Debat forum hvor medlemmerne reelt er
Forside › Medlemsområde › Forslag og ideer til Dansk Psykoterapeutforening › Debat forum hvor medlemmerne reelt er
-
ForfatterIndlæg
-
februar 25, 2019 kl. 3:58 pm #16665
Line Rotenberg
DeltagerHej bestyrelse og formand
Jeg forslår at vi får et debat forum på Facebook, hvor vi kan udveksle ideer og meninger om vores forening.
Det er fint med denne side. Den har bare nogle problemerDet største er, at der ikke kommer til at være nogen diskussion herinde. For folk logger ikke ind og ser hvad der sker. Om 3 mdr er denne side helt død. Vi medlemmer er aktive på FB. Argumentet om at alle ikke er på FB er ikke validt. Alle har mulighed for at lave en profil på FB. De behøver jo ikke dele deres aftensmad eller samle 756 “venner”. De kan bare bruge den til debat.
Over halvdelen af os er allerede med i gruppen.
Der kan laves en undergruppe derind, som kan hedde noget i retning af “debat-forum” herunder kan laves undergrupper: forslag/ideer, kritiske spørgsmål, bestyrelsesmøder og generalforsamling.En debat, som er underlagt kategorier, fastsat af bestyrelse/formand er på ingen måde fri!
Som leder af et par tusind mennesker er kritiske spørgsmål noget man må forvente. Hurtige og ærlige svar, ville kunne dæmme op, for meget af det der pt sker på FB.En debat på dette forum, vil tabe pusten og glide ud i sandet, fordi der vil gå alt for lang tid mellem folk logger ind. Jeg har været herinde 3 gange nu, og det tror jeg ikke mange kan hamle op med.
FB ser vi på dagligt og det vil give flere mulighed for at være en del af snakken.
Vh Linefebruar 27, 2019 kl. 2:14 pm #16700Lene Alsbæk Nielsen
DeltagerKære Line
Tak for dit input 🙂
Medlemsinput skal ikke erstatte Facebook, men er et initiativ bestyrelsen har taget fordi vi kunne se, der manglede en kanal direkte til foreningen, som giver bestyrelsen bedre forudsætninger for at håndtere konkrete henvendelser fra medlemmerne.
Det tager tid at vænne folk til at bruge et nyt forum. Men via vores statistik kan vi se, at Medlemsområdet er en af vores mest velbesøgte sider på hjemmesiden, så vi tænker, at det er et spørgsmål om tid.Det er kun omkring halvdelen af vores medlemmer, der er aktive på FB; mange ønsker ikke at være på FB og derfor er der god grund til at etablere en mulighed for netop et debatforum, hvor ideer og meninger kan udveksles på tværs medlemsskabstype.
Det er helt frit at oprette et emne med overskrift – det kan ske lige så let som på FB.
Teknisk er vores løsning lige pt således, at man som bruger ikke kan oprette kategorier. Men som tidligere nævnt er vi meget åbne for kategorier, hvis noget savnes. Det er du mere end velkommen til at sende til os. Så gør vi det med det samme.Som forening kan vi ikke fremadrettet pålægge alle bestyrelsesmedlemmer eller formand hverken at være på facebook eller bruge tid på at svare på alle henvendelser. Det er også ofte meget forskelligt og svært at skelne, hvornår noget er en reel henvendelse, der ønskes svar på. Sidst men ikke mindst, så viser erfaringen fra facebook-gruppen også, at hurtige svar ofte afføder nye spørgsmål, og det vil hurtigt tage utrolig meget tid og mange ressourcer.
Medlemsinput er oprettet for at være en kanal mellem medlemmerne og bestyrelsen; fokus er på foreningen.Bestyrelsen mødes cirka seks gange årligt. Al anden korrespondance foregår på mail. Af hensyn til mødefrekvens og ressourcer er vi som bestyrelse nødt til at sætte en ramme for, hvordan og hvor ofte vi svarer på medlemmernes henvendelser. Det kunne fx være en gang om ugen at scanne om det er muligt at svare hurtigt på nogle henvendelser – og større emner ville være nødt til at afvente tid på et bestyrelsesmøde. Men beslutningen om præcis hvordan og hvor ofte afventer nødvendigvis konstituering af ny bestyrelse.
De bedste hilsner,
Lene Alsbæk Nielsen -
ForfatterIndlæg
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.