Gitte Daasbjerg - Psykoterapeut MPF

Psykoterapeut

MPF

Gitte Daasbjerg
Randers

Gitte Daasbjerg

Telefon

I min praksis hjælper jeg dig, der: - kæmper med psykiske blokeringer, - oplever en indre fastlåsthed, der gør at du ikke kan komme videre, - har svært ved at komme i gang med det, du gerne vil, fordi du mister troen på dig selv, - føler dig udbrændt eller stresset, - oplever indre uro, bekymringer eller angst, - står et sted i dit liv, hvor du har svært ved at finde mening eller føler at du har mistet kontakt til dig selv. De klienter der tager kontakt til mig, har ofte været i flere terapeutiske forløb og ønsker nu at få hjælp igennem en terapiform, hvor der ikke udelukkende er fokus på ordene og selve samtalen. Mange har en oplevelse af, at de kender årsagen til deres udfordringer, og har haft god erfaring med at arbejde med dette i terapi. Men det er svært at komme videre. Måske oplever de en indre fastlåsthed, har en følelse af at kroppen ikke samarbejder, måske er der opstået fysiske udfordringer som hovedpine, spændinger og smerter eller de har tilbagevende perioder med udbrændthed/stress. I min tilgang har jeg fokus på, hvordan tidlige mestringsstrategier og oplevelser har indflydelse på din nuværende trivsel, og hvordan disse erfaringer ofte fortsat sidder uforløste i din krop og i dit nervesystem. Igennem opmærksomhed på din krop og inddrage af kropsbevidsthed, arbejder vi med integrering af dine følelser og forløsning af de ofte ubevidste blokeringer, din krop og dit nervesystem har etableret for at beskytte dig. Jeg har mere end 10 års praksiserfaring og har igennem de sidste 25 år arbejdet med kropsbevidsthed, psykiske blokeringer og sammenhængen mellem krop, følelser og tanker. Jeg er under uddannelse til GIM-terapeut (Guided Imagery & Music) og ISP-terapeut (Integral Somatic Psychology afslutter nov. 2026).
Jeg praktiserer følgende terapiformer
Musikterapi,
Psykodynamisk terapi,
Kropsterapi,
Integral terapi