Jeg tilbyder professionel samtaleterapi inklusiv online terapi og coaching og er specialiseret indenfor metakognitiv terapi. I metakognitiv terapi fokuserer man ikke på indholdet af tanker, men i større grad på, hvordan man tænker. Metoden er derfor yderst skånsom.
Et gennemgående træk ved angst, stress, OCD, PTSD, depression og mange andre former for psykisk mistrivsel er, at man oplever en manglende kontrol over ens tænkning. Ligeledes bruger man ofte meget tid på at bekymre sig og gruble.
I behandlingen rettes opmærksomheden på det, der er med til at vedligeholde din psykiske mistrivsel. Du vil lære at anvende andre og mere hensigtsmæssige strategier. Oftest vil du fra første session få redskaber, som straks kan anvendes, og dermed opleve en vis bedring allerede i ugen efter første session.