Personlighedsforstyrrelser

Når man har en personlighedsforstyrrelse, afviger ens personlighed fra det forventelige. Det kan være, at man reagerer uforståeligt eller urimeligt i personlige og sociale situationer.

Personer med personlighedsforstyrrelser reagerer altså anderledes end den måde gennemsnittet af mennesker i en kultur tænker, føler og forholder sig til andre på. Vores personlighed udvikles i barndommen og man kan sige, at en personlighedsforstyrrelse er en forstyrrelse i udviklingen af personligheden. Personlighedsforstyrrelser vil ofte komme til udtryk i ungdommen og følge med ind i voksenlivet.

Det kan selvfølgelig være svært at fastlægge hvad der er ’normalt’ og hvad der er ’afvigende’. Derfor vil man også først betegne det som en egentlig forstyrrelse, når det medfører dysfunktion og vanskeligheder for personen selv og dennes relationer til andre.

Det kan være svært for en person med personlighedsforstyrrelser at indgå i en relation med andre fordi man ikke tænker og opfører sig ens. Ved nogle former for personlighedsforstyrrelser kan personen ikke nødvendigvis se, at det er personen selv, der har problemer, men nærmere at det er omgivelserne, der ikke udviser rummelighed og forståelse.

Typiske tegn

Siden 1994 har personlighedsforstyrrelser været en ny diagnosegruppe, hvor en række forskellige typer af forstyrrelser hører ind under. Forstyrrelserne kan komme til udtryk på forskellige måder og i forskellige grad. Der kan være tale om en personlighedsforstyrrelse, når der er vedvarende afvigelser på adfærd og oplevelsesmåde inden for mindst to af disse områder:

Afvigelser i impulskontrol og behovstilfredsstillelse
Afvigelser i ens erkendelse og holdning
Afvigelser i følelseslivet
Afvigelser i forhold til interpersonelle relationer

Hvilke typer af personlighedsforstyrrelser findes der?

Der findes disse typer personlighedsforstyrrelser:

Paranoid personlighedsstruktur kommer til udtryk ved, at man kan være overfølsom overfor nederlag og afvisning. Man kan opleve, at man føler sig forfulgt og uretfærdigt behandlet. Man vil ofte fejlfortolke andres handlinger som fjendtlige.
Skizoid personlighedsstruktur betyder at man ikke har samme evne som andre til at udtrykke følelser. Man kan virke lidt indesluttet og reserveret for andre. Man kan have meget svært ved at forstå de sociale spilleregler, og man vil derfor ofte ikke være så social.
Dependent eller afhængig personlighedsstruktur er kendetegnet ved en udpræget uselvstændighed og følelse af hjælpeløshed. Personer med afhængig personlighedsstruktur har svært ved at stå på egne ben og er bange for at blive forladt. De lader gerne andre tage ansvar og beslutninger vedrørende deres liv. De har svært ved at sige til og fra og giver let efter for andres ønsker.
Dyssocial personlighesstruktur eller det vi også kender som Psykopati er karakteriseret ved, at man mangler samvittighed og evnen til at føle ansvar eller vise hensyn til andre. Folk med denne type personlighedsstruktur ser ofte andre som svage, og har ikke meget til overs for regler og normer. De kan ofte optræde aggressivt og er ofte optaget af egne behov.
Emotionel ustabil personlighedsstruktur har to såkaldte typer. Impulsiv type og borderline type. Impulsiv type er kendetegnet ved en impulsiv, vred og til tider aggressiv adfærd. Personer med denne personlighedsforstyrrelse har brug for umiddelbar belønning og tilfredsstillelse for at kunne opretholde deres opmærksomhed. Borderline type er kendetegnet ved en eller flere af de impulsive træk samt en forstyrret og usikker selvopfattelse, hvor man er usikker på, hvem man selv er. De oplever ofte en tomhedsfølelse og en generel angst for at blive svigtet.
Evasiv eller ængstelig personlighedsstruktur er kendetegnet ved social angst. Personer med ængstelig personlighedsstruktur er ofte tilbageholdne og usikre på sig selv. De er bange for afvisning og føler ikke at de kan opnå en social kontakt med andre. De holder sig gerne for sig selv i situationer, som de selv anser som sikre.
Histrionisk personlighedsstruktur er kendetegnet ved overfladiske følelser og opmærksomhedssøgende adfærd. Personer med histrionisk personlighedsstruktur påvirkes let af andre. De reagerer dramatisk, bliver let sårede og har en egocentrisk adfærd. De går ofte meget op i deres udseende og har svært ved at opnå nære relationer til andre mennesker.
Tvangspræget personlighedsstruktur er kendetegnet ved en overdreven ordenssans og perfektionisme. Personer med tvangspræget personlighedsstruktur er ofte meget selvkritiske og ængstelige, og kan opleves som ubeslutsomme, forsigtige og stædige. De sætter meget store krav til sig selv og andre, men fordi de er bange for at lave fejl, vil deres egen produktivitet ofte falde.
Narcissistisk personlighedsstruktur er kendetegnet ved ekstrem selvoptagethed. Personer med denne personlighedsstruktur vil gerne ses og anerkendes. De har et stort opmærksomhedsbehov og vil gerne beundres af andre. De har en tendens til at virke arrogante eller selvoptaget og ofte mangler de empati for andre.

Årsager

Der er ikke én enkelt årsag til, at nogle får en personlighedsforstyrrelse. Medfødte personlighedstræk som fx temperament spiller sammen med både arv og miljø.

Man ved, at de nære relationer i de tidlige leveår, er enormt vigtige for et menneskes udvikling, også når det gælder personlighed – og dermed også personlighedsforstyrrelser. Der er altså større risiko for at udvikle en personlighedsforstyrrelse, hvis man i de tidlige år af sit liv har oplevet svigt, overgreb, ustabilitet og utryghed.

Behandling

Det er vigtigt at få stillet den rigtige diagnose. Har du mistanke om, at du lider af en personlighedsforstyrrelse, kan du få en henvisning til psykiatrien gennem din egen læge.

Ofte vil behandlingen bestå af psykoedukation, hvor du lærer om sygdommen, psykoterapi enten individuelt eller i grupper og mulighed for medicinsk behandling i samarbejde med en psykiater.

Sådan kan psykoterapi hjælpe

Psykoterapi består af samtaler mellem en terapeut og en patient eller en gruppe af patienter.

Her bearbejder man de følelser og reaktionsmønstre, som personlighedsforstyrrelsen afføder, samt afhjælper eventuelle følger, som fx angst, misbrug, spiseforstyrrelser, depression, selvværdsproblemer eller lignende.

Det er forskelligt hvilke tilbud der findes i de forskellige nærområder, og hvilke typer terapi, der virker bedst, men formålet er at hjælpe patienten med at handle og agere bedre over for sig selv og andre. Håbet er, at man med behandling kan lære at mestre sine udfordringer.

Kilder