Hej..
Jeg er uddannet sygeplejerske og psykoterapeut indenfor primært den psykodynamiske retning. Jeg har en gruppeanalytisk psykoterapeutisk uddannelse samt en psykodynamisk specialist uddannelse, samt mange års praktisk erfaring. Ligeledes har jeg en del kognitive kurser og praktisk erfaring. Har arbejdet indenfor psykiatrien i nu snart 25 år, og arbejder til dagligt på et psykoterapeutisk ambulatorium i psykiatrien. Jeg har terapi klienter privat i begrænset omfang. Jeg arbejder med, og har blandt andet stor erfaring omkring eksistentielle problemstillinger , livskriser, skam og skyld , nedsat selvværd , ensomhed mv. Derudover også bl.a. personlighedsforstyrrelser og depression. Jeg er god til at hjælpe med at finde ind til problemernes kerne og hjælpe med at binde knuderne op , så du kan leve mere frit, autentisk og i balance med den du er i harmoni med dig selv. Jeg har en rolig, dyb, empatisk og engageret tilgang i mødet med andre mennesker
Du er meget velkommen til at kontakte mig for nærmere information og interesse.