I min Par-og psykoterapeutiske praksis har jeg fokus på at hjælpe mine klienter med at øge deres bevidsthed om det, der er deres egen andel i dét, der er svært for dem og i det, de lykkes med.
Jeg er OBS på de reaktive mønstre, som hér og nu kan trigges af usikkerhed, stress eller pres. Disse mønstre har til formål at beskytte os mod at mærke smerten ved at føle os forladt eller usikre på relationen - eller os selv.
Som oftest er de reaktive mønstre drevet af vrede eller frygt.
Hjælpen består i at forstå - og mærke, at neden under smerten og den forståelige selvbeskyttelse, ligger den reelle drivkraft til mønstret, nemlig de proaktive følelser, som vi ofte ikke har adgang til.
Det kan være længslen efter at høre til, det at føle sig betydningsfuld for partneren, det at have en plads i partnerens liv.
Udgangspunktet for alle samtaler er, at den enkelte eller parret kommer med en udfordring, som de selv har forsøgt at løse uden held og derfor beder de om professionel hjælp til at komme videre og ud af en fastlåst situation.
Forløb hos mig strækker sig typisk fra ca. 5 til 20 gange alt efter problemets størrelse og karakter.
Formålet med alle forløb er øget awareness og øget glæde fordi det, der før var uforståeligt eller var et reaktivt mønster nu ikke længere styrer ens adfærd. Med andre ord bliver man sat fri til at være den, man er.
Kontakt mig, hvis du vil høre eller læse mere på www.ninareventlow.dk eller på 22 61 66 69