-hjælp” menes der jo psykoterapeutiske samtaler i en eller anden form. Organisationer som TUBA, Kvisten og Kræftens Bekæmpelse tilbyder da også psykoterapi som behandlingsform.

Evidensen for, at psykoterapi er en effektiv behandlingsform, er stærk.

Handbook of psychotherapy and behaviour change er et bredt anerkendt referenceværk om psykoterapi. I den nyeste udgave af håndbogen, 7. udgave fra 2021, på side 139 og 142, konkluderer forfatterne ud fra blandt andet metaanalyser af effekten af psykoterapi, at der helt overordnet er god evidens for, at psykologiske terapier i bred forstand er en effektiv behandlingsform af psykisk mistrivsel.

Baggrunden for konklusionen er eksempelvis, at Huhn et al. (2014) finder, at effektstørrelsen for psykoterapi i forhold til 21 psykiatriske sygdomme er større end medicinsk behandling.
Disse resultater støttes også af en ny omfattende metaanalyse i forhold til depression, hvor konklusionen er følgende:

"Vi kan konkludere, at kognitiv adfærdsterapi er effektiv til behandling af depression med en moderat til stor effektstørrelse, og at dens virkning stadig er signifikant efter 12 måneder. Kognitiv adfærdsterapis bedre resultater i forhold til andre psykoterapier fremgår ikke klart af denne meta-analyse.
Kognitiv adfærdsterapi ser ud til at være lige så effektiv som medicin på kort sigt, men mere effektiv på længere sigt. Kombineret behandling ser ud til at være bedre end medicin alene, men ikke i forhold til kognitiv adfærdsterapi alene.
Effekten af kognitiv adfærdsterapi ved depression er dokumenteret på tværs af forskellige leveringsformater, aldre, målgrupper og omstændigheder."

I en artikel fra 2020 Ormel et al. (2020) anbefales det, at første behandlingstilbud i forhold til visse lidelser bør være psykologiske terapier, blandt andet fordi antidepressiv medicins effekt kun er lidt større end placebo-effekten i sig selv.

 

Hvad virker i psykoterapi?

Mange forskere og behandlere er på udkig efter, om specifikke typer af psykoterapi er mere effektive end andre. Her konkluderer Cuijpers (2016), at alle studier som udgangspunkt er for små til at bevise forskelle i forskellige typer terapis effekt, så man kan stille spørgsmålstegn ved enhver påstand om, at en bestemt type psykologisk terapi er bedre end andre.

Eller som det bliver skrevet i Bergin and Garfield's Handbook of psychotherapy and behaviour change, 7th and 50th anniversary edition, side 321:

"For many organizations, treatment guidelines and policy emphasize treatments - that is, particular treatments are recommended, and in some instances are mandated - despite the evidence that treatments differences are essentially nil. On the other hand, these guidelines neglect the importance of the therapeutic relationship and therapist expertise (Norcross & Wampold, 2019). Clearly, guidelines and policy should be in alignment with the research evidence on the importance of therapist effects and relationship skills."

Som det fremgår af citatet er det man til gengæld ved om effekten af psykoterapi, og som er underbygget hos blandt andet Wampold (2015) – se også figur 1, at en række faktorer, der er fælles for mange terapiformer, har stor betydning for psykoterapiens effekt på klienten.

Det gælder blandt andet terapeutens empati og alliancen mellem terapeut og behandler.

 

Lambert (2013) (1) har endvidere samlet en liste over de konkrete faktorer, som er fælles for mange typer psykoterapi, og som antages at bidrage til en bedring i klientens mentale tilstand.

Det en god psykoterapeut blandt andet kan, er at være sammen med klienten om at forløse en følelsesmæssig spænding, afbøde en følelse af isolation, give tryghed og som nævnt møde klienten empatisk og autentisk.

For klienten medfører psykoterapi blandt andet læring, feedback, øget indsigt, en undersøgelse af egen referenceramme, mulighed for at omformulere sin selvopfattelse og en chance for at genvinde egne ressourcer.

Psykoterapi betyder, at klienten eksempelvis får et realitetstjek, tør se sin frygt i øjnene, kan eksperimentere med nye måder at handle på og får reguleret sine handlinger og følelser.

