Joan Dammeyer - Psykoterapeut MPF

Psykoterapeut

MPF

Joan Dammeyer
Viby J

Joan Dammeyer

Jeg er uddannet familie- og psykoterapeut ved Dansk Familieterapeutisk Institut med speciale i par og familier. Jeg tilbyder individuelle-, par- og familiesamtaler i min klinik i Aarhus //Viby. Jeg er også uddannet lærer og har mange års erfaring i at arbejde med børn og unge i folkeskolen og på specialskoler og har altid haft fokus på, at når et familiemedlem ikke trives, så berører det hele familien. Jeg arbejder oplevelsesorienteret og er derfor optaget af, hvad der sker 'her og nu' i det terapeutiske rum og vil helt naturligt tage udgangspunkt i et konkret eksempel fra dig/jer på det, der kan være svært for dig/jer/familien. Det første skridt til at bryde et frustrerende eller destruktivt mønster er at kigge indad og få øje på sin egen andel i samspillet. Næste skridt er at tage ansvaret på sig. Parterapi handler om at få begge parter til at forstå både sig selv og hinanden, fordi forståelsen er nøglen til at drage omsorg og knytte sig til hinanden – i nogle tilfælde måske for første gang. At begynde i terapi er at tage et personligt ansvar for at få et bedre liv og kunne være sig selv - sammen.