Anne Louise Fink - Psykoterapeut MPF

Psykoterapeut

MPF

Anne Louise Fink
Holbæk, København Ø

Anne Louise Fink

Telefon

Jeg er optaget af, hvordan det enkelte menneske kan forandre sig og af hvad der skal til for at skabe bevægelse der hvor den enkelte oplever at sidde fast. Angst, depression, traumer og stress kan betyde at du pludselig oplever dig meget langt væk fra dig selv og at din forbindelse til andre mennesker svækkes. Måske oplever du store følelser, høj energi og angst. Det kan også være du slet ikke kan mærke noget som helst og føler dig væk. Din kropslige oplevelse og sansning er relevant for terapien fordi vores erfaringer og mønstre lagres i kroppen. Ved at vende vores opmærksomhed mod kroppen i det terapeutiske møde, kan vi nå disse lag, og dermed skabe mulighed for en grundlæggende og langvarig forandring. Jeg har fokus på at støtte dig i at styrke din forbindelse til dig selv, og give plads til det der fylder, og det du mærker. Det er centralt for terapien, at dine oplevelser og følelser ikke kun integreres kognitivt, men finder plads i hele din organisme. Når vi arbejder sådan, åbnes en mulighed for at forandringerne integreres i hele dig, og det baner vejen for nye handlemuligheder. At være nysgerrig på de mønstre du tager med dig ind i dine relationer kan være afklarende, men også barskt, da det kan bringe dig i kontakt med hvad der er tabt - eller hvad der endnu ikke er realiseret. Når du langsomt inviterer svære følelser og oplevelser ind, og finder en plads til dem inden i dig selv, kan det meget vel føre til at du vil opleve at du føler dig mere afklaret og afgrænset. Netop det åbner muligheden for at stå fastere i dig selv. Når du begynder i terapi hos mig, tager jeg udgangspunkt i det du bringer med dig. Det kan være en konkret problematik, som du gerne vil arbejde med, eller et ønske om at forandre noget, uden præcist at vide hvad, eller hvordan. Jeg tilbyder et rum, hvor der er plads til dig, og hvor vi sammen kan undersøge, hvad du kæmper med eller ønsker at forandre. Netop i relationen mellem terapeut og klient er det muligt at tage skridt ud i at forandre dig og gå nye veje, som ikke før virkede mulige. Jeg kombinerer metoder fra kropspsykoterapi og systemisk terapi. Jeg arbejder oplevelsesorienteret. Terapien sigter på at skabe bevægelse i dit system, så du kan du bringes i kontakt med dine ressourcer. Jeg har speciale i LGBTQ+, køn og seksualitet. Min praksis ligger i Holbæk og jeg kommer til København efter behov. En gang i måneden kommer jeg til Vordingborg Neuroaffektiv tilgang, nervesystem, traumer, angst, depression, krops og relationsorienteret, lgbtq+, køn og seksualitet, inddragelse af kontekst, kropspsykoterapi, oplevelsesorienteret, roller og mønstre, individuel terapi og terapi for par. Læs mere på min hjemmeside finkpsykoterapi.dk