Psykoterapeut
MPF
København K, København Ø
KBH terapeuterne
Telefon
• Er du styret af pligt og andres forventninger frem for dine egne værdier og ønsker?
• Har du mistet dig selv på vejen hen til det liv du drømte om og kan du ikke længere mærke dig selv?
• Overlever du mere end du lever og er hver dag blevet en kamp, en tur tjans. Savner du mere glæde i dit liv?
• Har du svært ved at finde meningen med din hverdag?
• Føler du dig overvældet af andres forventninger og krav og presser du dig selv for hårdt? Måske sammenligner du dig med andre og føler mere og mere modløshed?
• Føler du at du leger en leg? Kæmper du med at opretholde en facade overfor dine omgivelser?
• Føler du tomhed eller modsat føler du dig overvældet?
• Overtænker du og er mere i dit hoved end i din krop?
Det behøver ikke være sådan. Du kan få et meget bedre liv med dig selv og dine relationer. Det kan være svært at tro på når livet er svært, men naturligvis kan du få mere glæde, autenticitet og mening ind i dit liv igen.
Eksistentiel terapi er værdifuldt til at få mærket sig selv, se på sine mønstre og få taget rejsen hjem til sig selv igen. Og når du begynder at tage mere ansvar for dig selv og agere mere i overensstemmelse med dine værdier, så vil følelsen af mening vende tilbage. Det vil give dig øget selvindsigt og livskvalitet samt mere meningsfulde relationer.
Det kan eksistentiel terapi blandt andet give dig:
• Bedre selvværd, glæde og trivsel
• Bedre kontakt til dig selv og dine relationer
• Bedre kommunikation
• Mere nærvær i dig selv og med dine relationer
• Støtte autenticitet og ansvarlighed
• Større indsigt i hvem du er og hvad du kommer fra og dermed nye handlemuligheder
• Bedre overensstemmelse mellem hvem du er indeni og hvad du viser udadtil
• Støtte oplevelse af mening
• Bedre forståelse og accept af omstændigheder som du ikke kan ændre
Er terapi noget for dig?
Du skal vide at ingenting er for småt til at gå i terapi med. Hvis det fylder for dig, så fylder det for dig. Og vores udfordringer, problemer og uhensigtsmæssige mønstre, har det desværre med at blive ved med at være der, indtil vi begynder at tage os af dem. Vi kender alle til at have uhensigtsmæssige mønstre, hvor vi er fastlåst eller kører på automatik. En adfærd der er blevet en vane og uden opmærksomhed. Måske er det med en form for opmærksomhed, men årsagen til hvorfor det er på den måde, er endnu ikke blevet en indsigt. Dette kan både være opslidende for en selv, men også for ens omgivelser. Ved at arbejde med det i terapi, kan vi blive klogere på hvordan vi bærer sig ad med at sidde i et fastlåst mønster, som vi bliver ved med at gentage. Vi undersøger hvilke oplevelser og erfaringer der ligger til grund for dette fastlåste mønster. Når det bliver tydeligt hvad årsagen er, så skabes der plads til indsigt og de gamle traumer og sår kan begynde at hele.
Hvad er eksistentiel terapi?
Eksistentiel terapi handler ikke om at slippe af med svære følelser, men at være med dem.
I praksis er eksistentiel terapi en samtaleterapi, hvor jeg sammen med dig undersøger forbindelsen mellem de udfordringer som udspiller sig i dit daglige liv kombineret med de mere dybe eksistentielle temaer. Som eksistentiel terapeut er min opgave at have en åben og ikke-dømmende holdning og jeg er selv en autentisk medspiller i mødet med dig som min klient. Det vil sige at hvad jeg ser, hører og mærker i mødet med dig, det kan jeg bringe i spil i terapien.
Jeg kommer ikke med gode råd eller quick-fix løsninger. Jeg hjælper med at skabe forandring.
Forandring kommer når vi mennesker begynder at erkende, acceptere og tage ved lære af de svære følelser som angst, skyld og fortvivlelse, da disse er naturlige dele af det at være menneske. Målet er at øge din selvbevidsthed, få styrke træffe bevidste valg og modet til at leve et liv, hvor du er tro mod dig selv.
Livssynet bag eksistentiel terapi:
Det eksistentielle livssyn handler om at alle mennesker, har de samme grundvilkår (angst, valg, ansvar, frihed, død) og at alle mennesker har medfødt iboende søgen efter mening.
Jeg kan hjælpe dig med