Fysioterapien møder psykologien.
Med fysioACT arbejder jeg på tværs af krop og psyke og tager udgangspunkt i din unikke situation.
Med fysioACT tager vi fat på det, som forstyrrer dig, og vi ser på det fra både en fysisk og psykisk vinkel.
fysioACT arbejder med, at krop og psyke hænger sammen, og at de gensidigt påvirker hinanden, hvilket giver os langt flere muligheder for at hjælpe dig.
Lavpraktisk når du kommer ind ad døren hos mig?
Med nysgerrighed og venlighed går vi på opdagelse i kroppen og bliver mere bevidst om tilstande som spændinger, smerter, ubehag og træthed, tilstande som har været væk fra vores opmærksomhed, dele af os som er blevet overhørt.
Når vi er nærværende i kroppen, så kan vi åbne op til de tilstande der er blevet gemt væk, og opdage ressourcer som har været ubevidste. Det vi møder undervejs, kan være i vejrtrækningen at sanse over eller underspændte steder i kroppen, i alt at få en øget opmærksomhed mod kroppen og de sansninger og tilstande der er her.
Med den øgede tilstedeværelse i kroppen og nuet, vil indgangen til sindet i langt højere grad være åbent og følelserne mere tilgængelige – det er vores udgangspunkt for den holistiske tilgang.
Resultatet – Hvad får jeg med hjem
Når du afslutter et forløb hos fysioACT vil du være mere bevidst om dig selv og hvordan du fungerer, og hvordan du kan være til stede i din krop lige nu og her uden at flygte fra ubehagelige sansninger, tanker eller følelser.
Du vil være i stand til at rumme dig selv og de følelser det er forbundet med at være menneske, og du har lært at forholde dig til dine negative tanker og overbevisninger, så du kan opleve mere indre ro og sove bedre.
Du vil være bevidst om udfordringer, som hidtil har ’holdt dig fast’ i livet, og du ved hvordan du skal takle dem fremadrettet – du ved også, at det kræver et vedholdende fokus fra din side, der er ikke noget Quick fix.
Du føler dig igen parat til at gå livet i møde og til at håndtere små som store udfordringer. Du har nemlig nu en række konkrete værktøjer med dig, og din øgede forståelse for egne tanke og handlemønstre giver dig en grundlæggende tryghed til dig selv og til livet.
De nye indsigter har måske ikke alle været rare at møde, men du sætter stor pris på dem, da de har gjort dig klogere på dig selv og mentalt stærkere. Du er nu i stand til at perspektivere nye oplevelser mod gamle, og mærke efter når din krop vil fortælle dig noget. – F.eks. at du har brug for at sætte tempoet ned eller tale med dine nærmeste om det, som går dig på.
Strategierne, som du lærer hos fysioACT, vil efter forløbet fortsat give dig nye indsigter, og dine behov og grænser vil blive nemmere at mærke og sætte ord på.
Du vil i fremtiden ikke lade dig overrumple af følelser i samme grad, og din evne til at definere og håndtere dem er nu langt bedre.
Det vil opleve det lettere at være dig, og du vil have adgang til friere valg i dit liv.