Kvindhøj Terapi & Mindfulness - Psykoterapeut MPF

Psykoterapeut

MPF

Kvindhøj Terapi & Mindfulness
Fjerritslev

Kvindhøj Terapi & Mindfulness

Telefon

Find ro og balance - i livet og hverdagen og bliv glad for det liv, du lever Er det lidt for meget fart på hverdagen og føler du nogle gange at tankerne kører rundt i hovedet på dig uden at du kommer videre? Med mindfulness og terapi kan du igen finde balancen i livet - og træffe dine beslutninger både ud fra fornuften og hjertet! Er du blevet “væltet” af stress, skilsmisse, arbejdsløshed eller en anden begivenhed, der har skabt ubalance i dit liv, kan mindfulness og terapi hjælpe dig med at genoprette balancen,så kan du igen se klart og komme dertil i dit liv, hvor du ønsker at være – med ro, overskud og glæde Jeg kan hjælpe dig i dine svære livssituationer og med de problemstillinger, du er udfordret af i livet lige i øjeblikket. Gennem vores samarbejde kan du få bedre kontakt med dig selv og mærke dine behov, få udviklet dine ressourcer til at håndtere livets udfordringer og derigennem få bedre relationer med andre og få et liv, du er tilfreds med. Jeg arbejder ud fra en grundforståelse af, at alle mennesker har en positiv kerne. En kerne med kvaliteter og ressourcer, der kan hjælpe os og give os mod, styrke og livskraft, når vi bliver væltet af livet og som kan styrke vores forhold til både os selv og andre mennesker. I samtalerne arbejder vi ud fra de udfordringer du oplever i din hverdag og ud fra hvor du er i dit liv lige nu. Jeg kan hjælpe dig med at: • Få bevidsthed om din vaner og mønstre – og start nye vaner • Finde styrke og mod til at leve det liv, du ønsker • Slippe for tankemylder og få mere ro og overblik • Se tingene, som de er og få mere klarhed • Blive bedre til at udtrykke dine behov og ønsker • Møde din omverden med nærvær • Få kontakten til dine indre ressourcer Lidt om mig Jeg har altid interesseret mig, hvorfor vi mennesker agerer, som vi gør og hvordan kommunikation mellem mennesker nogle gange kan være svær. Jeg er uddannet psykoterapuet (MPF) og er derudover også cand. mag i Kommunikation fra Aalborg Universitet. Da jeg i 2014 stod i min største livskrise, en skilsmisse, var mindfulness og samtaleterapi vejen tilbage til nuet og glæden. Mit hoved var fyldt med tankemylder, bekymringer om fremtiden og selv-bebrejdelser omkring fortiden. Jeg var slet ikke tilstede i nuet og gav ikke mig selv lov til at mærke på det svære, for jeg var fast besluttet på at jeg skulle fikse det forliste ægteskab. Mindfulness og terapi hjalp med ro til mine tanker og ro til kroppen og pludselig kunne jeg se mere klart på min situation. Jeg har lært at være i nuet og tage én dag ad gangen og ikke mindst give plads til de følelser, der dukker op - uanset om de er behagelige eller ej. Den verden, der åbnede sig for mig med meditation, åndedrætsøvelser og andre kropslige øvelser, har været fantastisk at få kendskab til. Alle de redskaber og indsigter, jeg har fået med mig, er noget jeg bruger hver dag både privat og arbejdsmæssigt til at finde ro og tage beslutninger, som er i overensstemmelse med hvem jeg er inderst inde. Herigennem finder jeg den ro og balance, som jeg har brug for for at få min hverdag og verden til at fungere. Du møder hos Kvindhøj en terapeut som både har den faglige ballast i orden, og som har mærket livet på godt og ondt. Det gør, at jeg møder dig med ægte empati og indlevelsesevne. Med naturen som baggrundstæppe For mange er naturen den perfekte ramme til at være mindful. Naturen byder på skønhed og simpelhed og er et perfekt sted at komme ned i tempo og finde ro, styrke og glæde. I naturen finder du masser af muligheder for bare at være og mærke de vigtige ting i livet. Med Svinkløv Plantage lige ved siden af, er det oplagt at bruge naturen som ressource i mindfulness og terapi og mange øvelser foregår i naturen.