Claire Percy-Smith - Psykoterapeut MPF

Psykoterapeut

MPF

Claire Percy-Smith
København K

Claire Percy-Smith

Telefon

Som psykoterapeut er jeg optaget af hvordan erfaringer fra barndommen kan sætte sig som uhensigtsmæssige overbevisninger og adfærdsmønstre, der holder dig tilbage fra at leve det liv du ønsker at leve. Overbevisninger og mønstre som i barndommen hjalp os til at navigere i en voksen verden, er bare ikke altid hensigtsmæssige i voksenlivet. I terapien går vi på opdagelse i dine følelser, overbevisninger og tankemønstre og arbejder på gradvist at udvikle din selvindsigt, så du kan gøre dig fri fra gamle overlevelsesmekanismer som ikke længere tjener dig. Udover at tilbyde individuel terapi er jeg frivillig gruppeterapeut i Omdrejningspunktet, hvor jeg har specialiseret mig i at arbejde med voldsdynamikker i par- og familierelationer. Omdrejningspunktet er en frivillig organisation som yder gratis støtte til kvinder der er ramt af psykisk vold. Terapi hos mig er funderet på solide faglige og etiske værdier. Mit menneskesyn er at alle mennesker, uanset køn, etnicitet, religion, uddannelse, eller seksualitet, er ligeværdige og fortjener at bliver mødt med nysgerrighed, respekt og omsorg. Alle følelser er velkomne og ingen problemer er for store eller små. Min terapeutiske tilgang er oplevelsesorienteret og neuroaffektiv psykoterapi med rødder i Emotional Focused Therapy og et eksistentialistisk menneskesyn. Jeg går løbende i egenterapi og supervision for at sikre psykoterapi af en høj faglig kvalitet.
Jeg praktiserer følgende terapiformer Neuroaffektiv terapi