Malene Louises Terapi - Psykoterapeut MPF

Psykoterapeut

MPF

Malene Louises Terapi
København Ø

Malene Louises Terapi

Nogle gange mister vi kontakten til os selv. Livets erfaringer kan sætte spor, så vi begynder at tvivle på os selv, føler os overvældede eller oplever, at vi lever mere ud fra gamle mønstre end fra det, der egentlig føles rigtigt. Jeg tilbyder psykoterapi til unge og voksne, der ønsker at forstå sig selv bedre og skabe større ro, frihed og sammenhæng i livet. For mig handler terapi ikke om at blive en anden. Det handler om langsomt at finde hjem til sig selv - og give plads til alle de sider af os, der måske har været gemt væk eller glemt. Jeg arbejder ud fra en helhedsorienteret forståelse, hvor samtalen, kroppen og nervesystemet spiller sammen. Med inspiration fra neuroaffektiv psykoterapi, psykodynamisk teori og kropsorienterede og emotionsfokuserede tilgange skaber vi et trygt rum, hvor udvikling kan ske i dit tempo. Du er hjertelig velkommen, præcis som du er.
Jeg praktiserer følgende terapiformer Neuroaffektiv terapi,
Psykodynamisk terapi,
Kropsterapi,
Integrativ psykoterapi