Psykoterapeut
MPF
Frederiksberg, København
Psykoterapeut Åsa Prøsch med speciale i par og familie
Jeg er psykoterapeut med lang erfaring med samtaler med voksne, børn og unge i vanskelige livsomstændigheder. Jeg har både individuelle forløb, samt par- og familieforløb.
Det kan være mange grunde til at komme i terapi; angst, konflikter, tab, sorg, skilsmisse, sygdom, ensomhed eller ønske om at leve mere frit og mere nærværende for at nævne nogle.
Man kan have svært ved at tåle sin uro. Livet kan opleves fastlåst, som om man ikke kan komme videre eller komme ud af en vanskelig situation. Man kan være i tvivl om sine valg og retning. Tit mærkes det vanskelige i nære relationer - i parforholdet, til sine børn, forældre eller søskende. Andre gange fordi man føler sig alene eller langt væk fra sig selv.
Jeg tror på at hvis noget skal ændres må man først acceptere og rigtig se tingenes tilstand.
Nogle gange kan det være godt med hjælp til at give det den opmærksomhed det kræver. Det er min erfaring at blikket således kan udvides så man også får øje på andet, på andre perspektiver. På den måde kan der komme mulighed for ændring henimod mere bevægelighed, frihed og nærvær.
Jeg har ikke alle svarene, men jeg tilbyder en kontakt hvor jeg arbejder med tillid og accept af det som allerede er. Igennem dette kan jeg hjælpe dig (eller jer) med at få øje på de mønstre der er i jeres liv, så muligheden for også at se andet, åbnes op.
Jeg har i øvrig baggrund fra psykiatrien, og har, udover det ovenstående, fyldig erfaring med psykiske lidelser i relationer.
Jeg er 49 år, mor til to teenagere. Oprindelig fra Norge, boet i København i 21 år.
Jeg praktiserer følgende terapiformer Neuroaffektiv terapi