Gaslighting er en særlig form for psykisk manipulation, hvor én person gennem gentagne handlinger får en anden til at tvivle på sin egen opfattelse af virkeligheden, hukommelse eller følelser. Det kan ske i parforhold, familieforhold, på arbejdspladsen eller i andre relationer, hvor magt og tillid spiller ind.
Hvad er gaslighting?
Udtrykket stammer fra teaterstykket Gas Light fra 1938 og filmen fra 1944, hvor en mand manipulerer sin hustru til at tro, hun er ved at blive sindssyg. Termen “gaslighting” refererer derfor til handlinger, der gradvist nedsætter offerets tro på sine sanser og følelser. I psykologisk forstand handler det om vedvarende psykisk misbrug og manipulation.
Hvordan ved man, om man bliver gaslightet?
Det kan være vanskeligt at opdage, at man bliver udsat for Gaslighting, fordi manipulationen ofte sker gradvist og subtilt. Her er nogle af de mest almindelige tegn:
-
Du begynder at tvivle på dine egne minder, følelser eller sanser — fx tænker du: “Skete det virkelig?” eller “Måske er det mig, som overreagerer?”
-
Du føler dig ofte forvirret, desorienteret eller “uden for dig selv” efter samtaler eller møder med den anden person.
-
Du undskylder dig tit – selv når det ikke er din skyld – og prøver at glide udenom konflikter eller kritiske situationer for at undgå at blive beskyldt eller misforstået.
-
Den anden person benægter gentagne gange ting, som du ved skete, eller siger at “du husker forkert” eller “du er for følsom”.
-
Du isoleres lidt efter lidt fra dine venner, familie eller støttepersoner – enten fordi du føler dig “forkert” eller fordi den anden person gør dig usikker på dine relationer.
Hvis du genkender flere af disse mønstre, kan det være tegn på, at du befinder dig i en gaslighting‑relation – og det er vigtigt at søge støtte og viden.
Hvorfor sker gaslighting?
Der er flere grunde til, at en person kan begynde at bruge gaslighting som manipulations‑ og kontrolmekanisme i en relation. Her er nogle af de vigtiste årsager
-
Ønsket om magt og kontrol
Gaslighting handler ofte om at bevare styringen i en relation. Ved at få den anden til at tvivle på sine oplevelser eller følelser, kan gaslighteren opnå større indflydelse og afhængighed fra den anden.
-
Undgå ansvar
En anden hyppig motivation er at undgå at blive holdt ansvarlig. Når gaslighteren kan bestride fakta eller ændre fortællingen, slipper vedkommende for at stå til ansvar for egne handlinger.
-
Personligheds‑ eller tilknytningsmønstre
I nogle tilfælde er gaslighting forbundet med personlighedstræk som narcissisme, manglende empati eller tidlige tilknytningsforstyrrelser, hvor personen har svært ved at indgå i ligeværdige relationer og i stedet søger at dominere.
-
Udnyttelse af magtubalancer
Gaslighting opstår ofte i relationer med en klar magtfordeling – fx mellem leder og medarbejder, forælder og barn, eller partner der har mere økonomisk eller social kontrol. Her bruges gaslighting til at fastholde dominans og skabe afhængighed.
Ved at forstå grunden til gaslighting får man bedre mulighed for at genkende manipulationsmekanismen – og dermed også handle på den.
Hvor kan gaslighting foregå?
Gaslighting forbindes ofte med parforhold, men det kan forekomme i mange forskellige relationer og miljøer. Fælles for situationerne er, at der opstår en form for magtubalance, hvor den ene person udnytter sin position til at manipulere den andens virkelighedsopfattelse.
Eksempler på steder, hvor gaslighting kan forekomme:
-
I nære relationer: Fx i parforhold, mellem forældre og børn eller søskende. Her kan gaslighting have dybtgående følelsesmæssige konsekvenser, fordi relationen ofte bygger på tillid og afhængighed.
-
På arbejdspladsen: En leder, kollega eller medarbejder kan udøve gaslighting ved at undergrave beslutninger, forvrænge hændelser eller få andre til at fremstå inkompetente. Det kan føre til usikkerhed, stress og isolation.
-
I venskaber og sociale fællesskaber: Også her kan gaslighting opstå – fx gennem bagtalelse, kontrol, skyldfølelse eller udelukkelse, der får den anden til at tvivle på egne oplevelser.
-
I institutionelle eller systemiske sammenhænge: Fx i psykiatrien, socialforvaltningen eller retssystemet, hvor mennesker oplever, at deres stemme negligeres, og at de føler sig usynliggjorte eller betvivlet på systematisk vis.
Gaslighting kan altså finde sted overalt, hvor én person har mulighed for at undergrave en andens oplevelser – og jo tættere relationen er, desto mere sårbar bliver man for den form for manipulation.
Psykoterapi som støtte efter gaslighting
Når man har været udsat for gaslighting, kan det efterlade dybe spor i ens selvfølelse. Mange oplever, at de har mistet tilliden til deres egne tanker, følelser og grænser. Psykoterapi kan spille en afgørende rolle i at genopbygge kontakten til sig selv og genskabe en stabil fornemmelse af virkelighed og værdi.
I et trygt terapeutisk rum kan man arbejde med at identificere og forstå de mekanismer, man har været udsat for. Gennem samtale kan man gradvist få adskilt egne oplevelser fra den forvrængede fortælling, som gaslighting ofte efterlader.
Psykoterapi kan også hjælpe med:
-
at genoprette tilliden til egne følelser og intuition
-
at bearbejde skyld, skam eller forvirring
-
at styrke grænsesætning og selvbeskyttelse i fremtidige relationer
Målet er at bearbejde det, der er sket, så man kan stå stærkere og mere klart i sig selv med en større forståelse af både sig selv og sine relationer.