Viden og tal

Danskere i psykoterapi

 

Danskerne går oftest i terapi for depression eller nedtrykthed

  1. Depression eller nedtrykthed (40 pct.)
  2. Stress (26 pct.)
  3. Sorg eller traumatisk oplevelse (25 pct.)
  4. Angst (18 pct.)
  5. Personlig udvikling (11 pct.)

Kilde: Befolkningsundersøgelse af Dansk Psykoterapeutforenings via analyseinstituttet YouGov (2016)

 

Psykoterapeuterne har primært voksne enkeltpersoner, par samt børn og unge i terapi

Kilde: Dansk Psykoterapeutforenings medlemsundersøgelse (2016)

 

Stigende tilgang af klienter

53 pct. af psykoterapeuterne i Dansk Psykoterapeutforening har inden for det seneste år oplevet en stigende tilgang af klienter, patienter, brugere eller borgere i deres praksis og / eller på deres arbejdsplads

Kilde: Dansk Psykoterapeutforenings medlemsundersøgelse (2019)

 

Sjælland og hovedstadsområdet er de region, hvor flest går i terapi

Her angiver 50 – 51 pct., at de selv eller et nært familiemedlem har konsulteret en psykoterapeut eller psykolog. Nordjylland er den region, hvor færrest søger hjælp (33 pct.)

Kilde: Befolkningsundersøgelse af Dansk Psykoterapeutforenings via analyseinstituttet YouGov (2016)

 

I vores folder Psykoterapeuterne i tal kan du finde nyttig viden, om psykoterapeuterne der er medlem hos Dansk Psykoterapeutforening.

Tallene i folderen er fra vores store medlemsundersøgelse fra 2019.

 

 

Danskernes mentale heldbred

 

Stress

Op mod 300.000 danskere lider af alvorlig stress – og hver eneste dag er 35.000 sygemeldt fra arbejde

Kilde: Stressforeningen

 

Andelen af voksne danskere med et højt stressniveau er steget fra 21 pct. i 2010 til 25 pct. i 2017

Kilde: Sundhedsstyrelsen, 2017

 

Angst

12 pct. af befolkningen i Europa har en angstlidelse. Det svarer til 400.000 danskere.

Kilde: European Neuropsychopharmacology

 

Angst er den sygdom i Danmark, der koster samfundet mest i produktionstab. Derudover er angst den næsthyppigste årsag til, at danskerne henvender sig på de psykiatriske skadestuer og den tredje hyppigste diagnose, der stilles, når danskerne går til lægen.

Kilde: Sygdomsbyrden i Danmark, Sundhedsstyrelsen 2015

 


Depression

Ifølge Depressionsforeningen lider op mod 150.000 danskere af depression

Kilde: Depressionsforeningen

 

Verdenssundhedsorganisationen WHO vurderer, at depression i år 2030 vil være den økonomisk mest belastende sygdom i verden

Kilde: WHO, 2012

 

Psykoterapi virker lige så godt som medicin på depression. Det viser en forskningsgennemgang fra University of North Carolina fra 1995-2015 publiceret i The BMJ, hvor forskere sammenligner kognitiv terapi med antidepressiv medicin

Kilde: The BMJ (tidl. British Medical Journal)

 

Børn og unge

Et multinationalt studie publiceret i det anerkendte tidsskrift European Neuropsychopharmacology i 2016 viser, at antallet af danske børn og unge, der får udskrevet antidepressiv medicin, er steget med hele 60 procent på syv år

Kilde: European Neuropsychopharmacology

 

Antallet af børn og unge, der har været i kontakt med børne- og ungepsykiatrien er steget med 50 % i perioden 2009-2018

Kilde: Sundhedsdatastyrelsen, 2019

 

Psykiske sygdomme udgør den største sygdomsbyrde blandt børn og unge (fra 1-24 år)

Kilde: Sundhedsstyrelsen, 2019

 

Psykisk og fysisk sygdom

Ifølge tal fra Danske Patienter har mennesker med kronisk sygdom øget risiko for at få en psykisk lidelse. F.eks. oplever op mod 30 pct. af kræftpatienter at få en depression, og det samme gør 50 pct. af scelrosepatienter.

Kilde: Danske Patienter

 

Et amerikansk studie viser, at det er muligt at forebygge depressive tilstande hos HIV-patienter med kognitiv adfærdsterapi

Kilde: Psychosomatic Medicine

 

Psykoterapi og medicin

Psykoterapi virker lige så godt som medicin på depression. Det viser en forskningsgennemgang fra University of North Carolina fra 1995-2015 publiceret i The BMJ, hvor forskere sammenligner kognitiv terapi med antidepressiv medicin

Kilde: The BMJ (tidl. British Medical Journal)

 

Lykkepiller (SSRI-medicin) er den mest anvendte behandling til de fleste former for depressioner og angsttilstande, men har en meget lille positiv effekt. Til gengæld øger de markant risikoen for alvorlige bivirkninger hos patienten. Det viser en ny omfattende gennemgang af dansk og international forskning trykt i det internationale tidsskrift BMC Psychiatry

Kilde: BMC Psychiatry

 

43 pct. af danskerne mener, at vi som samfund skal prioritere forebyggende tiltag mod psykisk sygdom. Også selv om det koster mere her og nu. Kun 2 pct. mener, at medicin er vejen frem

Kilde: Befolkningsundersøgelse af Dansk Psykoterapeutforenings via analyseinstituttet YouGov (2016)

 

Økonomi

De samlede direkte og indirekte udgifter til psykisk sygdom er estimeret til at løbe op i 110 milliarder kr. årligt – blandt andet pga. tabt arbejdsfortjeneste og førtidspensioner

Kilde: OECD, 2018

 

Den årlige samfundsomkostning for børn og unges psykiske lidelser i Danmark er på 72 milliarder kr.

Kilde: Tal til Psyken, Psykiatrifonden 2015

 

43 pct. af danskerne mener, at vi som samfund skal prioritere forebyggende tiltag mod psykisk sygdom. Også selv om det koster mere her og nu. Kun 2 pct. mener, at medicin er vejen frem

Kilde: Befolkningsundersøgelse af Dansk Psykoterapeutforenings via analyseinstituttet YouGov (2016)

 

Forskning

For hver en krone staten bruger på offentligt tilskud til at hjælpe unge med psykiske problemer, sparer regionerne 3,5 kroner på psykiatri. Det viser en ny omkostningsanalyse fra Økonomisk Institut på Københavns Universitet

Kilde: Økonomisk Institut på Københavns Universitet

 

I et studie foretaget af Merete Boserup og Jens Martin Lauritsen, kigger de på hvordan man kan foretage effektmåling i gruppeanalytisk psykoterapi. Læs mere om studiet i Matrix – det nordiske tidskrift for psykoterapi

Kilde: Selvvurderet livskvalitet – en mulig og enkel måde at foretage effektmåling på i gruppeanalytisk psykoterapi 

 

Mentale helbredsproblemer og psykiske sygdomme er vidt udbredte blandt danske børn og unge, og forekommer i stigende grad. Det viser en ny rapport fra Vidensråd for Forebyggelse

Kilde: Vidensråd for Forebyggelse