Psykoterapeut
MPF
Hillerød
Ann Schrøder
Telefon
Tab og sorg er så omsiggribende så det er vigtigt at få støtte og hjælp til den proces. Ingen mennesker kan stå alene i en livskrise, som det er at opleve alvorlig sygdom tæt inde på livet enten som sygdomsramt eller pårørende. Når du rækker ud efter hjælp er det ikke et nederlag men en erkendelse af, at du tager ansvar for dit liv på en ansvarsfuld måde.
Mit speciale er tab og sorg i forbindelse med sygdomsforløb, evt. med døden som følge - dvs. både til dig som er pårørende og til dig, som har fået en kronisk eller / og en kritisk sygdom med risiko for at dø. Der kan også være tale om et pludseligt dødsfald, hvor der bl.a. ikke har været muligt at få bragt en eller anden form for afsked på banen. Det er her, vi som mennesker virkelig bliver ramt af et chok og har brug for hjælp, fordi vi ikke har haft mulighed for at forberede os mentalt og følelsesmæssigt overhovedet.
Som pårørende kan du være ægtefælle eller kæreste til det menneske, som er blevet ramt. Der er måske børn eller unge mennesker, som også lider af forløbet.Du kan selv være blevet ramt af en kritisk sygdom. Tabet af en bedsteforælder, en god ven eller veninde, en kollega eller et kæledyr kan også være utrolig svært at håndtere på egen hånd. Også her har jeg personlige erfaringer at trække på
Jeg har selv mistet min mor i en ung alder efter mange års opslidende sygdom, og derfor ved jeg, hvor svært det både var for hende og for mig som pårørende. Hvor indgribende det var i vores familie, og hvilke store konsekvenser det fik. netop fordi jeg (vi) ikke fik den fornødne støtte i form af terapi, som jeg skulle have haft. Den fik jeg først senere.
Derfor ved jeg erfaringsmæssigt, hvordan et traume og et chok i form af tab og sorg faktisk kan heles over tid. Med nænsomhed, nærvær og hvor der både er plads til at føle og sætte ord på smerten men også at skabe nye spor, som med tiden fører til et liv, hvor du vil være ude på den anden side. Et liv vil altid være forandret efter tab og sorg, men det er muligt at blive glad for livet igen - at VILLE livet igen. Jeg skaber et trygt og tillidsfuldt rum for dig / jer og bidrager med at skabe håb og tro på, at netop dét ER muligt. For det har jeg selv stor erfaring med
Jeg tager også unge mennesker og børn ind i min praksis. Jeg har 7 års erfaring fra en børnehave og dermed stor viden og erfaring med børneperspektiv og børnenes sprog og trivsel.
Kontakt mig per sms eller telefonisk for en kort korrespondance / samtale. Mobil:28290808 Læs mere her: www.annschroeder.net
Jeg praktiserer følgende terapiformer Integral terapi,