Jeg er uddannet psykoterapeut med baggrund som musiker og underviser. Jeg har mange års erfaring med behandling af psykologiske og psykosociale problemstillinger, både individuelt og i familier. Jeg tilbyder psykoterapi og rådgivning individuelt og til par, familier og grupper. Jeg tilbyder også sandplay og kunstterapi.
Jeg er meget optaget af den kreative proces, både som en kilde til glæde og livskvalitet, og som et middel til at skabe personlig forandring og udvikling. I mit firma Artfulness tilbyder jeg rådgivning, workshops og foredrag omkring dette.