Mobning

Mobning defineres som det, der sker, når en person holdes uden for eller ekskluderes af en gruppe - eller en magtfuld gruppes eller persons gentagende negative eller nedladende adfærd over for en person med mindre magt.

Kort sagt handler mobning om eksklusion og nedværdigelse over tid. Mobning kan foregå mange steder og blandt mennesker af alle aldre. Mobning som begreb har været kendt i mange år, men det er først i 1970’erne at der forskes mere systematisk i det.

Hvilke typer mobning findes der?

Fysisk og psykisk mobning. Mobning kan udtrykke sig både fysisk og psykisk. Man kan blive slået eller sparket, men det kan også udtrykke sig ved, at man bliver kaldt grimme ting eller bagtalt. Nogle kan også opleve, at der bliver sat falske rygter i gang, eller at man bliver truet eller tvunget til at gøre ting, man ikke vil.

Digital mobning. Den digitale mobning er stigende. Med de medier vi har i dag, er mobning ikke kun noget, der foregår i skolegården eller på arbejdspladsen. Mobning kan foregå hele døgnet, og den, der bliver mobbet, har derfor aldrig rigtigt fri. Det kan være hårdt for en person altid lidt at være på vagt. Samtidigt kan sproget virke meget hårdere, og den der mobber kan gøre det anonymt. Beskeder, billeder og videoer kan blive delt til mange på ganske kort tid, og konflikterne eskalerer hurtigere på nettet. Har du oplevet at få delt private, grænseoverskridende eller krænkende billeder på nettet, kan du få rådgivning hos SletDet.

Voksenmobning. Selvom du er blevet voksen, findes mobning desværre stadig. Arbejdspladsen er blevet den nye skolegård. Mobning udøves både af kollegaer og ledere, og man kan skelne mellem to slags mobning på arbejdspladsen:

Rovmobning er når man ikke har gjort noget, som kan fremkalde mobberens adfærd. Det kan være når nogle bliver gjort til syndebuk pga. deres seksualitet, køn, religion, etnisk oprindelse eller alder. Seksuel chikane er et eksempel på rovmobning. Men det kan også være når ansatte eller ledere udøver krænkende adfærd over for folk med lav indflydelse eller lav anseelse.

Konfliktmobning kan opstå, når der er en uløst konflikt mellem to eller flere parter på arbejdspladsen. Det kan være omkring opgavefordeling, organisering eller kulturforskelle. Hvis en sådan konflikt ikke bliver løst, kan de udvikle sig til personkonflikter. Det vil sige, at konflikten over tid kommer til at handle mere om personerne end om konfliktens oprindelige indhold – og de involveredes negative følelser for hinanden forstærkes, som konflikten udvikler sig.

Nogle af de mobbehandlinger man ofte ser er bevidst tilbageholdelse af vigtig information, sårende bemærkninger, bagtalelse, latterliggørelse, fysiske overgreb eller trusler, fjendtlighed eller tavshed i forbindelse med at svare på spørgsmål eller forsøg på samtale.

Typiske tegn på mobning

Både børn og vokse kan blive udsat for mobning, der ofte er et udtryk for en usund gruppekultur. Ofrene for mobning lider typisk i stilhed uden at fortælle andre om det. De synes, det er pinligt, og de vil ikke gøre deres forældre kede af det, eller de kan være bange for, at mobningen bliver forværret, hvis den bliver afsløret.

Der er nogle særlige tegn på mobning hos især børn, som man skal være opmærksom på:

    • Skolevægring (barnet tør ikke gå i skole)
    • Koncentrationsbesvær
    • Hovedpine, mavepine, søvnbesvær, træthed
    • Indadvendt eller nervøs adfærd 
    • Aggressiv eller destruktiv adfærd 
    • Ensomhed og social isolation
    • Tristhed og depression

Hvad er årsagerne til mobning?

