4,5-årig uddannelse til kognitiv psykoterapeut
Om uddannelsen
Du vil udvikle praktiske færdigheder og terapeutiske kompetencer, som bidrager til både faglig og personlig udvikling. Undervisningen omfatter både klassiske metoder og de nyeste tilgange inden for kognitiv terapi.
Uddannelsen til kognitiv psykoterapeut giver dig:
- Praktisk viden, færdigheder og terapeutiske kompetencer til at udføre ansvarlig, sikker og effektiv kognitiv psykoterapi i praksis.
- Personlige og faglige udvikling, hvilket forbedrer dine evner som behandler og terapeut.
- En tydelig forståelsesramme, der skaber struktur i samtaleforløb og muliggør en målrettet tilgang til arbejdet.
Uddannelsen sigter primært mod at forberede dig til at udføre psykoterapi i samarbejde med klienter i din daglige praksis. Du vil opnå erfaring med behandling af forskellige klientgrupper og lære at anvende individuelt tilpassede behandlingsstrategier, der møder klientens behov på en kvalificeret kognitiv måde.
Wattar Gruppens uddannelse til kognitiv psykoterapeut er tilrettelagt så den opfylder kravene på niveau 7 i Kvalifikationsrammen for Livslang Læring fra Uddannelses- og Forskningsministeriet samt internationale standarder for psykoterapeutisk praksis.
Det første år af uddannelsen kan gennemføres som en selvstændig 1-årig uddannelse i kognitiv terapi, der kvalificerer dig til at anvende kognitiv terapi i dit daglige arbejde.
Terapeutisk tilgang
Uddannelsen er baseret på kognitiv teori og metode, der tilbyder en målrettet og effektiv tilgang til at lindre psykiske lidelser og fremme mental sundhed og trivsel.
I kognitiv terapi er den centrale idé, at ændring og nuancering af tanke-, følelses- og handlemønstre understøtter udvikling og positiv forandring.