I en dansk sammenhæng har eksempelvis TUBA i et forskningsprojekt dokumenteret virkelig gode resultater af psykoterapi. TUBA tilbyder terapi til børn af misbrugere.

Psykoterapeuter har traditionelt en varieret uddannelsesbaggrund og er typisk pædagoger, sygeplejersker, lærere, socialrådgivere eller har en kandidatuddannelse fra et universitet inden de begynder på den fireårige deltids videreuddannelse til psykoterapeut. Denne varierede to-faglige uddannelsesbaggrund giver en anden kompetenceprofil end hos læger og psykologer, ligesom uddannelser til psykoterapeut har fokus på relationskompetencer. Værdien af relationskompetencer siger forskningen blandt andet følgende om:

"The traditional criteria for selecting students for psychotherapy training programs, particularty those in college og university settings, involve indicators of academic performance, such as grades and scores on aptitude og achievement tests, letters of recommendations, and interviews, none of which have been shown to be related to therapeutic success. On the other hand, interpersonal skills demonstrated in challenging emotional situations, measured at the beginning of training, predicts outcomes of the trainees several years in the future (Anderson, McClintock et al., 2016), which suggests that these interpersonal skills should be used as criteria for admission into psychotherapy training programs."

Citatet er fra Bergin and Garfield's Handbook of psychotherapy and behaviour change, 7th and 50th anniversary edition, side 321.

Medlemmer af Dansk Psykoterapeutforening er alle fagligt erfarne psykoterapeuter med fire års praktisk træning i at udføre psykoterapi – på et anerkendt teoretisk grundlag (2). Derfor synes jeg det er beskæmmende, at psykoterapeuter som faggruppe ikke er nævnt i den politiske aftale om en 10-års plan for psykiatri og mental sundhed.

Vores medlemmer har netop nogle af de kompetencer, som arbejdet med mental sundhed i Danmark mangler, hvis kvaliteten af psykoterapi skal være høj.

Det er naturligvis svært at sammenfatte forskning på et stort område på nogle få linjer, som jeg har gjort ovenfor. Andre eksperter vil have et andet sæt forskningshenvisninger og fortolkninger, men efter min mening kan det ikke ændre på, at psykoterapi i en god kvalitet er en effektiv behandling både i psykiatrien, i socialpsykiatrien og i den tidlige forebyggelse.

Det afgørende er derfor, at vi i forbindelse med psykiatriaftalen får ført en samtale om, hvordan vi bedst muligt sikrer psykoterapi af høj kvalitet, hvor udgangspunktet ikke som i dag udelukkende er jagten på smal evidens mellem metoder, men hvor fokus er på de faktorer, der har den største effekt – og som ofte er fælles mellem flere typer psykoterapi.

Jeg vil opfordre folketingsmedlemmerne og Sundhedsstyrelsen til at tage konsekvensen af det, som forskningen viser om psykoterapi i forhold til behandlingen af mentale problemer.

At psykoterapi er en effektiv behandling bør man i højere grad end i dag kunne se i de kliniske retningslinjer, i politikernes beslutninger, og det bør også afspejle sig i bevillingerne til den forskning, der bliver udført på området.

–

(1)  Listen fremgår af Bergin and Garfield’s Handbook of psychotherapy and behaviour change, 7^th edition, side 145

(2) Dansk Psykoterapeutforening repræsenterer psykoterapeuterne i Danmark. Foreningen har i dag omkring 3000 medlemmer, der alle er to-faglige; dvs. alle har mindst en grunduddannelse på bachelor-niveau, mindst tre års erhvervserfaring og en fireårig, af foreningen certificeret, efteruddannelse som psykoterapeut bag sig. Grunduddannelsen kan være psykolog, læge, sygeplejerske, jordemoder, skolelærer, socialrådgiver, pædagog mv. Dansk Psykoterapeutforenings vigtigste opgaver er at arbejde for bedre mental sundhed og sikre en høj kvalitet i det psykoterapeutiske arbejde. MPF betyder Medlem af dansk Psykoterapeutforening og dækker over en garanti for tilstrækkelig uddannelse og erfaring.