"Det gælder om at komme i dyb kontakt med sine værdier, og leve i overensstemmelse med dem" ..
Medmenneskelig lydhørhed og faglig ansvarlighed er det personlige fundament, jeg bringer ind i alle terapeutiske samtaler. Det hele handler om at hjælpe dig til at leve tættere på det, der er væsentligt for dig i livet.
Derudover bringer jeg mange års terapeutisk uddannelse og professionel erfaring med mig: Jeg er uddannet klinisk psykoterapeut med mere end 25 års professionel erfaring og har et fordybet fagligt fundament indenfor både eksistentielle, narrative, psykodynamiske og kropsorienterede tilgange til psykoterapi, rådgivning og coaching. Derudover har jeg en international mastergrad i coachingpsykologi, og masteruddannelse i Søren Kierkegaards eksistensfilosofi fra Teologisk Fakultet, KU. Senest har jeg integreret narrativ traumepsykologi og konflikthåndtering i arbejdet.
Jeg arbejder både med individuel terapi og parterapi for privatpersoner, og med coaching og supervision for professionelle.
Eksempler på temaer kan være:
- Problemer med identitet og selvfornemmelse, livsglæde, livsmod og håbefuldhed, eksistentielle kriser, stress og angst.
- Arbejdslivsproblemer, samarbejde og konflikter på arbejdspladsen, samspilsproblemer med kolleger eller ledere, hjælp under sygemelding, eller i forbindelse med opsigelse og afsked.
- Supervision af psykoterapeuter, psykoterapeutstuderende og coaches
- Eksistentiel coaching.
- Ledelsessupervision.