Forskningsmoduler

Hold PP06 - Studerende og MPF - Mandage kl.16-18

Forskningsmetoder i psykoterapeutisk praksis (PP06 - studerende og MPF)

Sted

Online - Mandage kl.16-18

Dato

6. oktober 2025 14:00- 8. december 2025 17:00

Underviser

Dansk Psykoterapeuts Fakultet

Pris

5000,-

Forskningsmetoder i psykoterapeutisk praksis (Første modul)

Det er i dag vigtigere end nogensinde, at psykoterapeuter beskæftiger sig med forskning.
Anvendt forskning i psykoterapeutisk praksis er dels vigtigt for kvaliteten og integriteten af vores arbejde, og samtidig efterlyser klienter og de, der finansierer terapien, i stigende grad bevis for effekten af psykoterapi.

Derfor tilbyder Dansk Psykoterapeutforening dette modulbaserede kursus, der skal styrke din rolle som terapeut ved gøre dig mere bevidst om det lille "forskningsprojekt", der går i gang, hver gang du modtager en klient i din praksis. Her opstiller du hypoteser om klienten og klientens behov, som du løbende monitorerer og tilpasser i dine samtaleforløb. Med kurset i anvendt forskning i psykoterapeutisk praksis får du nye perspektiver på din psykoterapeutiske praksis med udgangspunkt i ny forskning og viden inden for feltet.

 

Undervisningen foregår online og er praksisorienteret, hvor opgaver og teorier bliver drøftet i samspil med kollegaer og sat i relation til dine egne problematikker fra praksis.
Undervisningen foretages af forskere fra foreningens Fakultet.

Mere information om modulerne kan findes på dette link: https://psykoterapeutforeningen.dk/arrangementer/forskningsmoduler

Læs mere om selve uddannelsesforløbet og mød underviserne her

Bemærk at det meste af litteraturen er på engelsk.

 

Kurset er målrettet/udbydes til psykoterapeuter MPF samt til studerende/undervisere på en af de uddannelser, der er certificeret via Dansk Psykoterapeutforening.

Er du psykoterapeutstuderende, skal du ved tilmelding besvare spørgsmålet om, hvilket institut du studerer på.

Tilmeldingen er bindende.

(Ret til ændringer forbeholdes)

 

Med dette tilbud bidrager foreningen til at styrke kvaliteten af uddannelserne til psykoterapeut MPF, og i forløbet er der særligt fokus på vigtigheden af praksisbaseret forskning og forskningsbaseret praksis. På den måde bliver en uddannelse som psykoterapeut mere sammenlignelig med de offentlige uddannelser og dermed mere forståelig for omverdenen.

Målet er, at vi som psykoterapeuter MPF bliver mere bevidste om, at hver gang vi modtager en klient i vores praksis, går der et lille forskningsprojekt i gang, hvor vi opstiller nogle hypoteser omkring klienten og klientens behov, som vi løbende monitorerer og tilpasser i vores samtaleforløb.

Forskningsmetoder i psykoterapeutisk praksis er en modulopbygget kursuspakke, der er designet til at give psykoterapeutstuderende og praktiserende psykoterapeuter en grundforståelse i praksisbaseret forskning.

Kurset giver grundlag for at forstå og integrere forskningsresultater i psykoterapi i praksis og for at udføre forskning som en integreret del af praksis.

 

Kurset består af fem moduler, der hver består af fem 2 timers sessioner: 

  1. Introduktion til forskningsprincipper og -perspektiver (skal gennemføres som det første)
  2. Aktionsforskning og forskningsmetoder i praksis
  3. Fænomenologi og førstepersons forskningsmetoder
  4. Introduktion til blandede metoder og kvantitativ forskning
  5. Forskning i egen praksis (skal gennemføres som det sidste)

Der er to gældende kombinationsregler for modulerne:

  • Modulet Introduktion til forskningsprincipper og perspektiver (1) skal tages som det første
  • Modulet Forskning i egen praksis (5) skal tages som det sidste.

De mellemliggende tre moduler kan tages i vilkårlig rækkefølge, og alle modulerne kan derfor tages i eget tempo. Modulerne udbydes flere gange årligt.

 

Afslutning på forløbet

  • Hvis du er studerende, og er startet på din psykoterapeutuddannelse efter 1. august 2024, afsluttes modul 5 (forskning i egen praksis) samtidig med den afsluttende opgave på dit institut.

