Psykoterapeut
MPF
København
Karina Ørnstedt
Telefon
Oplever du stresssymptomer i dit hverdagsliv? Måske er det svært at leve som skilsmissefamilie eller sammenbragt familie? Det kan være, at dit barn mistrives, og du synes, at du mislykkes som forælder? Er din indre kritiker så hård ved dig, at du overskrider din egen grænse, eller er du udfordret af noget andet i hverdagen, kan et terapiforløb hos mig, forandre din måde at være i hverdagslivet på, så det med tiden vil føles lettere at være dig. .
Jeg er en moden kvinde på 51 år, som lever sammen med min mand i en sammensat familie med hans to voksne døtre og vores fælles datter.
Jeg har været uddannet oplevelsesorienteret psykoterapeut siden 2010 og har haft klienter i min praksis ’Finurlige hverdag’ lige siden. Den første årrække som psykoterapeut var jeg tilknyttet et bosted for udsatte unge og arbejdede som terapeutisk rådgiver i ’Nattevagten’ på Radio24syv.
Jeg har efterfølgende videreuddannet mig til skolepædagog og arbejdet i krydsfeltet mellem min terapeutiske og pædagogiske viden, hvor jeg blandt andet har udviklet ’Trivsel som et fag’, som jeg underviser indskolingsbørn og børn på mellemtrinnet i.
Den seneste uddannelse, jeg har tilegnet mig, er børneyogalærer, som retter fokus mod kroppen og nervesystemet. Det betyder, at jeg har en velfunderet og opdateret faglig indsigt og praktisk erfaring med, hvordan det er at være barn, forælder og familie i hverdagens hamsterhjul.