Lina Harding - Psykoterapeut MPF

Psykoterapeut

MPF

Lina Harding
Roskilde

Lina Harding

Telefon

Mit navn er Lina Harding, (officielt også Madsen, men det taler vi ikke så meget om her). Jeg er født i 1980, og har brugt en god portion af det liv jeg har levet på at uddanne mig og dygtiggøre mig indenfor kategorien krop, psyke og sjæl. Om det efterhånden er lykkedes, det må nogen andre vurdere. Jeg fortsætter ufortrødent projektet. Noget af det der er værd at fremhæve og den måde jeg arbejder på er: IMAGO PARTERAPEUT - er en relations orienteret terapiform, hvor parret primært taler direkte med hinanden, mens parterapeuten faciliterer processen. Gennem en struktureret dialog hjælper terapeuten parret med at lytte, spejle og validere hinandens oplevelser. Fokus er på at skabe tryghed, øge empati, skabe bevidst kommunikation og gøre konflikter til en mulighed for heling af tidlige relationelle sår og udvikling i relationen. Imago fokuserer på, hvordan parforhold aktiverer ubevidste mønstre fra barndommen. Grundtanken er, at vi ubevidst vælger en partner, som spejler både vores tidlige sår og vores udviklingspotentiale. TRAUMETERAPEUT - er en krops- og relationsorienteret terapiform, der arbejder nænsomt med regulering af nervesystemet og integration af traumatiske oplevelser. Terapien inddrager bilateral stimulation (fx skiftevis sansning, bevægelse eller opmærksomhed), som støtter hjernens naturlige bearbejdningsprocesser. Jeg bruger oftest EMDR pulsatorer, som mine klienter sidder med i hænderne, til formålet. Klienten guides til at være i kontakt med kropslige fornemmelser, ressourcer og følelser i eget tempo, mens terapeuten primært faciliterer processen gennem tryg guidning og spejling. Fokus er på heling, sammenhæng og øget selvregulering. INTEGRAL PSYKOTERAPEUT -er en helhedsorienteret terapiform, der integrerer kropslige, følelsesmæssige, kognitive, relationelle og eksistentielle dimensioner. Klienten inviteres aktivt ind i en undersøgende proces, hvor oplevelser udforskes indefra, mens terapeuten primært faciliterer forløbet gennem nærvær, struktur og regulering frem for fortolkning. Terapien tilpasses klientens udviklingsniveau og aktuelle livssituation og har fokus på at styrke bevidsthed, selvkontakt og sammenhæng i nervesystem og liv.
Jeg praktiserer følgende terapiformer Integral terapi