Lone Hjerrild - Psykoterapeut MPF

Psykoterapeut

MPF

Lone Hjerrild
Birkerød

Lone Hjerrild

Telefon

Terapi giver dig en enestående mulighed for at tage på opdagelsesrejse i dit eget liv. Terapi kan give dig mening og forståelse af den situation, du står i lige nu – og give dig værktøjer til at navigere i den retning, du ønsker at bevæge dig. Vi tager udgangspunkt i dig og dit liv, som det er lige nu og her. Hvad er det du går og tumler med? Hvad er det, der er svært? Hvad er vigtig for dig? Hvad skal der til, for at du kan komme godt gennem denne vanskelige periode i dit liv? Vi kan arbejde med alt, og sammen undersøger vi, hvordan og hvorfor du tænker, føler og handler, som du gør. Du vil opleve at få en større indsigt i og forståelse af dig selv. Ofte vil denne forståelse medføre, at du i højere grad undgår selvbebrejdelser og følelser af skyld og skam. Du vil kunne være mere omsorgsfuld og tilgivende overfor dig selv. Du vil komme i kontakt med dine egne følelser, fornemmelser og behov. Desuden vil du få øjnene op for de ressourcer, du har – ressourcer som du måske ikke vidste, du havde eller ikke lige kunne få øje på. Det vil efterfølgende blive lettere for dig at foretage de valg, der er nødvendige for at kunne manøvrere i dit eget liv. Det vil give dig en følelse af håb og styrke, når du ved hvilken vej, du skal gå.