Trine Kærgaard - Psykoterapeut MPF

Psykoterapeut

MPF

Trine Kærgaard

Trine Kærgaard

Telefon

Trine Kærgaard – Psykoterapeut MPF Jeg er uddannet familie- og psykoterapeut MPF og også uddannet lærer. Jeg har over 10 års erfaring med undervisning og specialpædagogisk arbejde – særligt med unge, der kæmper med mistrivsel, diagnoser eller et stort pres i hverdagen. I dag har jeg klinik i Varde, hvor jeg tilbyder samtaler til unge, voksne, par og familier – både i trygge rammer i klinikken og online, alt efter hvad der passer bedst. Min terapeutiske tilgang er systemisk og narrativ. Det betyder, at jeg ser dig som en del af de sammenhænge, du indgår i: familie, skole, arbejde og relationer. Vi undersøger, hvordan omgivelserne påvirker din trivsel, og hvordan nye forståelser og fortællinger kan skabe bevægelse i det, der føles fastlåst. Jeg tror ikke på, at problemer bor i mennesker – men i mønstre, historier og relationer, som vi kan ændre sammen. Jeg lægger vægt på at skabe et roligt, trygt og ærligt rum, hvor du kan være dig selv – også når livet er svært. Du behøver ikke have en diagnose eller en stor krise for at gå i terapi hos mig. Nogle kommer, fordi de føler sig forkerte. Andre, fordi de længes efter mere ro, retning eller mening. Du er altid velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende samtale, hvis du vil høre mere om, hvordan jeg arbejder, og om vi kunne være et godt match.