Man har siden 1992 kategoriseret spiseforstyrrelser som diagnoser med adfærdsændringer, forbundet med fysiologiske forstyrrelser og fysiske faktorer.
Personer med en spiseforstyrrelse er optaget af mad, krop og vægt i sådan et omfang, at det har en skadelig effekt på deres psykiske og fysiske sundhed og sociale liv. Når vi taler om spiseforstyrrelser taler vi både om negative effekter som undervægt og overvægt. Men selv normalvægtige personer kan lide af spiseforstyrrelser og gå med de samme tanker, som andre med spiseforstyrrelser. For mange er behovet for kontrol over krop og vægt medvirkende til at de udvikler en spiseforstyrrelse. Personer med en spiseforstyrrelse udvikler et forvrænget billede af deres krop. Nogle spiser efter meget restriktive regler. Andre faster eller overspiser og nogle kaster op. Derudover har nogle overdrevet fokus på sundhed og motion.
Spiseforstyrrelser rammer både drenge og piger. Der er dog et overtal af unge piger med spiseforstyrrelser.
Spiseforstyrrelser inddeles i tre hoveddiagnoser: anoreksi, bulimi og tvangsoverspisning. Der er dog mange, der ikke opfylder alle kriterierne for én bestemt diagnose, og de kategoriseres derfor som atypiske spiseforstyrrelser.
Anoreksi kendetegnes ved at personen har et stort ønske om at tabe sig og en frygt for at tage på. Man vil typisk se sig selv som overvægtig selvom man ikke er det. Personer med Anoreksi sulter sig selv og undgår gerne at spise. Personer med anoreksi vil ofte være overdrevet aktive i forsøg på at øge kalorieforbrændingen. Er man underernæret, kan det påvirke puls og blodtryk og øge risikoen for hjertestop. Desuden kan stofskifte og hormonniveauer blive påvirket. Får man anoreksi før puberteten, kan puberteten blive udskudt.
Bulimi kendetegnes ved, at personen mister kontrollen over sig selv og spiser store mængder mad, for derefter at fremprovokere en opkastning, eller tager slankepiller, afføringsmidler mv for at kroppen ikke kan nå at optage næring. Hvis man hyppigt kaster op, er der risiko for syreskader på tænder og slimhinde i mave-tarm-systemet. Andre kropslige bivirkninger er udebleven menstruation og problemer med graviditet, stofskifte, tarmsygdomme, vitaminmangel og væskemangel.
Tvangsoverspisning – også kaldet Binge Eating Disorder (BED), er kendetegnet ved at personen overspiser i sådan en grad, at personen oplever stor skam og væmmelse over sig selv. Diagnosen blev først anerkendt i 2018, og er først med i WHO’s diagnosesystem fra 2022. Overspisningerne er ikke forbundet med systematisk kompenserende adfærd som opkastninger, tvangsmotion eller faste. Og typisk vejer man for meget, fordi man ikke kan styre sin overspisning og indtager langt mere mad, end kroppen kan nå at forbrænde. Samtidig kan den overvægt, der følger med denne sygdom føre til følgesygdomme som diabetes og hjerte-kar-sygdomme.
Ortoreksi er kendetegnet ved et overdrevent fokus på sund kost. Personens forestilling om, hvad der er sundt, tager over i sådan en grad, at det påvirker negativt både kropsligt, psykisk og socialt.
Megareksi er kendetegnet ved et ønske om at få en fyldigere og større krop. Personer, der lider af megareksi, oplever, at deres krop er for tynd og ikke muskuløs nok. Og for at blive mere muskuløse, styrketræner de i timevis hver dag, og følger særlige diæter for at blive større.
Fælles for personer med spiseforstyrrelser er, at de forsøger at afhjælpe en indre uro eller usikkerhed og følelse af utilstrækkelighed med en ydre kontrol over kroppen.
Når man lider af en spiseforstyrrelse, vil man ofte:
Alle kan i princippet få en spiseforstyrrelse. I dag er der flere end nogensinde før, der udvikler en spiseforstyrrelse - blandt andet fordi der er så stort fokus på individet, kropsbilledet og identitetsdannelsen. Har man i forvejen lavt selvværd, svært ved at fornemme og sætte grænser, eller er man udbredt perfektionist, kan man være yderligere disponeret.
Derudover betyder arv og det nære miljø også en del. Hvis andre i din familie har haft en spiseforstyrrelse, er der, biologisk set, en større risiko for, at du også selv får en. Samtidig betyder de sociale forhold under opvæksten også en del. Der er mindre risiko for at udvikle en spiseforstyrrelse, hvis man har haft en tryg barndom, end hvis man har haft en utryg barndom med fx vold, seksuelt misbrug eller psykisk belastende begivenheder som skilsmisse eller dødsfald i den nære familie.
Lider du, eller en du kender af en spiseforstyrrelse, er det meget vigtigt at søge hjælp. Spiseforstyrrelser kan være livsfarlige og medføre død, hvis man går for længe uden behandling. Jo hurtigere man kommer i behandling, jo større chance er der for at blive rask. Det er derfor rigtig vigtigt, at du taler med nogen om det.
Et behandlingsforløb for spiseforstyrrelse kan indeholde psykoterapi, kostvejledning, psykoedukation og medicinsk behandling. Det er vigtigt, at man kontakter sin læge, hvis man har mistanke om, at man har en spiseforstyrrelse.
Søger du rådgivning i forbindelse med spiseforstyrrelse kan du læse mere om Foreningen Spiseforstyrrelser & Selvskades rådgivning
Det er vigtigt, at man får kigget ind bag problemet, for at løse det. Psykoterapi hjælper med at komme ind i de tanker og handlemønstre, der ligger inde bag spiseforstyrrelsen. Måske er det dårligt selvværd, der skal arbejdes med – eller måske er det perfektionisme eller noget helt tredje. Uanset hvad det er, så kan psykoterapi hjælpe med at få klarlagt, hvilke problemer, der skal løses, hvor de kommer fra, og så arbejde på at få dem løst.
Du vil ofte møde psykoterapeuter i diverse behandlingstilbud i psykiatrien eller du kan finde en psykoterapeut nær dig her.