Psykoterapeut
MPF
Valby
Trine Mørkøv
Telefon
Hej
Mit navn er Trine og jeg er uddannet psykoterapeut MPF med speciale i par og familier fra DFTI.
I min klinik i Valby tilbyder jeg individuel, par - og familieterapi.
I individuel terapi, arbejder jeg ofte med temaer som lavt selvværd, grænser, kærlighed, ensomhed, depression, angst, og tvivl.
I parterapi har jeg typisk par som oplever afstand til hinanden, som oplever mange konflikter og dårlig kommunikation. Par som har svært ved at forstå og nå hinanden, og som savner at være tættere forbundet. Jeg har parterapi med alt fra par som "kun" oplever få vanskeligheder, og til par som er i tvivl om de skal forblive sammen.
Med min uddannelse som familieterapi har jeg mange forældre i terapi som oplever at det at være forældre sammen er vanskeligt, og det både påvirker parforholdet og hele familiens trivsel.
Typiske temaer vi arbejder med:
"at blive forældre sammen", samarbejde i forældreskabet, børnesyn og opdragelse, uenigheder og pres, manglende overskud, tvivl, tristhed, børn med særlige behov, teenagere i familien, manglende sexlyst, skilsmisseovervejelser, utroskab, mistillid, og meget andet.
I min klinik har jeg derfor alt fra unge mennesker, kommende forældre, forældre med små børn, teenageforældre og skilsmisseforældre, forældre til børn med særlige behov og diagnoser.
Jeg brænder for at skabe bedre trivsel i familierne. Jeg tror på at et godt parforhold, hvor den følelsesmæssige intimitet og kontakt er god, har en kæmpe betydning for hvordan hele familien og dermed børnene trives.
Derfor ser jeg ofte at forældre der får arbejdet med deres parforhold, kommer tilbage og udtrykker at de oplever en markant forbedring i deres børns trivsel også. Det er virkelig meningsfuldt at være vidne til.
Det er vigtigt at I føler jer trygge, når I er i terapi hos mig. Det er en forudsætning for at turde se på de sårbare steder i os, da der er herfra at forandring kan ske og en dybere kontakt, større forståelse og anerkendelse for hinanden kan opstå.
Tryghed, ligeværd og hjertevarme er derfor nøgleord i samtalerne hos mig. Min tilgang til mennesker er at vi alle gør vores bedste, og jeg tager altid udgangspunkt i din/jeres specifikke situation og lægger stor vægt på, at samtalerne foregår i trygge rammer.
Jeg arbejder oplevelsesorienteret og emotionsfokuseret. Dvs. jeg ser på jeres samspil og tager udgangspunkt i det der sker her og nu i mellem jer, samtidig med at jeg lytter til hvordan i hver især oplever og udtrykker jeres perspektiver på jer selv hinanden og jeres situation.
Jeg forsøger at være nysgerrig og undersøgende sammen med jer, og hjælpe jer til selv at få øje på de strategier og mønstre der kan forhindre jer i at opnå en dybere og tættere kontakt til hinanden. Jeg hjælper jer til at blive opmærksom på, samt udtrykke jeres følelser, på en mere sårbar måde så I lettere kan række ud og blive forstået, frem for at skubbe hinanden væk og føle jer alene.
Når jeg har familer i terapi, er det ofte i et forløb hvor børnene kun er med nogle af gangene. De er kloge, og kan fortælle og udtrykke en masse vigtig information, der kan hjælpe mig med at hjælpe forældrene til at tage ansvar, da det ofte er det der er problemet i en familie, og det er aldrig børnene der har ansvar for stemningen i familien, men forældrene. Men børnenes adfærd kan ofte være et tegn på at noget er galt i familien, og når forældrene får taget ansvar ses det ofte i form at en bedre trivsel hos børnene.
Jeg har altid været optaget af det relationnelle og særligt arbejdet med børn. Jeg har en baggrund som lærer og trivselskonsulent i Børns Vilkår.
Udover min praksis i Valby, arbejder jeg i styrkfamilierne som parterapeut på par telefonen, hvilket konstant holder mig fast i det relationelle arbejde med par og forældre og de problemer der kan opstå. Og så jeg arbejder med trivsel, adfærd og forældresamarbejde på en skole, hvor jeg især er optaget af at styrke børnefællesskaber, relationer og trivsel. Samt stætte børn som har det svært grundet udfordringer i familien. fx skilsmissebørn.
Jeg er altid åben for en gratis afklarende samtale, så giv mig endelig i kald på 20614079, eller skriv en mail, så kan vi aftale et tidspunkt at tale sammen.
De varmeste hilsner Trine
Jeg kan hjælpe dig med