  • (Hvis du er studerende, og er startet på din psykoterapeutuddannelse før 1. august 2024, er du ikke forpligtet til at skrive den afsluttende opgave på niveau 7. Ønskes dette alligevel, skal det aftales direkte med dit institut).

  • Hvis du er psykoterapeut MPF afsluttes forløbet med et mini-aktionsforskningsprojekt, hvor du i en arbejdsgruppe planlægger og udfører forskning i egen praksis.
    (Projektet er ikke en eksamen, og der er ikke krav om skriftligt arbejde).

  • For at få deltagerbevis skal du være til stede ved undervisningen i mindst 80% af hvert modul.

(Ret til ændringer forbeholdes)

 

Du vil efter din tilmelding modtage en bekræftelsesmail inkl. et informationsbrev (i en vedhæftet fil) med instruktion om, hvordan du tilgår læringsplatformen for at tilknytte dig modulerne. Dette gælder også modul for 1.
Ca. 14 dage inden opstart vil du modtage en velkomstmail direkte fra Crossfields Europa med øvrige informationer, herunder zoomlink.

Spørgsmål i øvrigt om selve undervisningsforløbet, evt. problemer med link til læringsplatform, litteratur, osv. bedes stilet direkte til Crossfields Europa:

Elsebeth Bolvig - Crossfields Europa

 

Pris

Prisen for alle 5 moduler er i alt kr. 5.000,00.

  • Hvis du er psykoterapeut MPF betales beløbet samtidig med tilmelding til dette modul 1
  • Hvis du er studerende, vil der ske afregning efterfølgende.

Efter tilmelding får du en mail med adgangskoder til læringsplatformen, og kan tilmelde dig de følgende moduler (2-5) - se nærmere under "Program"

Tilmeldingen er bindende og det indbetalte beløb refunderes ikke ved afbud.

 

Merit

Der tilbydes ikke merit for forskningsmodulerne af følgende årsager:

  • Indholdet af forskningsmodulerne forener de almene krav i kvalifikationsrammen for livslang læring (EQF) på niveau 7 og Dansk Psykoterapeutforenings kvalifikations- og kompetenceramme.

  • Forskningsmodulerne er et unikt forløb på niveau 7 og designet specifikt til psykoterapeutstuderende på Dansk Psykoterapeutforenings uddannelser samt til psykoterapeuter MPF. 

  • Forløbet adskiller sig fra andre forskningsbaserede studier, ved at sætte fokus på en syntese (eller kombination) af almen forskningspraksis og forskning i egen praksis samt udvikling af mesterlighed inden for faget. 

(Ret til ændringer forbeholdes)

 

Program

Der er fem forskningsmoduler i forløbet, der alle skal gennemføres:

A.    Introduktion til forskningsprincipper og -perspektiver (PP) skal gennemføres som det første.

B.    Derefter kan du gennemføre de følgende moduler i en hvilken som helst rækkefølge, du ønsker:

  • Aktionsforskning og forskningsmetoder i praksis (AR)
  • Fænomenologi og førstepersons forskningsmetoder (PHEN)
  • Introduktion til blandede metoder og kvantitativ forskning i psykoterapi (MM)

C.    Forskning i egen praksis (ROP) skal først gennemføres sidst.

 

Første modul (Hold PP06) Introduktion til forskningsprincipper og -perspektiver

Undervisningsdatoer (mandage, kl. 16.00 - 18.00):

6. oktober 2025
20. oktober 2025
3. november 2025
17. november 2025
8. december 2025

 

Efter tilmelding til dette modul 1 kan du rette henvendelse til Elsebeth Bolvig hos Crossfields Europa for at høre nærmere om din mulighed for tilmelding til modul 2-5.

(Ret til ændringer forbeholdes)

 

Se undervisningsdatoer for modul 2
Se undervisningsdatoer for modul 3
Se undervisningsdatoer for modul 4
Se undervisningsdatoer for modul 5

 

Litteratur

Du bedes venligst henvende dig direkte til Elsebeth Bolvig, Crossfields Europa med spørgsmål til litteraturliste.

Bemærk at det meste af litteraturen er på engelsk. 

(Ret til ændringer forbeholdes)