Sisse Ramsing - Psykoterapeut MPF

Psykoterapeut

MPF

Sisse Ramsing
København Ø

Sisse Ramsing

Telefon

Psykoterapi for mennesker – på tværs af liv, arbejde og kulturer Jeg arbejder med mennesker, der oplever, at noget i livet er blevet svært, fastlåst eller har mistet retning. Det kan handle om stress, angst, lavt selvværd, ensomhed, sorg, relationer, identitet eller større forandringer i livet og arbejdslivet. I terapien arbejder vi ikke kun med det, der viser sig som et problem her og nu, men også med de mønstre og reaktionsmåder, der kan ligge bag. Målet er større forståelse af dig selv og mulighed for at skabe de forandringer, der gør det lettere at stå ved dig selv og navigere i dit liv. Internationalt og tværkulturelt Efter sammenlagt 21 år i udlandet og et liv på tværs af flere lande og kulturer har jeg særlig erfaring med expats, internationale og mennesker med multikulturel baggrund. Jeg tilbyder terapi på dansk, engelsk og fransk. De grundlæggende menneskelige udfordringer er de samme, uanset hvor vi kommer fra. Men et internationalt eller tværkulturelt liv kan tilføje ekstra lag af kompleksitet omkring blandt andet identitet, tilhørsforhold, relationer, hjemve og følelsen af at høre til. Her arbejder jeg blandt andet med: - identitet, selvværd og personlige kriser - stress, angst og depressive reaktioner - ensomhed, isolation og rodløshed - sorg, tab og større livsforandringer - nære relationer og tilbagevendende relationsmønstre - internationale og tværkulturelle problemstillinger For mig handler terapi i sidste ende ikke om at blive et andet menneske, men om at kunne være mere hjemme i den, man allerede er. Rabat gives til studerende. Erhvervspsykoterapi – den menneskelige side af arbejdslivet Vi går på arbejde som mennesker, ikke som funktioner. Derfor påvirker vores personlige mønstre og måder at håndtere pres, relationer, ansvar, konflikter og forandringer på også den måde, vi trives, samarbejder og leder på. Jeg tilbyder erhvervspsykoterapeutiske forløb for ledere og medarbejdere og arbejder blandt andet med stress og belastning, ledelse og personlige mønstre, konflikter og relationer, karriere- og rolleforandringer samt internationale og tværkulturelle arbejdsliv. Jeg er uddannet cand.negot. og har 17 års erfaring fra internationalt erhvervsliv. Det kombinerer jeg med min psykoterapeutiske faglighed, så jeg kan arbejde i krydsfeltet mellem mennesket, kulturen og organisationen.
Jeg praktiserer følgende terapiformer Integral terapi,
Psykodynamisk terapi,