Marianne Vendelbo - Psykoterapeut MPF

Psykoterapeut

MPF

Marianne Vendelbo
Vejle, Millinge

Marianne Vendelbo

Telefon

Det er ikke altid til at sige, hvorfor livet føles svært. Nogle gange er der en tydelig årsag: langvarig stress, en krise, en konflikt eller måske en forandring, man ikke selv har valgt. Andre gange er det bare en følelse af at have ondt i livet eller være ude af balance. Jeg hedder Marianne og er psykoterapeut MPF, jeg arbejder særligt med mennesker som oplever stress, angst, depression og mistrivsel, som måske kæmper med følelsen af ikke at slå til, eller som står midt i et skift i livet og har brug for at finde sig selv igen. Du behøver ikke have et præcist navn på det, du kæmper med. Mange kommer hos mig, fordi de kan mærke, at noget ikke længere fungerer, at følelserne er blevet for overvældende og de har brug for at tale med én, der kan hjælpe dem med at se klarere. Jeg tilbyder et fortroligt, tillidsbaseret og roligt rum hvor vi sammen udforsker det som er svært. Jeg har mange års erfaring fra et arbejdsliv med ledelse, coaching og terapi, jeg ved hvor meget pres, ansvar og ubalance kan fylde i et menneskeliv, og hvor vigtigt det er at sætte ind, inden udfordringerne bliver uoverskuelige. Min terapeutiske indgangsvinkel er kognitiv adfærdsterapi, en evidensbaseret metode, der bygger på erkendelsen af sammenhængen mellem vores tanker, følelser, handlinger og kropslige reaktioner. Vi tager udgangspunkt i dine konkrete, aktuelle problemstillinger, og undersøger de mønstre, der gør det sværere for dig at være i bestemte situationer, og som måske holder dig fast i en række uhensigtsmæssige reaktioner. Gennem forskellige teknikker lærer du nye måder at møde dig selv og andre på, nye måder at forholde dig til situationen på. Terapien er altid tilpasset det du kommer med og forløbet er typisk kort og fokuseret. Målet er indsigt, forståelse og forandring, som varer ved. Hvad kan jeg hjælpe med: - Angst, Stress og Belastningsreaktioner - Selvværdsproblematikker, f.eks følelser omkring skam eller utilstrækkelighed - Livskriser og Forandringer - Depression og Tristhed - Udfordringer i Relationer, f.eks parforhold, familie eller kolleger - Udfordringer omkring kulturel identitet, f.eks flerkulturel baggrund eller expatriation - Psykisk sårbarhed, f.eks som pårørende Praktisk: Jeg arbejder på dansk, engelsk eller fransk og tager imod klienter i Vejle og Faaborg og tilbyder også online samtaler. Skriv eller ring til mig for at høre mere eller aftale en uforpligtende samtale.