Modul 1

Modul 1: Introduktion til forskningsprincipper og -perspektiver

Niveau: 7

Modulansvarlig: Ulrik Houlind Rasmussen

 

 

Målet med dette modul er at give studerende en tilgængelig introduktion til basale forskningsprincipper og videnskabsteoretiske perspektiver samt relatere disse til diskussioner inden for forskningsmetodologi i en psykoterapeutisk kontekst.

I forlængelse af Ken Wilbers kvadrantmodel præsenterer modulet forskellige videnskabelige perspektiver på den psykoterapeutiske praksis. Den studerende lærer om grundlæggende filosofiske antagelser knyttet til de forskellige videnskabsteoretiske perspektiver, herunder de forskellige teorifunktioner og kriterier for videnskabelighed, der er indeholdt i disse perspektiver. Desuden bliver den studerende fortrolig med nøglebegreber, der underbygger forskning i psykoterapi, og som sætter den studerende i stand til kritisk læsning af forskningsartikler og som forbereder dem til at planlægge deres egen forskningsaktiviteter.

Vi justerer og tilpasser løbende modulerne, så der tages forbehold for ændringer.

Vejledende indhold

  1. Forskellige teorifunktioner og vigtigheden af filosofiske grundperspektiver i forskningsarbejdet
  2. Forskelle mellem kvalitativ og kvantitativ forskning samt begrundelsen for at favorisere en kvalitativ tilgang i det psykoterapeutiske forskningsarbejde
  3. Grundlæggende metodologiske begreber i psykoterapeutisk forskning og gængse kvalitetskriterier, herunder validitet, reliabilitet, transparens o.a. 
  4. Udfordringer og fordele ved at lave forskning i en psykoterapeutisk kontekst

Modulets læringsudbytter

Ved succesfuld gennemførelse er den studerende i stand til:

  1. At anvende videnskabelige begreber og forskningsmetoder præcist og konsistent i relation til egen psykoterapeutisk praksis 
  2. Kritisk at undersøge og analysere forskningsproblemer inden for en psykoanalytisk kontekst