MARTHEDAL PSYKOTERAPI - Psykoterapeut MPF

Psykoterapeut

MPF

MARTHEDAL PSYKOTERAPI
Svendborg

MARTHEDAL PSYKOTERAPI

Telefon

Jeg tilbyder individuel psykoterapi og emotionsfokuseret parterapi og har mere end 10 års erfaring med psykoterapi. Jeg er særligt optaget af, at du føler dig forstået, lyttet til og imødekommet af mig, så du oplever, at alle dine sider kan få plads og komme til orde i vores samtaler. At du føler dig hjulpet på en måde, der passer til dig og fungerer for dig. At du oplever dit forløb med mig meningsfuldt og givende. Fagligt trækker jeg på kognitiv adfærdsterapi, medfølelsesfokuseret terapi og emotionsfokuseret terapi. Jeg trækker desuden på viden om, hvordan vores nervesystem og biologiske systemer påvirker vores psyke og omvendt. Jeg arbejder situationsbestemt og inddrager elementer og tilgange fra andre psykoterapeutiske retninger, når behovet tilsiger det. Jeg er optaget af, hvordan vores iboende ressourcer og styrker kan aktiveres og blive motor i vores udviklings- og forandringsarbejde. Min faglige baggrund: Sociolog (Cand.scient.soc). Eksamineret kognitiv psykoterapeut fra Wattar Gruppen, Kognitivt Psykologcenter. EFT parterapeut fra Dansk Center for Emotionsfokuseret Terapi. Certificeret FIT Trainer fra International Center for Clinical Excellence. Jeg ser frem til at tale med dig. Mange hilsener Anders