Birgitte Huber-Olsen - Psykoterapeut MPF

Psykoterapeut

MPF

Birgitte Huber-Olsen
Svendborg, Vester Skerninge

Birgitte Huber-Olsen

Telefon

Måske føler du dig trist og deprimeret og har en følelse af, at der helt er slukket for energien. Det kan være, at du føler dig til besvær overfor dem du holder af og måske slet ikke føler, at du er værd at holde af. Måske føler du en stærk indre uro, og kan ikke slappe af. Det giver dig en stressfølelse i kroppen. Du kan måske heller ikke sove om natten og vågner op mange gange med hjertebanken og har følelsen af, ikke at kunne få luft eller følelsen af angst. Det kan være et meget ensomt sted at være som menneske og derfor kan det være en god ide at række ud efter hjælp. Alle sådanne følelser er normale når vi på en eller anden måde er belastet eller har været udsat for belastninger. Belastninger kan være voldsomme oplevelser enten i fortiden eller nutiden. Det kan også være arbejdsrelaterede belastninger som udløser stress eller angst symptomer. Måske er du blevet skilt eller har mistet et menneske du holder meget af eller du har mistet dit arbejde. Det kan også være, at du har en rigtigt svær relation til et andet menneske du er tæt på. Din partner, en forældre, dit barn, en kollega eller din chef. Relationen kan blive så belastende, at det kan også udløse stress og angst symptomer, samt symptomer på depression. Har du været hos lægen, vil lægen typisk betegne dine reaktioner som stress, angst eller depression. Gennem samtalen hos mig, vil jeg gerne hjælpe og guide dig et bedre sted hen, så du oplever mere ro, handlekraft og glæde i dit liv. OM MIG: For 11 år siden tog jeg en uddannelse som familie- og par- og psykoterapeut. Derfor tilbyder jeg både individuelle samtaler for dig som ønsker at komme alene. Jeg tilbyder parterapi eller par samtaler til jer der ønsker en bedre relation til hinanden. Og det samme gælder omkring familieterapi. Jeg har arbejdet i TUBA som er et højspecialiseret sted, der gennem terapeutiske samtaler hjælper unge, der er traumatiseret og/eller belastet af en opvækst præget af forældres alkohol- eller stofmisbrug. Jeg er oprindelig uddannet lærer og har gennem 25 år arbejdet både inden for almen og specialområdet. Du kan læse mere om mig og om hvad jeg tilbyder på min hjemmeside, ved at trykke på linket: samtaleterapi-fyn.dk i venstre side.