Jeg er privatpraktiserende psykoterapeut og tilbyder metakognitiv terapi online og i klinikken i Odense. Jeg bruger mine kompetencer inden for metakognitiv terapi til at understøtte mental sundhed og personlig udvikling.
Metakognitiv terapi er korttidsterapi. Det er en ny evidensbaseret behandlingsmetode som har vist god og langtidsholdbar effekt til behandling af angst, depression, PTSD og OCD.
Jeg tilbyder individuelle samtaler i klinikken i Odense og online samtaleforløb. Et forløb kan starte med en gratis afklarende telefonsamtale. Der vil i de fleste tilfælde være behov for 6-10 samtaler for at lære metoden, træne ny mestringsstrategier og opnå effekt.
Jeg påtager mig opgaver omkring medarbejderudvikling, forebyggelse af stressrelateret sygefravær og plan for tilbagevende til arbejde efter sygdom. Jeg er certificeret MCT-I terapeut ved Adrian Wells og uddannet psykoterapeut fra CEKTOS. Metoden kan også bruges i mestringsforløb og i forhold til stresshåndtering.
Et metakognitivt læringsforløb kan også være noget for dig hvis:
- Du drømmer om at have mere overskud til nærvær med dine nære relationer.
- Din energikonto er i nul både på dit arbejde og privat.
- Har du et arbejde hvor du skal hjælpe andre og har du brug for nye indsigter og bud på hvordan du bedst muligt passer på dig selv og dine kolleger.
Har du ikke en diagnose men oplever mistrivsel, psykisk ubalance, dårlig søvn og daglige kampe med tankemylder kan et metakognitivt forløb også være en vej til at genfinde din mentale balance.
Mit terapeutiske arbejde står på en faglig baggrund med års erfaring inden for socialt arbejde og en Diplomuddannelse i socialformidling. Oprindelig er jeg uddannet underviser og har en Pædagogisk diplomuddannelse i voksenuddannelse og uddannelsesplanlægning. Min hovedinteresse er facilitering af læring og forandringsprocesser i forhold til mental sundhed.
MCTI® Registered Therapists og medlem af MCT institute.
https://mct-institute.dk/