Mit navn er Kirsten Heide.
Jeg er meget glad for at bruge NARM-tilgangen, som er en blid og samtidig effektiv metode.
Jeg er selvstændig psykoterapeut efter at have været fuldtidsansat psykoterapeut i TUBA i mere end 12 år.
Når vi mister kontakten til os selv, kan vi miste følelsen af selvværd og retning i livet. Vi kan komme til at lukke af og fjerne os fra det, der er vores værdier og det, som vi allermest længes efter. Denne vildfarelse kan komme til udtryk gennem symptomer som angst, stress, depression, ensomhed og problemer i relationen til andre mennesker.
I terapien kan du via nærværet i nuet komme i kontakt med de mekanismer og mønstre, som i første omgang ledte dig væk fra din inderste kerne. Mønstre du har dannet for at beskytte dig selv, når du ikke har følt dig mødt og rummet eller har været udsat for traumer.
Når vi møder lukningerne med nænsomhed og uden dom, gør vi det muligt for os gradvist at åbne igen og tillade vores vitalitet og livskraft at komme i flow.
Det er stadig en stor glæde for mig at hjælpe mennesker til at komme dybere hjem i sig selv og begynde at behandle sig selv kærligt.
Jeg er uddannet Psykoterapeut MPF i 2012. Blev Certificeret NARM-terapeut i 2016 og er nu i gang med SE-uddannelsen.
Certificeret supervisor i 2020.
Jeg tilbyder terapi i Aarhus C samt online terapi. Du er meget velkommen! ❤️