Supervision anvendes især som faglig udviklingsmetode blandt psykoterapeuter, psykologer, socialrådgivere og andre professioner, der arbejder med menneskelige relationer i deres arbejdsliv.
Supervision er ’eftertankens tid’, der giver den enkelte mulighed for at reflektere over den måde, man agerer på som fagperson og som menneske. Det er nødvendigt, fordi det at arbejde med menneskelige relationer er uforudsigeligt og komplekst. At gå i supervision er med til at styrke ens fagprofessionelle og personlige kompetencer og tilgang til arbejdet med mennesker. Dermed skaber supervision læring, trivsel og nye handlemuligheder.
Praktiserende psykoterapeuter, der er medlemmer af Dansk Psykoterapeutforening, er forpligtet til at modtage regelmæssig supervision.
Formålet med supervision er, at:
Med udgangspunkt i konkrete oplevelser og udfordringer, som supervisenten står overfor i sit faglige virke, hjælper supervisoren den enkelte med for at få klarhed og overblik over sine ressourcer og svagheder, så de bliver integreret, bevidstgjort og bearbejdet. Supervisoren sørger for, at supervisenten reflekterer over fagligt etiske konsekvenser og alternativer. På den måde er supervisionen med til at udbygge supervisentens faglige bevidsthed og give nye perspektiver og redskaber til at håndtere udfordrende situationer.
Supervision kan både foregå individuelt og i grupper, fx en kollegagruppe på en arbejdsplads. Supervisionen foregår under ledelse af en supervisor.
Supervision kan foregå på flere måder:
Alle tre metoder har deres styrker og svagheder. Hvis der er mulighed for det, er en kombination at foretrække. Det vil således være muligt for den enkelte at få individuel supervision omkring meget sårbart og følsomme arbejdspunkter – og samtidig have mulighed for gruppesupervision.
Gruppesupervisionen styrker gruppens evne til at støtte og hjælpe hinanden samt træner kollegial feedback på et konstruktivt og etisk grundlag.
Den gode supervision forebygger udbrændthed, skaber en god gruppekultur og højner faglighed og indsigt.
En supervisors opgave er at stille de spørgsmål, der får den anden til at tænke sig om og undgå at blive forelsket i sine egne ideer og fordomme. Supervisors opgave er at gøre sig selv overflødig og langsomt gennem konfliktorienterede samtaler eller møder at skabe en personlig forandring, udvikling, bevidstgørelse, bearbejdning og stillingtagen hos terapeuten. Supervisor lærer gennem disse samtaler supervisenten metoder til i stadig større omfang selv, eller sammen med kolleger, at kunne bearbejde konflikt- og problemfelter.
Supervisor skal være:
At supervisere kræver lang uddannelse, træning og erfaring. Det er vigtigt, at ’kemien’ mellem supervisor, leder og gruppen er i orden. Derfor er det godt at lave et par prøveforløb, hvor man ser hinanden lidt an.
Når der er tale om supervision i en kollegagruppe eller arbejdsplads, kan det være fordelagtigt at supervisor er ekstern. Vedkommende involverer sig ikke følelsesmæssigt på samme måde. Den eksterne supervisor bevarer overblikket, fordi han/hun ikke er en del af feltet og en del af gruppen. Supervisor ser ofte også mange arbejdssteder og har derfor også mange modeller for, hvordan man kan løse problemer.
Supervisor har tavshedspligt.
Supervision blandt medlemmerne af Dansk Psykoterapeutforening
I 2021 foretog vi en medlemsundersøgelse om supervision blandt medlemmerne af foreningen
Hyppighed
51 pct. af psykoterapeuterne modtager supervision en gang om måneden
Individuel supervision
28 pct. af psykoterapeuterne modtager individuel supervision
Gruppesupervision
27 pct. af psykoterapeuterne modtager supervision i gruppe
Kilder: Medlemsundersøgelse om supervision 2021, Dansk Psykoterapeutforening