Psykoterapeut
MPF
Egtved
Dharma Sjøstedt
Jeg hedder Dharma Sjøstedt, og jeg er almen praktiserende psykoterapeut MPF. Jeg arbejder med mennesker, der oplever stress, angst og depression, og som har brug for et trygt, professionelt rum til at skabe overblik, ro og forandring i deres liv.
Jeg har mere end 25 års erfaring med alkoholbehandling, misbrugsbehandling og har gennem årene arbejdet med mennesker i mange forskellige livssituationer – både individuelt, i grupper og i samarbejde med pårørende og systemer omkring den enkelte. Den erfaring har givet mig en dyb forståelse for, hvordan afhængighed, psykisk mistrivsel og livs belastninger ofte hænger sammen.
I mit terapeutiske arbejde kombinerer jeg samtale, struktur og konkrete redskaber, så terapien ikke kun giver indsigt, men også kan omsættes i hverdagen. Jeg arbejder med respekt for det tempo, forandring kræver, og med fokus på at skabe et rum, hvor du kan være ærlig, nysgerrig og tryg – også når det, vi taler om, er svært.
For mig handler terapi om at støtte dig i at finde nye måder at forstå dig selv på, regulere det, der føles overvældende, og skabe bevægelse i dit liv, som kan mærkes og leves i praksis.
Jeg praktiserer følgende terapiformer Neuroaffektiv terapi
Integrativ psykoterapi,
Psykodynamisk terapi,