Jeg har i 10 år arbejdet som familie- og ungeterapeut i et kommunalt familiehus, men arbejder nu fuld tid i min private praksis. I min terapi inddrager jeg altid et kropsligt fokus på at regulere og stabilisere nervesystemet, da vores traumatiske og/eller følelsesmæssigt belastende og overvældende oplevelser og eventuelle livsomstændigheder som oftest skaber ubalancer og blokeringer, der kan give sig til udtryk som rastløshed, uro, diffuse smerter, dårlig søvn, manglende energi og evne til at affektregulere mm. Jeg arbejder altid ressource-orienteret og ud fra en holistisk tilgang, hvor mit terapeutiske fokus er på balancen mellem krop, sind og sjæl.