Livskriser

Livskriser eller udviklingskriser sker oftest, når vi oplever, at noget ændrer sig drastisk i vores liv.

Det er forskelligt, hvordan vi reagerer på forandringerne i vores liv, men vi oplever alle på et eller andet tidspunkt, at noget i livet forandrer os, eller den verden vi lever i. Når vi taler om en krise i denne forbindelse er det, når den forandring vi møder udløser følelser som håbløshed og ængstelse, eller at livet nu ikke rigtigt giver mening

Livskriser er en del af livet, men håndteres krisen ikke kan det føre til blandt andet angst og depression. Livskriser kan altså ikke undgås, selvom vi gerne ville det. Det handler i stedet om at takle situationen, og kan man ikke takle det alene, er der heldigvis hjælp at hente.

Typiske tegn på en livskrise

Hvad der opleves som en krise for den ene, vil ikke nødvendigvis være en krise for den anden. Derfor kan det også være svært at komme med nogle generelle tegn på en livskrise. Dog er nogle tegn, du skal være opmærksom på.

Måske er du ikke glad for dit arbejde. Det kan være det har stået på længe, men ikke er noget du tør handle på. Måske ved du ikke hvordan det skulle blive anderledes og konsekvenserne ved et jobskifte eller en samtale med chefen virker uoverskuelig eller nyttesløst. Det kan være, at du ikke føler du er det sted i livet, du gerne vil være. Parforholdet lider måske under hverdagsræs og individualisering. Måske føler du ikke du har nået de ting du gerne ville opnå i livet. Eller måske er du i tvivl om, om du har valgt den rigtige vej i livet – den rigtige uddannelse, det rigtige job, den rigtige partner.

Når du oplever en livskrise, vil du måske føle dig fastklemt i en situation eller position du ikke kan komme ud af. Måske undrer du dig over meningen med livet eller har svært ved at afgøre om du træffer de rigtige valg i livet.

Årsager

Livskriser kan opstå af både indvendige og udvendige påvirkninger.

Hyppige årsager til livskriser er blandt andet:
  • Skilsmisse
  • Problemer i parforholdet
  • Fyring
  • Mangel på fremgang i karrieren
  • Følelsen af at være en dårlig forældre
  • Følelsen af at mangle noget i sit liv (familie, børn osv.)
  • Overgang fra arbejder til pensionist
  • Tab af nærtstående person
  • Sygdom

Behandling 

Når vi oplever en pårørende i en livskrise, kan vi alle have en tendens til at ville trylle det væk med gode råd. Nogle gange kan vi endda være tilbøjelige til at træffe valgene for den pårørende. Men at håndterer livskriser handler om at accepterer situationen og reflekterer over sine muligheder. I nogle situationer kræves en markant ændring i livet, for at komme godt videre – i andre situationer vil små ændringer være nok. Det er derfor noget man langt hen ad vejen skal arbejde på med sig selv. Det betyder ikke, at man skal gå igennem det hele alene. I nogle tilfælde kan det være gavnligt at tale med nogen om det, så livskrisen ikke går ind og tager over. Derfor kan det være en god idé at tale med en psykoterapeut.

Sådan kan psykoterapi hjælpe

I samarbejde med en psykoterapeut kan man komme ind til kernen af problemet og dermed lære af sine livskriser. Det gør det nemmere at håndterer den næste livskrise, når den kommer. Gennem psykoterapi vil I finde frem til gavnlige værktøjer, som kan hjælpe dig gennem krisen. Der findes ikke én rigtig måde at gøre det på, og det er derfor vigtigt at behandlingen tager udgangspunkt i dig. Psykoterapi kan hjælpe dig med at finde måder, hvorpå det bliver muligt for dig at træffe dine egne beslutninger og lære dig selv og dine mønstre bedre at kende.

 

Kilder