Mobning er et tegn på en usund gruppekultur, for eksempel på en arbejdsplads eller i en klassen. Mobning sker typisk i grupper, hvor der er en meget lav tolerance over for, hvilken opførsel der er "rigtig" eller "forkert". Det vil sige, at handlinger og væremåder, der ligger en lille smule uden for, hvad der er normen i en gruppe, betegnes som afvigende og forkert. Frygten for selv at blive offer for mobning kan få nogle til at eksludere andre i en gruppe. Mobbekulturen forstærkes yderligere, hvis de voksne, for eksempel pædagoger eller forældre, også har en lav tolerance for, hvad der er acceptabel adfærd. Eksempelvis ved at tale dårligt om andre.

Der findes ikke noget entydigt svar på, hvorfor nogle bliver ofre for mobning. Forskningen peger dog på, at mange børn og unge, der bliver mobbet, ofte er mere følsomme, usikre og passive børn, som kan have svært ved at forsvare sig selv. Men børn, der er mere hidsige, irritable og ukoncentrerede, bliver også udsat for mobning.

Hvad kan man gøre for at få hjælp?

Børnetelefonen får mange henvendelser fra børn, der oplever mobning. Her er listet nogle gode råd:

  • Sig det til en voksen: hvis du eller andre bliver mobbet, er det vigtigt at snakke med en voksen om det. Mobning er alvorligt, og du kan ikke altid løse problemet selv.
  • Du skal ikke finde dig i det: det er ikke din egen skyld, hvis du bliver mobbet. Man kan blive mobbet med alt. Det er ikke den, der bliver mobbet der er noget i vejen med, men det fællesskab man er en del af, der ikke fungerer som det skal.
  • Få hjælp af en ven: det er altid godt at have en at støtte sig til, når noget er svært. Faktisk kan det også hjælpe, hvis du har en ven, der kan hjælpe med at få sagt fra over for dem, der mobber.
  • Husk: det er hele klassens problem: Når en i klassen bliver mobbet, går det ud over trivslen i hele klassen. Andre børn kan også blive kede af, at der er dårlig stemning i klassen – og bange for hvem der måske er den næste til at blive mobbet.
  • Sig det igen: hvis det ikke hjælper at sige det til en voksen første gang, skal du ikke give op. Nogle gange skal voksne høre det flere gange, før de får gjort noget ved det.

 

Bliver du mobbet på arbejdspladsen?

Arbejdstilsynet har en listet nogle ting du kan gøre, hvis du oplever mobning: du skal tage din oplevelse alvorligt og skrive hændelserne ned. Tal med nogen om det. Det er vigtigt at der bliver sagt fra når dine grænser bliver overskredet. Hvis ikke det er muligt i situationen kan du gå til en kollega, leder, tillidsrepræsentant eller arbejdsmiljørepræsentant. Du behøver ikke at klare det hele alene, søg støtte og hjælp til at håndtere situationen. Tal med venner og familie. Hvis du oplever fysiske eller psykiske symptomer på mistrivsel, kan din læge vejlede dig i håndteringen af symptomer og vurdere om der er behov for en sygemelding. Du kan også få hjælp hos psykolog, psykiater eller psykoterapeut. Hvis du har brug for vejledning til at håndtere den konkrete situation, kan du også kontakte Arbejdstilsynet.

Sådan kan psykoterapi hjælpe

Hvis du er forældre til et barn, der bliver mobbet, og du har brug for hjælp, kan du søge professionel støtte og rådgivning hos en psykoterapeut MPF. Hvis mobningen påvirker barnets og familiens trivsel kan familierådgivning og familieterapi være en mulighed. Find en psykoterapeut MPF i dit nærområde.

Kilder

Fakta om mobning

Unge og digital mobning

16 pct. af unge i 9. klasse er blevet mobbet på nettet

%

Mobning avler mobning

Mere end hver tredje ung, som har oplevet digital mobning, har også selv mobbet andre på nettet

%

Mobning i folkeskolen

Hvert femte barn i folkeskolen angiver, at de er blevet mobbet

%

Voksne og mobning

Knap 8 pct. af danske lønmodtagere er blevet mobbet inden for det seneste år

%

Seksuel chikane

Knap 3 procent har været udsat for seksuel chikane på deres arbejdsplads

%