Psykoterapeut
MPF
København K
Anders Dræby
Telefon
Jeg hedder Anders Dræby, og jeg tilbyder især terapi til dig, der ikke længere kan genkende dig selv eller ikke længere kan få livet til at hænge helt sammen.
Hos mig møder du en jordbundet terapeut, der har stor erfaring med at være i det svære og kan være dit anker uden at vige eller ryste på hånden, så du kan finde fodfæste og retning i livet.
Jeg holder til i København og har specialiseret mig i psykologisk og eksistentiel terapi, der har fokus på varig forandring.
Det er professionel psykoterapi til eksistentiel krise, livskrise, svære overgange, uro og anden eksistentiel eller psykisk lidelse, hvor målet er, at du bliver livsduelig og får et mere fyldestgørende liv. Det giver håb, styrke og livskraft.
Terapien tilpasses dine behov og kan både være afklarende, støttende eller dybtgående – afhængigt af din situation og dine ønsker.
Du skal ikke kunne eller vide noget særligt på forhånd, og du behøver heller ikke at vide, hvad der er galt; du kan bare komme, som du er, og se om det er noget for dig.
Du møder mig i Nørregade, tæt på Nørreport Station. Her tager jeg imod i et roligt og hyggeligt lokale, der er en del af et større klinikhus.
Jeg tilbyder også klinisk supervision til psykoterapeuter og psykologer. Jeg tilbyder udelukkende klinisk psykoterapi og supervision, ikke akademisk/filosofisk vejledning eller alternativ/spirituel behandling.
_________________________________
Min baggrund:
Jeg er uddannet med en professionsdoktorgrad i eksistentiel psykoterapi fra New School of Psychotherapy and Counselling i London, og jeg har også en certificering i psykoterapi fra Regent's College London. Desuden har jeg uddannelser i sundhedsvidenskab, psykologi og coaching samt ledelse.
Men vigtigst af alt har jeg over tyve års erfaring med psykoterapi og psykologisk rådgivning til mennesker med psykiske og eksistentielle lidelser.
Jeg praktiserer følgende terapiformer
Integrativ psykoterapi,
Psykodynamisk terapi,